DDoS-angreb og bombetrussel mod Sony: Playstation Network lagt ned

25. august 2014 kl. 10:194
Sonys Playstation Network og flere andre online-services har været udsat for DDoS-angreb, der har gjort tjenesterne utilgængelige. Samtidig har chefen for Sony Online Entertainment været offer for en bombetrussel, så et fly måtte sikkerhedslande.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En gruppe, der kalder sig Lizard Squad, har taget æren for flere DDoS-angreb, der har været rettet mod blandt andet Sonys online-tjeneste til Playstation Network. Det skriver flere medier.

Også flere andre web-rettede tjenester, herunder Riot Games' onlinespil Legague of Legends og Blizzards Battlenet, samt flere andre tjenester har ifølge det amerikanske finansmedie Forbes været udsat for DDoS-angreb, som Lizard Squad skulle stå bag.

Lizard Squads skrev på Twitter cirka klokken 17 i går eftermiddags, søndag, dansk tid:

Forbes skriver, at det er en henvisning til terrorgruppen Islamisk Stat, der opererer i blandt andet Irak og står bag mord på hundredvis af civile.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover DDoS-angrebet, så har Lizard Squad, ligeledes via Twitter, omkring klokken 19 i går aftens posted en bombetrussel mod chefen for Sony Online Entertainment John Smedley, der var på et fly fra Dallas til Sandiego.

Efter truslen valgte flyselskabet American Airlines få flyet til at sikkerhedslande i Phoenix. FBI er nu også involveret i sagen.

For en times tid siden fremgik det af Twitter-profilen for Playstation, at både PSN og Sony Entertainment Network skulle fungere igen.

Lizard Squad fortsætter dog med DDoS-angreb, ser det ud til. 06:43 i morges har gruppen skrevet på Twitter, at Vatikanstatens hjemmeside skulle være nedlagt. Version2 kunne tidligere ikke komme ind på siden, men den lader nu til at være tilgængelig igen.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
25. august 2014 kl. 19:35

Er baggrunden / motivationen for angrebet ukendt, siden det ikke nævnes her?

3
25. august 2014 kl. 20:48

Who gives a flying f...

Nogen røvhuller tror might makes right og misbruger det til at skade andre, det er da skide ligegyldigt hvorfor det gør det.

Hvor mange lig skal der på bordet før idiotiske it folk stopper med at glorify denne slags volds handlinger?

4
25. august 2014 kl. 21:53

Jeg tror ikke du skal diktere, om jeg synes det er "skide ligegyldigt". Jeg har lov til at være nysgerrig, så smid dine sure opstød et andet sted end som svar til mine spørgsmål, tak.

1
25. august 2014 kl. 13:32

og så på en søndag hvor man har tid til at spille :-(