Den planlagte overvågning af danske bilister bør begrænses, hvis den skal holde sig inden for lovens rammer.
Sådan lyder det fra Datatilsynets øverste myndighed, Datarådet, som har behandlet Rigspolitiets planer for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).
»Grænserne for systemet skal være mere snævre end det, Rigspolitiets har lagt op til,« siger jurist hos Datatilsynet Birgit Kleis til Information.
Systemet lægger op til at registrere op mod 600.000 nummerplader om dagen på biler i Danmark. Det fungerer ved at installere kameraer og software til automatisk nummerpladegenkendelse på politibilerne, som så løbende kan registrere de omkringkørende biler.
Nummerpladerne bliver sammenkørt med politiets egne registre over blandt andet eftersøgte biler, hvilket resulterer i en alarm - eller et såkaldt ‘hit’ - når der er et sammenfald. Her kan politiet registrere nummerplade, billede af bilen, dato samt bilens placering via GPS’en.
Disse oplysninger vil politiet gemme i to år til at efterforske lovovertrædelser og andet analysearbejde, hvilket er inden for lovens rammer ifølge Datatilsynet.
Anderledes forholder det sig, når det gælder politiets opbevaring af såkaldte ‘no-hits’ - altså den store mængde af nummerpladeregistreringer, som ikke giver anledning til mistanke, men som alligevel bliver opfanget af kameraerne. Disse registreringer - op mod 600.000 om dagen - vil politiet efter planen gemme i 30 dage, og der er derfor tale om egentlig overvågning af de pågældende bilister ifølge Datatilsynet.
»Opbevaring af optagelser med ‘no-hits’ hidrørende fra f.eks. almindelig patruljekørsel vil ikke være i overensstemmelse med persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, og en sådan opbevaring vil derfor ikke kunne ske,« skriver Datatilsynet i sin afgørelse.
Kun i særlige tilfælde er det lovligt for politiet at masseovervåge og registrere nummerpladerne. Det er tilfældet, når der er er tale om en målrettet ANPG-overvågning, f.eks. ved landegrænsen, ifølge Datatilsynet.
Der er desuden behov for en nærmere regulering af behandlingen af personoplysninger i forbindelse med automatisk nummerpladeregistrering, skriver Datatilsynet.
Datatilsynet sætter også spørgsmålstegn ved, at politiet går ud fra en generel opbevaringstid af ‘hits’ på to år, og efterlyser, at politiet får nogle faste procedurer for, hvor lang opbevaringstid der er nødvendig for de forskellige ‘hotlister’ over nummerplader, der skal registreres i længere tid. Et eksempel på en hotliste kan være biler, der mangler at være til syn.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
