De ti bedste plug-ins til Internet Explorer

Der er utallige hjælpeværktøjer til Firefox-browseren, men der er også gode af slagsen til Internet Explorer. Amerikanske Computerworld har lavet en hitliste.

Webbrowsere gør sig ofte lige så bemærket på deres begrænsninger som på deres muligheder set med brugerens øjne. Selv om de er uundværlige, så kommer de ofte til kort i hverdagen.

Der er løsninger at finde på mange af begrænsningerne i form af plug-ins, der giver ny funktionalitet. Særligt er der opstået et mangfoldigt univers om Firefox-browseren, hvor et utal af små værktøjer byder sig til.

Men også til den markedsdominerende Internet Explorer (IE) findes der plug-ins. Den amerikanske udgave af Computerworld har lavet en interessant liste med ti udvalgte plug-ins ? fra store multifunktionspakker til små tilføjelser. Se listen neden for.

Fra Version2.dk kan vi tilføje lidt friske tal fra Version2-brugernes præferencer for browsere. Her viser det sig, at et stykke over halvdelen bruger IE:

  • Firefox (Mozilla mm.) ? 36 procent
  • Safari ? 3 procent
  • Opera ? 2 procent

Tallene er for den seneste måned.

Her listen over de bedste plug-ins til Internet Explorer:

Quero Toolbar

Værkstøjspakke der først og fremmest overbeviser med en velfungerende annonce-blokering, som kan indstilles til forskellige blokeringer fra site til site. Den kan også skelne mellem annonceformater, så man eksempelvis kan acceptere Googles tekst-annoncer, men fravælge de tungere Flash-animationer. Quero Toolbar rummer også gode søgefunktioner.

IE7Pro

Omfattende tilbehørspakke, der også rummer annonce-blokering ? dog knap så god som Quero Toolbar. Men bemærkelsesværdigt i IE7Pro er håndteringen af faneblade. Her er særligt funktionen med at genskabe alle faneblade efter nedbrud en stor hjælp. Netop faneblade er ellers en af de ting, der kan få den temmelig ustabile IE7 til at gå kold. Automatisk scroll på lange sider ? med hastighedskontrol ? er en anden smart detalje.

Feeds Plus

Udvider håndteringen af RSS-feeds i IE7. Særlig funktionel er muligheden for at samle grupper af feeds i et overblik. Det er Microsofts egne programmører, der har udviklet denne plug-in, men det er ikke et officielt MS-produkt.

Inline Search

Plug-in'en efterligner Firefox' håndtering af søgning på siden. I stedet for en særskilt dialogboks lægges søgningen ind i bunden af browseren.

IE7 Open Last Closed Tab

Gendanner et faneblad, som man har fortrudt lukningen af med Alt+x. Kan vise liste over seneste lukkede faneblade og gendanne dem efter behov. Funktionen findes også i IE7Pro, som er omtalt højere oppe, men i denne lille plug-in kan man få præcis denne funktion alene.

GooglePreviewIE

Tilføjer en værktøjsline med et nyt søgefelt, og når man bruger dette felt på Google, Yahoo og Amazon-søgninger, så får brugeren små previews af hjemmesiderne i søgeresultatet.

ieSpell

Ordbog og stavekontrol til IE. Den er dog kun på engelsk.

Leech Video

Giver mulighed for at gemme videoer fra eksempelvis YouTube lokalt. Et klik på en knap i værktøjslinjen giver mulighed for at gemme videofilen. Denne plug-in kræver dog, at man ikke har blokeret for pop-up vinduer i Internet Explorer.

StumbleUpon

Det her er en værkstøjslinje for mennesker med god tid til surf. Den tilføjer en funktion, hvor man kan angive sine interesser, og så med et klik kastes brugeren hen på side, der matcher interesserne. Og sådan kan man klikke sig videre. Man kan angive, om de tilbudte websites er interessante eller ej, og StumbleUpon lærer af brugerens karaktergivning. Denne plug-in kan også bruges til at dele websites med ligesindede.

del.icio.us

Som StumbleUpon har del.icio.us også et socialt aspekt med at dele favoritter med andre, og plug-in'en er knyttet til sitet af samme navn. Brugeren kan tilføre tags til favoritterne, som ligger på en central server og ikke i den lokale IE.

McAfee SiteAdvisor

Sikkerhedspakke der hjælper brugeren med farvekodning af besøgte websites: grøn for gode, gul for muligt usikre og rød for farlige websites. Farvekodningen går også igen i lister med søgeresultater på søgemaskinerne. MacAfee SiteAdvisor advarer også mod phishing-sites.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 13:45

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017