Det er i orden i forhold til persondatafordningen, at jobcentrene samkører data og skaber dataprofiler af arbejdsløse ud fra en række oplysninger, bl.a. frafaldshistorik, motivation, kompetencer og forventninger, for at afdække risikoen for arbejdsløshed.
Det er konklusionen fra Datatilsynet i et supplerende høringssvar til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I maj blev der ellers rejst tvivl om, hvorvidt datasamkørslen er i strid med databeskyttelsesforordningen GDPR. Blandt andet kaldte lektor Hanne Marie Motzfeldt, Center for Informations- og innovationsret, Københavns Universitet, lovforslaget for »ekstremt vidtgående«.
Men Datatilsynet mener altså ikke - med de oplysninger om værktøjet, som er kommet frem - at dataprofileringen strider mod GDPR:
»På baggrund af de foreliggende oplysninger om anvendelsen af værktøjet og om karakteren af de variable - herunder de indhentede baggrundsoplysninger - der indgår i den matematiske analysemodel, er det endvidere Datatilsynets opfattelse, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af afklaringsværktøjet ligger inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,« skriver Datatilsynet i høringssvaret.
Tilsynet lægger vægt på, at der ifølge lovbemærkningerne ikke træffes afgørelser udelukkende på baggrund af konklusioner fra afklaringsværktøjet.
»(...) afklaringsværktøjet skal bruges til at understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats,« lyder det.
Dog tilføjer tilsynet i høringssvaret, at det er væsentligt, at der løbende foretages en evaluering af anvendelsen af værktøjet, bl.a. med henblik på en vurdering af, om de anvendte variable i den matematiske model fortsat er relevante og brugen heraf sagligt begrundet.
»En sådan løbende evaluering og fornøden justering af den anvendte analysemodel må efter tilsynets opfattelse anses for at være af afgørende betydning for at sikre de registreredes rettigheder og herunder undgå usaglig forskelsbehandling,« lyder det fra tilsynet.
Hanne Marie Motzfeldt giver i et tweet udtryk for, at Folketinget bør tage stilling til, om det værdimæssigt er i orden at måle borgere på den måde.
Dataprofilering siden 2014
Profilering af ledige med væktøjet har stået på siden 2014, fremgår det også af høringssvaret. Det fremgår samtidig, at afklaringen foregår ved at den ledige udfylder et skema på Jobnet, hvorefter dataværktøjet skaber en statistisk baseret risikoprofil, i forhold til om den ledige tilhører en gruppe af personer, der i gennemsnit har en forhøjet risiko for langtidsledighed.
Udfyldelse af forberedelsesskemaet – og dermed vurderingen af risiko for langtidsledighed – er frivilligt for den ledige, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, oplyst til Datatilsynet.
Datatilsynet har afgivet det lidt specielle såkaldte 'supplerende høringssvar' til netop det landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser, fordi tilsynet via bl.a. pressen var blevet opmærksom på, at dele af lovforslaget vedrørte behandling af personoplysninger, men som tilsynet ikke havde taget stilling til i forbindelse med en tidligere høring i starten af året.
Materialet, der ligger til grund for Loven om beskæftigelsesindsats, fylder mere end 1.000 sider, og tilsynet giver også udtryk for, at STAR burde have præsenteret tilsynet for de dele, der omhandler dataprofileringen op til høringen i vinter:
»Datatilsynet har endvidere tilkendegivet, at det under hensyn til karakteren af de omhandlede dele af lovforslaget er Datatilsynets opfattelse, at tilsynet (om fornødent efter lovforslagets fremsættelse) burde have været hørt over disse dele af det fremsatte lovforslag.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
