Datatilsynet: Politiet må ikke masse-registrere nummerplader

Illustration: leowolfert/Bigstock
Rigspolitiets planer om automatisk at registrere 600.000 nummerplader om dagen og gemme oplysningerne bryder persondataloven ifølge Datatilsynet.

Den planlagte overvågning af danske bilister bør begrænses, hvis den skal holde sig inden for lovens rammer.

Sådan lyder det fra Datatilsynets øverste myndighed, Datarådet, som har behandlet Rigspolitiets planer for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).

»Grænserne for systemet skal være mere snævre end det, Rigspolitiets har lagt op til,« siger jurist hos Datatilsynet Birgit Kleis til Information.

Systemet lægger op til at registrere op mod 600.000 nummerplader om dagen på biler i Danmark. Det fungerer ved at installere kameraer og software til automatisk nummerpladegenkendelse på politibilerne, som så løbende kan registrere de omkringkørende biler.

Læs også: Politiet vil masseovervåge bilister med automatisk nummerpladelæser

Nummerpladerne bliver sammenkørt med politiets egne registre over blandt andet eftersøgte biler, hvilket resulterer i en alarm - eller et såkaldt ‘hit’ - når der er et sammenfald. Her kan politiet registrere nummerplade, billede af bilen, dato samt bilens placering via GPS’en.

Disse oplysninger vil politiet gemme i to år til at efterforske lovovertrædelser og andet analysearbejde, hvilket er inden for lovens rammer ifølge Datatilsynet.

Anderledes forholder det sig, når det gælder politiets opbevaring af såkaldte ‘no-hits’ - altså den store mængde af nummerpladeregistreringer, som ikke giver anledning til mistanke, men som alligevel bliver opfanget af kameraerne. Disse registreringer - op mod 600.000 om dagen - vil politiet efter planen gemme i 30 dage, og der er derfor tale om egentlig overvågning af de pågældende bilister ifølge Datatilsynet.

»Opbevaring af optagelser med ‘no-hits’ hidrørende fra f.eks. almindelig patruljekørsel vil ikke være i overensstemmelse med persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, og en sådan opbevaring vil derfor ikke kunne ske,« skriver Datatilsynet i sin afgørelse.

Kun i særlige tilfælde er det lovligt for politiet at masseovervåge og registrere nummerpladerne. Det er tilfældet, når der er er tale om en målrettet ANPG-overvågning, f.eks. ved landegrænsen, ifølge Datatilsynet.

Der er desuden behov for en nærmere regulering af behandlingen af personoplysninger i forbindelse med automatisk nummerpladeregistrering, skriver Datatilsynet.

Datatilsynet sætter også spørgsmålstegn ved, at politiet går ud fra en generel opbevaringstid af ‘hits’ på to år, og efterlyser, at politiet får nogle faste procedurer for, hvor lang opbevaringstid der er nødvendig for de forskellige ‘hotlister’ over nummerplader, der skal registreres i længere tid. Et eksempel på en hotliste kan være biler, der mangler at være til syn.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

Men det skulle ikke undre mig hvis politikerne laver en lov så det bliver lovligt.

Ja vi så jo hvordan NemID, som jo ikke overholder basale krav i forhold til at være en digital signatur, alligevel bruges som sådan, pga. en bevidst fejlfortolkning af reglerne.

Mit gæt er at politiet laver det om så de ikke på overfladen gemmer det, men at det alligevel bliver gemt så f.eks PET kan tilgå data'ene.

Må i hvert fald indrømme at min tiltro til at politiet nu sletter no-hits og glemmer alt om dem straks kan ligge på hjørnet af et meget lille rundt frimærke.

Christian Nobel
Ken Poulsen

Må jeg så ikke have en RaspberryPi med webcam til at sidde i for- og bagruden, der scanner nummerplader og gemmer det, samt hastigheden.
Samt tager den info fra Skat omkring den scannede bil, derefter tjekker den på tinglysningen efter info og henter hvis der er noget.

Log ind eller Opret konto for at kommentere