Datatilsynet sætter kommunale Skype-planer på pause

10. september 2012 kl. 06:298
En ny afgørelse fra Datatilsynet kan blive afgørende for, om Syddjurs Kommune vil gå videre med planerne om at bruge Skype til at snakke med psykisk syge borgere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

For de fleste mennesker kræver det blot en netforbindelse, et headset og nyoprettet konto for at komme i gang med at bruge videokonferenceprogrammet Skype.

Men helt så enkelt er det ikke for Syddjurs Kommune, der gerne vil bruge softwaren til at tale med handicappede og psykisk syge borgere over nettet.

Datatilsynet, der holder skarpt øje med persondataloven herhjemme, har i en ny afgørelse flere bemærkninger til Syddjurs.

Det skyldes, at kommunen sandsynligvis skal håndtere personfølsomme oplysninger over Skype. Dermed træder den danske persondatalovgivning i kraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det indebærer, at kommunen ikke uden nærmere overvejelse kan anvende en løsning som Skype,« erklærer tilsynet i afgørelsen.

Ansvaret ligger hos Syddjurs

Ifølge Datatilsynet skal kommunen sikre en forsvarlig behandling af data, før kommunen kan logge på Skype og snakke løs med borgerne. En opgave, der helt og aldeles ligger på kommunens egne skuldre.

»Ansvaret for at foretage en nærmere analyse og vurdering af, om en given tjeneste kan anvendes, ligger hos den dataansvarlige – i dette tilfælde Syddjurs Kommune.«

Syddjurs Kommune har afventet afgørelsen fra Datatilsynet og er derfor ikke gået i gang med at bruge Skype endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu skal teksten fra tilsynet granskes af kommunens jurister, før det besluttes, om Skype-planerne skal føres ud i livet:

»Jeg kan kun sige, at vi er interesserede i at overholde lovgivningen. Og hvis ikke Skype gør det, så vil vi ikke bruge det. Men nu skal vores jurister se afgørelsen fra Datatilsynet igennem, før vi kan udtale os yderligere,« siger leder af socialområdet i Syddjurs Kommune Jan Saaby Nielsen til Version2.

Med i Syddjurs Kommunes overvejelser bør dog også være, at svarene til Datatilsynet ikke nødvendigvis afgør sagen.Tidligere har Odense kommune måttet opgive planerne om at bruge Google Apps til skolernes elevplaner - blandt andet fordi Datatilsynet ad flere omgange stillede opklarende spørgsmål om den påtænkte, cloud-baserede løsning.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
10. september 2012 kl. 14:56

Hvad skulle formålet være med at bruge Skype - jeg har ikke lige kunnet finde en begrundelse nogle steder?

Hvis det er fordi de pågælende personer ikke har en telefon, hvorfor skulle man så tro at de har en computer?

Jeg har kun begrænset erfaring med Skype, og den eneste fordel jeg kan se er at den er gratis, og kan nå om til den anden side af jorden. Mon ikke kommunens borgere er i Danmark det meste af tiden, og det plejer ikke at koste en bondegård at føre samtaler indenrigs.

Men måske vil kommunen gerne kunne se borgeren medens de snakker med vedkommende?

7
10. september 2012 kl. 15:31

Det er grundet video ja :)

"Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Syddjurs Kommune har rettet henvendelse angående eventuel brug af Skype til kommunikation med borgerne. Syddjurs Kommunen påtænker efter det oplyste først og fremmest at anvende Skypes videosamtalefunktion, men de andre kommunikationsformer, som Skype tilbyder, kan også tænkes anvendt. Løsningen påtænkes anvendt i forhold til psykisk svage borgere. Kommunen vil efter det oplyste bruge løsningen med Skypes standardvilkår."

8
10. september 2012 kl. 16:05

Tak, så må jeg lære at læse artiklerne noget bedre, havde ellers fulgt linket i artiklen :-(

Som sagt har jeg kun begrænset erfaring med Skype og ved ikke hvor god billedkvaliteten er hvis begge parter sidder her i landet --- forhǻbentlig er den bedre end når forbindelsen går ud til et skib, og det man ofte ser i tv-avisen.

Giver billedet i en indenrigs skype-samtale reelt mere brugbar information, end hvis man blot snakker i en telefon? Hvis billedet er ret skarpt, og ikke fryser hele tiden, kan det godt give noget værdifuld information til en sagsbehandler efter min mening.

5
10. september 2012 kl. 14:54

Alt hvad der omhandler følsomme data bør ikke behandles af amerikanske firmaer. Amerikanske firmaer er underlagt USA's PATRIOT Act som forpligter disse firmaer at udlevere alle data til den amerikanske stat på forlangende. Derfor kan de ikke garantere fortrolighed af de data som de er i forbindelse med.

4
10. september 2012 kl. 12:06

Jeg tror ikke det er Skype som sådan der bekymrer Datatilsynet, men mere håndteringen af personfølsomme oplysninger i forbindelse med webkonferencer generelt, herunder hvordan der træffes beslutninger, og hvordan disse dokumenteres – altså Datatilsynet vil sandsynligvis have nogenlunde de samme bemærkninger, hvis kommunen valgte en anden platform som fx. Cisco/Jabber ?

3
10. september 2012 kl. 10:53

Der har været flere forsøg på at benytte standard løsninger som Skype og Gmail. Ja, der er bare andre krav til en offentlig myndighed, end til en privat person. Måske er det på tide, at det offentlige (Staten, kommunerne, regioner, mm.) går sammen og drifter disse standard løsninger på en forvarlig måde (NemID, logning, mm.). I stedet for at hver kommune, region, mm. prøver at løfte opgaven, så tro jeg, at der vil være mange penge sparet i et samarbejde. Der snakkes meget om at ligge ting ud i "skyen". En private shared cloud kunne være løsningen her. Det private i denne forbindelse vil så være Danmark.

2
10. september 2012 kl. 07:39

Kommunene kunne sætte en Asterisk op (som visse andre kommuner har) og give folk en IP-telefon... Det er dog spg. om Djurs har så gode Internet forbindelser så det ikke ville være bedre at beholde det på POTS.

1
10. september 2012 kl. 07:08

Og den skal da være helt gratis. Borgeren logger ind på en side med nemid, hvor skype telefon nummeret findes, Kommunen har personlige oplysninger omkring personen og evt. kø system før opkald startes. Siden kan endda indeholde tekstfelt hvor andre personlige oplysninger kan skrives under samtalen. Efter endt opkald arkiveres optagelser for samtalen og evt. input.

Hvis borgeren af den ene eller anden grund ikke skulle være stræk nok til at udføre dette trin inden opkaldet kan man argumenter for at opkaldet nok ikke burde finde af sted via Skype i første omgang.