Datatilsynet vil se nærmere på profilerings-værktøj i ny beskæftigelseslov

Illustration: Henning Mølsted
»Ærgerligt for alle parter, at Datatilsynet ikke i første omgang blev gjort opmærksom på alle de relevante dele af lovforslaget,« siger Datatilsynets direktør.

Datatilsynet vil se nærmere på bemærkninger til ny beskæftigelseslov, som tilsynet i første omgang ikke havde taget i betragtning.

Læs også: Ny lov: Arbejdsløse skal dataprofileres og samkøres i landsdækkende register

Det skriver Datatilsynet i en pressemeddelelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af en ny lov på beskæftigelsesområdet anmodede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i starten af 2019 om Datatilsynets udtalelse til styrelsens udkast til bl. a. lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.

På grund af omfanget af det materiale, som STAR havde fremsendt til Datatilsynet i forbindelse med anmodningen om en udtalelse - ca. 1000 sider i alt - kontaktede Datatilsynet STAR for at bede styrelsen om at pege på de dele af lovforslaget mv., som angik behandling af personoplysninger. Datatilsynet forholdt sig herefter til det, som ifølge STAR angik behandling af personoplysninger, forklares der i pressemeddelelsen.

»Det er rigtig ærgerligt for alle parter, at Datatilsynet ikke i første omgang blev gjort opmærksom på alle de relevante dele af lovforslaget - det er jo både i borgernes og de involverede myndigheders interesse, at vi får fanget det i tide, hvis der er noget i et lovforslag, der kan være i strid med de databeskyttelsesretlige regler. Derfor ser vi nu på lovforslaget og loven igen,« udtaler Datatilsynets direktør Cristina Angela Gulisano ifølge pressemeddelelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

... og dejligt at høre, at Datatilsynet er lovligt udskyldt (indtil videre) i denne sag.

Så glæder vi os til, at tilsynet udfylder sin rolle, og sætter effektivt stop for disse sindsyge planer.

Bare det, at STAR åbenbart - ud fra det beskrevne - har forsøgt at snige sig forbi vagthunden ved ikke at oplyse de allermest alvorlige privatlivsovertrædelser, bør jo medføre, at man ser særdeles kritisk på STARS intentioner, og forventer det værste, som kan proppes ind i tolkningen af loven. Det vil ske - det værste - hvis STAR får magt som de har agt.

Der er vel også en pligt til at informere Folketingets partier om persondatarelevante dele af lovforslag? I givet fald: Er det så mon sket? Eller kan det tænkes, at det har været så godt skjult idet omfangsrige forslag, at ingen har opdaget det?

Faktisk finder jeg det ret utroligt, at man på denne måde har forsøgt at narre Datatilsynet og os andre (det er vel det, der står mellem linjerne). Så utroligt, at jeg egentlig synes, at det burde være ansvarspådragende og strafbart. Det er i hvert fald et eksempel på det, jeg ynder at omtale som et "kup" mod demokrati og befolkning fra topembedsmænds og magtpolitikeres side. Kan nogen finde et bedre ord? Spring venligst de sædvanlige eufemismer om "menneskelig fejl" over.

Men det er nok urealistisk ønsketænkning, at de ansvarlige faktisk bliver draget til ansvar - på trods af, at de uden tvivl får en høj løn for netop dette ansvar. Træerne vokser nok ikke op i himlen.

Louise Klint

Hvis det ikke er vildledning, kan man vel kalde det (forsøg på) manipulation?

Jeg ved ikke, hvor den juridiske grænse går, eller hvad det korrekt kaldes.
Det, at man, ved forespørgsel, undlader at oplyse alle aspekter.

Men det er ikke i orden.
Så kan man jo ikke have tillid til myndigheden.
Så kan man ikke stole på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Og det er afgørende for et samarbejde.

Jeg vil lade tvivlen komme STAR til gode.
Men jeg har svært ved at tro, at dette beror på en tilfældighed/fejl.
Ked af at sige det.
Og det bygger jeg til dels på de efterhånden mange sager, vi har set, de seneste år, hvor der er manipuleret med bl.a. rapporter via embedsværket under div. ministerier. Og hvordan man, servilt, har beskyttet sin minister.

Dels, fordi det nu, i bagklogskabens lys, forekommer fordelagtigt, opportunt.
Således loven kunne blive gennemført og vedtaget uden offentlig bevågenhed.

Fordi det har vist sig at give Christiansborg problemer, når medierne opsnapper div. kontroversielle lovforslag.

Tænk på, at det faktisk kun er et år siden, at Gladsaxes opsporingsalgoritme og profilering af børnefamilier via pointsystem var på nippet til at blive legalt på landsplan (som det gælder for denne lov nu) via socialministeren og Ghettoplanen.
02.03.18: https://politiken.dk/indland/art6365403/Regeringen-vil-overv%C3%A5ge-all...

Nationalt Genom Center, databeskyttelsesloven, overvågning af lediges elforbrug (siden bopælspligt) og ikke mindst CFCS-loven. Det har været ét langt tovtrækkeri.
Hver gang pressen har skrevet om det, har det givet ministeren (og lovgivningsprocessen) problemer.

Jeg håber at STAR har afgivet skriftligt svar til Datatilsynet. Og at vi får det at se.

Anne-Marie Krogsbøll

... er her ministeriets opsamling på høringssvar:
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L209/bilag/1/2036601.pdf

Umiddelbart - ved skimming - kan jeg ikke finde omtale af disse vidtgående visioner, men jeg er ikke jurist. Jeg frygter, at det står mellem linjerne, kun forståeligt for de særlligt inviede (eks. KL).

Hverken Amnesty International eller Institut for Menneskerettigheder ser ud til at have reageret, selv om de står på høringslisten. Og det er jo mærkeligt. Det kunne være rart med nogle kommentarer fra dem.

Louise Klint

Find Holger. Han er væk.

Det står heller ikke her:
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L209/index.htm

^^ Den korte præsentation og resumé af lovens indhold.
Der står blot:

Det foreslås derudover en række forbedringer og udvidelser
af digitale løsninger, der understøtter en effektiv beskæftigelsesindsats. Det indebærer, at alle ledige skal have både CV og Min Plan, ligesom obligatorisk selvbooking udvides til flere målgrupper.

Man nævner nogle tiltag, som er relativt mindre ændringer.
Men et tiltag, ”en digital løsning”, der indebærer, at alle ledige borgere skal
gennemgå en obligatorisk dataprofilering
– hvilket er langt mere vidtgående,
nævner man ikke.

Det synes jeg vel er problematisk.

Vi er vant til at skulle nærlæse teksten.
Vi er vant til, at kontroversielle tiltag pakkes i lovpakker med gooooode tiltag, alle kan være enige om, og harmløse ændringsforslag, som der er bred opbakning til.
(Senest fx L127, om oprettelsen af en landsdækkende, central journaldatabase for vores diagnoser og sundhedsoplysninger. Et lovforslag, der primært fremhæves for at handle om, at det offentlige må sende påmindelser til forældre om børnevaccination).

Men man plejer at skrive det, i resumeet, som loven omfatter.
Meget neutralt, men dog.

Det kan jeg ikke se her.

Lars Christensen

Det er altså lidt spøjst, at Datatilsynet ikke af egen drift fra starten af, afkræver den statslige myndighed (STAR) et velkvalificeret skriftligt resume på deres latterlige 1000 sider! Og når dette resume så evt. viser sig at være ufyldestgørende, så kunne Datatilsynet blot politianmelde STAR for grov vildledning.
Havde det været en privat virksomhed som havde lavet denne manipulation (læs: svindelnummer) så havde de erfaringsmæssigt været meget mere effektive inde i Datatilsynet.
Lad os nu få søren da, få ens behandling efter GDPR.
Måske denne historie skulle sendes til EDPB (fortsættelsen af artikel 29 gruppen), for at vise hvor tosset GDPR bliver brugt i DK, selvom det måske blot ville være at bede ulven om at passe får, fordi Datatilsynet jo indgår i den gruppe som skal overvåge brugen af GDPR....

Log ind eller Opret konto for at kommentere