DDoS har givet GLS problemer med pakkelabels
Illustration: Flynt/Bigstock.
GLS har haft problemer på grund af DDoS-angreb.
20. december 2017 kl. 09:46
Ældre end 30 dage
Pakkedistribueringsfirmaet GLS har været udsat for DDoS-angreb. Det skriver flere medier, blandt andet B.T.
DDoS-angrebet betød, at flere erhvervskunder ikke kunne printe labels til pakkeforsendelser, og dermed kunne de ikke sende pakker ud til danskere, beretter mediet.
»Det er vanskeligt at sikre sig imod denne slags angreb, men vi arbejder på højtryk sammen med vores net-udbyder på at afværge disse angreb,« lyder det i et skriftligt svar fra Karsten Klitmøller, som B.T. bragte i går aftes.
Mediet fortæller desuden, at GLS ikke ved, om angrebene vil fortsætte, så derfor kan virksomheden ikke love, at erhvervskunderne ikke bliver ved med at blive ramt.
