De færreste får adgang til Windows 10 på lanceringsdato
I slutningen af juli måned tager Microsoft hul på den omfattende udrulning af Windows 10, som firmaet selv anslår, vil komme til at være installeret på så meget som én milliard enheder.
Det er måske forståeligt nok, at virksomheden derfor har valgt at tage udrulningen af det udbredte styresystem over et par dage, men konsekvensen er, at langtfra alle kan forvente at have adgang til Microsofts ‘sidste udgave af Windows’ fra lanceringsdatoen.
I et blogindlæg på virksomhedens egen side skriver firmaets direktør for styresystemer Terry Myerson, at udrulningen den 29. juli vil starte med betatesterne under Insider-programmet.
I dagene efter vil firmaet langsomt skalere udrulningen op og hele tiden sørge for, at de computere, der har reserveret det gratis styresystem, også er kompatible til at modtage opdateringen, så alle brugerne får et positivt førstehåndsindtryk af den nye software.
Samtidig oplyser Myerson også, at virksomhedskunder med licenser på mange installationer først vil have adgang til udgaverne Windows 10 Enterprise og Windows 10 Education fra 1. august.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.