Datatilsynet har modtaget oplysninger om, at Dansk Retursystems app 'Pant' »indeholder en række indstillinger og funktioner til bl.a. at spore enhedens lokalitet, registrere brugerens anvendelse af applikationen, læse oplysninger på enheden, f.eks. telefonnumre og at kontrollere enhedens kamera, ligesom applikationen forudsætter interaktion med en bank på enheden, for at indlæse et kontonummer mv.«
Det fremgår af et brev fra Datatilsynet til Dansk Retursystem. Derfor indleder Datatilsynet en sag mod Dansk Retursystem for afklare, om appen lever op til reglerne i GDPR.
Appen 'Pant' gør det mulig for brugere at få udbetalt pant-penge direkte til sin konto.
»Når man udvikler en app, skal man gør sig klart, præcis hvilke af brugernes oplysninger, der er nødvendige for, at appen kan fungere. I dette tilfælde er der noget tyder på, at appen indhenter en del flere oplysninger, end den behøver for at kunne sende et beløb til brugerens konto. Men vi ved det ikke med sikkerhed, og derfor har vi nu taget kontakt til Dansk Retursystem for at finde ud af, hvad appen helt præcis gør - og hvorfor den gør det,« siger Allan Frank, der er it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, i en pressemeddelelse.
Læs også: Microsoft i kovending: Tilbageruller blokering af makroer i Office
Datatilsynet har bedt Dansk Retursystem om svar senest 10. august.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.