Davids kamp mod Apple foregår ved retten i Glostrup: iPhone-erstatninger indeholder gamle dele

Når den gamle iPhone går i stykker og bliver erstattet med en ny, så kan den nye telefon indeholde brugte dele, er det kommet frem under dansk retssag.

Hvis din gamle iPhone er gået i stykker i reklamationsretten på to år, har du aldrig fået en 'ægte ny' iPhone. Det fortæller Ekstra Bladet, der er taget en tur i retten Glostrup for at dække en sag mellem David Lysgaard og den amerikanske elektronikgigant Apple.

I 2011 købte David en iPhone 4. Den gik i stykker i 2012. David får, hvad der skulle være en ny telefon. Han finder så ud af, den nye telefon indeholder brugte dele.

Forbrugerklagenævnet når i en afgørelse frem til, at David skal have prisen for telefonen skal have 4399 kroner plus renter tilbage. Det vil Apple ikke være med til, og virksomheden stævner i 2014 i stedet David for at få ham til at opgive kravet om at få sine penge tilbage.

Ekstra Bladet oplyser, at hele omdrejningspunktet i sagen er, at man i Danmark ikke skal tage til takke med andet end en reparation eller en ny telefon, hvis den oprindelige telefon går i stykker i reklamationsperioden.

Et lotteri

Teknisk chef for Apples arbejde på området og vidne i sagen Michael Lanigan, har ifølge Ekstra Bladet forklaret, at telefonerne reelt er et lotteri for forbrugerne: nogle gange er det en efter deres standarder 'ny telefon', der dog ikke kommer fra Apples normale fabrikker.

Andre gange indeholder kassen en iPhone med brugte dele.

Ifølge Michael Lanigan er en telefon med brugte dele er lige så god som en ny og bør kunne sælges af forbrugerne til samme pris.

David Lysgaards forsvarer var dog uenig: Apple sælger selv disse telefoner i udlandet til 15 procent mindre end en ny, og de er derfor helt oplagt ikke af samme værdi. Samtidig kommer de i en indpakning, der ikke svarer til en ny.

Erstatning kan komme fra tre kilder

Danske kunders erstatning for en ny telefon, kan ifølge Michael Lanigan komme fra tre kilder.

Det kan være telefoner, der er leveret tilbage af kunder, som har fortrudt købet. Det kan være telefoner, der 'er røget af samlebåndet på fabrikken', der laver nye telefoner. Og som ikke ender med at kunne blive solgt som en ny telefon.

Endelig kan der være tale om telefoner, som Apple har fået retur og ikke kunne reparere, men hvor man kan tage dele fra dem og genbruge i en nyt 'samlesæt' af en telefon

Apples forretningsbeteingelser i forhold til erstatningsprodukter. Illustration: Apple Inc

Michael Lanigan forklarede også, at Apple meget omhyggeligt har udvalgt og testet de dele, der kan genbruges fra andre iPhones. Det kan dreje sig om logic boardet, kameraet, vibratoren og flere af telefonens ydre dele. Batterier bliver dog aldrig genbrugt.

Apple har i sagen henvist til, at det fremgår af firmaets betingelser, at en erstatningstelefon kan indeholde brugte dele. I betingelserne står der, at en erstatning for et Apple-produkt kan være »... sammensat af nye og/eller tidligere anvendte dele, der med hensyn til ydeevne og stabilitet svarer til nye dele ...«

Men ifølge Forbrugerklagenævnets enstemmige afgørelse lever denne fremgangsmåde altså ikke op til lovens bogstav i Danmark.

Ekstra Bladet oplyser, at Forbrugerrådet Tænk tidligere i dag har opfordret samtlige forbrugere, der mistænker, at de har været udsat for en lignende behandling, som David Lysgaard, at de omgående forlanger en ny telefon fra Apple - eller sender sagen til klagenævnet.

Følg den igangværende live-dækning af sagen på eb.dk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Wolsing

Det er ret usædvanligt at Apple vælger en stævning i denne sag. De kunne have valgt at lade være med at følge Forbrugerklagenævnets afgørelse, og ventet på om David så ville stævne Apple. På den anden side er det jo altid godt i et retssamfund at få afprøvet tvister ved domstolene en gang for alle, så der kan blive ryddet op i rigtigt og forkert praksis.

Personligt forstår jeg dog ikke at nogle af dem gider for de småpenge. Apple får intet ud af det udover dårlig omtale (uanset sagens udfald). David havde en telefon der virkede (og som han vel i øvrigt var tilfreds med), så hvad får han reelt ud af det, udover at få ret? Jeg havde valgt en anden kamp, hvis det var mig.

Yoel Caspersen Blogger

Det er da ikke usædvanligt eller svært at forstå. Det handler ikke om et par tusinde kroner men præcedens.

Apple må enten have vurderet at David Lysgaard havde en svag sag, eller at de kunne intimidere ham til at give op. Det ligner en efter danske standarder usædvanligt aggresiv tilgang fra et firma mod en forbruger.

Kan sagen danne præcedens i resten af EU - eller er der særlige danske regler på området?

Bent Jensen

Om de vinder eller taber.

Samt en meget mere fokusering på at deres nye telefoner kan være brugte og defekt.
Hvis de kalder dem nye, så kan forbruger som vi har hørt om før, også risikere at få de her delvis brugte og "måske" i orden telefoner. Hvis de køber en ny.

Har nogen gange enheder af den ene eller anden art, som er kommet hjem og jeg har ombyttet til nyt. Hvor enheden bag efter er blevet testet og testet og der er ingen fejl. Og jeg så har brugt den selv, men så alligevel, når den har kørt 40-60 dage, med trafik og det bliver lidt varmt, så fejler den.
Her er det godt med en log, når man skal bytte :-)

Så hvis Apple mener at deres nye dele kan være ustabil og defekte, mere end forventeligt, så har de jo ret i dette. " ydeevne og stabilitet svarer til nye dele .."

Men også lidt sjovt at når man så har haft ting inden som har kørt i 3-4 år uden fejl, så kan man stole mere på det, end en ny man tager ud af kassen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere