Debatinvitation: Hvad betyder TDC-fyringen for IBM?

TDC's opsigelse af danmarkshistoriens måske største it-konktrakt på over 2 milliarder kroner koster IBM. Men hvilke konkrete følger mener du, det vil få for IBM og it-markedet?

IBM, der nu er blevet fyret af TDC, blev blandt andet valgt pga erfaring med telesektoren. Alligevel skifter TDC nu mening om IBM og kaster sig ud i jagten efter en ny leverandør.

Betydningen af det vil vi på Version2 gerne høre din mening om.

  • Hvad betyder denne beslutning for IBM?

  • Hvad betyder beslutningen for TDC?

  • Hvad betyder sagen for it-branchen i Danmark i det hele taget?

Det og meget mere kunne vi godt tænke os at få jeres bud på, kære læsere. Deltag i debatten med version2.dk og giv dit bud under denne artikel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Veje Hansen

Der var nok mange i TDC, der havde glædet sig til at der skulle ske noget gennemgribende med IT området i TDC. Jeg kan forestille mig, at de må være skuffede over at projektet skal starte forfra (eller noget der ligner) - endnu en gang. Ærgeligt for TDC, at det bliver udskudt igen. Man må håbe at de snart får samlet sig kræfter og mod og mandshjerte til at kaste sig ud opgaven, sådan for alvor...

Informationen er sparsom, men hvis opbruddet virkeligt skyldtes at IBM ikke var villig til at indgå fastpris, så kan jeg kun erklære min forståelse overfor IBM. Fastpris er bare så farligt for begge parter, og især så tidligt i et projekt af så gigantiske dimensioner og med så enorm indbygget usikkerhed. Men ville TDC virkelig indgå en fastpris på nuværende tidlige tidspunkt i EA projektet? Jeg synes det lyder mærkeligt. Hvis det virkeligt var tilfældet, tror jeg begge parter skal takke IBM for at have stoppet det potentielt kunne blive en meget dårlig oplevelse for begge parter.

Held og lykke til begge!

  • 0
  • 0
Jan Flodin

Som i næsten alt andet indenfor IT så kommer det altid an på en masse andre parametre.

For branchen har det næppe den store betydning om det er IBM eller en anden leverandør, der står for at udfakturere den horde af IT professionelle, der skal kobles på dette monsterprojekt. Kun godt at der er et stort projekt til at holde efterspørgslen (og indtægterne oppe).

For TDC betyder den klare udmelding at de står mindre stærkt i forhandlingerne med en ny leverandør. Argumentet om at IBM har en biligere pris virker ikke længere.

IBM vil selvklart over et par år mangle lidt på omsætningen, og så vil de have en mindre chance for at påvirke valg af platform og tools end hvis de ejede projektet.

Men altså et projekt til 2 milliarder - måske skulle TDC tænke sig om en gang mere og vurdere om ikke der fandtes en måde til at skære kagen i nogen mindre bider. Eller er jeg bare skeptisk overfor så store projekters mulighed for at blive succesfulde?

  • 0
  • 0
Jakob Veje Hansen

Det er vældig fint at vedtage at skidtet skal skiftes ud, og at det er en orn'li opgave.

Det kan man beslutte sig for som en vision, og så ellers begynde at sætte specifikke, afgrænsede og realistiske opgaver i søen for at arbejde hen imod.

Men jeg tror ikke på at man fra begyndelsen kan lægge en 5-års plan og sætte en pris på visionen. Verden er alt, alt for kompleks. Og hvad værre er: Den ændrer sig!!! (og ditto gør kravene...)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere