Datatilsynet: Ok, at Metro Services ikke udleverede videooptagelser til rejsende

Illustration: MI grafik
Metro Services har afvist at udlevere videooptagelser til rejsende med henvisning til, at det kan afsløre blinde vinkler og placeringen af kameraer. Og det er ok, lyder det fra Datatilsynet.

Det var i orden, da Metro Services, der står bag den københavnske metro, afviste at udlevere videooptagelser fra overvågningskameraer til en rejsende. Det fremgår af en afgørelse fra Datatilsynet.

Vedkommende havde søgt om indsigt i tv-overvågningsoptagelser fra vedkommendes egen rejse med metroen, der fandt sted 24. november sidste år.

I udgangspunktet har folk mulighed for at få udleveret video fra overvågningskameraer, hvor de selv optræder, som følge af retten til indsigt jævnfør databeskyttelsesforordningens artikel 15.

Den rejsende har jævnfør Datatilsynets fremstilling anført følgende som begrundelse for indsigtsanmodningen:

»Du har overordnet anført, at du på grund af den omfattende tv-overvågning på metroens område har anmodet om indsigt i tv-overvågningsoptagelser optaget på den pågældende rejse. Du har endvidere oplyst, at du som regelmæssig bruger af metroen har en særlig interesse i at vide, hvilke personoplysninger der indsamles om dig, når du benytter metroen. Endvidere har kvaliteten af tv-overvågningsoptagelserne, og hvor der foretages tv-overvågning din interesse.«

Desuden oplyser Datatilsynet, at den rejsende har meddelt følgende:

»Du har i den forbindelse yderligere anført, at der er en offentlig interesse i, at du får indsigt i materialet, da du gennem samarbejde med journalister ønsker indblik i kvaliteten af Metro Services tv-overvågningsoptagelser, herunder om kvaliteten er tilstrækkelig til at kunne identificere personer.«

Af Datatilsynets fremstilling af sagen fremgår det, at Metro Services imidlertid afviste indsigtsanmodningen med henvisning til, at »indsigt i tv-overvågningsoptagelser kan afsløre placeringen af kameraer og eventuelle blinde vinkler, og at der derfor er en reel risiko for at kompromittere sikkerheden i metroen.«

Databeskyttelsesloven

Det skete med henvisning til § 22, stk. 2, nr. 3 og nr. 4 i databeskyttelsesloven.

Her fremgår det jævnfør Datatilsynets udlægning, at der kan gøres undtagelser i forhold til retten til indsigt, »hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder hensyn til den offentlige sikkerhed og/eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod den offentlige sikkerhed.«

Efter afvisningen fra Metro Services har den rejsende klaget til Datatilsynet. Og tilsynet er altså nået frem til, at Metro Services afvisning af indsigtsanmodningen ikke var i strid med reglerne.

»Datatilsynet har herved lagt vægt på det af Metro Service oplyste om, at indsigt i tv-overvågningsoptagelserne vil kunne afsløre placeringen af kameraer og eventuelle blinde vinkler, hvilket udgør en risiko for kompromittering af den offentlige sikkerhed,« skriver tilsynet og fortsætter:

»Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at du ikke ses at have anført en sådan særlig begrundelse for din interesse i, at få indsigt i optagelserne, eksempelvis ved at (dele af) optagelserne skulle vise et forhold af særlig betydning for dig, f.eks. en faldulykke.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarke Jørgensen

Først og fremmest at man ikke kan få udleveret optagelser af sin egen person, hvorom man ikke er blevet spurgt. Argumentet om at sikkerheden kunne kompromitteres ift. placering af kameraer og blinde vinkler, er jo så et argument man kan anvende i alle tilfælde (?).

Endvidere synes jeg at det er særdeles foruroligende at Datatilsynet lægger til grund for afgørelsen, at der ikke var "en sådan særlig begrundelse" - undskyld mig, men det er da vel for fanden ligemeget om manden vil se om han har en dårlig hårdag, at han bare ville teste om han kunne få optagelserne udleveret, om han faldt og slog sin arm eller noget helt syvende. Det er omstændigt at lave love og regler hvis håndhævelsen af dem sker på baggrund af hvad nogen synes er vigtigt.

  • 14
  • 5
Baldur Norddahl

Nu har der været flere terrorangreb rettet mod metrosystemer i andre storbyer. Jeg kan derfor godt se argumentet for at kameraer i metroen er noget særligt. Det nytter ikke noget at ondsindede personer kan misbruge loven til at få hjælp med planlægning af et angreb.

Det skal opvejes mod at kameraer ikke forsvinder blot fordi du får indsigt i deres placering. Du må bare acceptere at man bliver filmet i metroen.

Det ser ud til at sagen er anderledes i et konkret tilfælde, hvor en episode af en art giver mulighed for at få indsigt i relevante optagelser.

  • 9
  • 2
Hans Nielsen

Hvis man kun udlevere udsnit af faste billeder.

Nu ville Jornalisten jo teste GPDR, og det er vel en god grund ?
Og man kunne invitere vedkommen ind og se dem ?

Hvis en person gentagen gange, mange forskellige steder beder om Video billeder, som kunne angive at man var ved at finde blinde vinkler, så var det vel en sag for politiet og efterretningstjenesten ?

Blindvinkler kan jo også fjernes ved at sætte flere kamera op. Hvis de er så vigtige, hvorfor skal de så ikke dække det hele ?

Og en Teorist som vil springe sig selv i luften, er nok lidt lige glad med blindevinkler. Selv hvis vi taler om at efterlade en bombe. så er det meget lidt sansynligt at overvågningsbilleder vil forhindre dette.

De kan højes bruges til at finde ud af hvem manden var, at har været der før. OG man kendte alt til manden og man kunne have forhindret det. Hvis man have brugt penge på mandskab og opklaring i stedet for på it og videoovervågning.

  • 8
  • 1
Gert Madsen
  • 5
  • 2
Hans Nielsen

Dejligt af se af datatilsynet stopper folk der bare vil have videooptagelser, bare fordi


Og det burde også gælde for Jonalister, som bare vil have agt indsigt i sager som femeren forbindelsen og tibet sagen.

bare fordi ?

Du ved jo ikke hvad du finder eller ser, hvis du ikke undersøger dette.
Og det at man "bare fordi" kan søge om se overvågningsbilleder, som tager resuser, tid og koster penge. Det betyder vel at man så kun benytter noget sådan, hvor det giver meget god mening, og ikke opsætter dem alle steder. Bare forde det er nemt. Men også skal tænke på, at der er en udgift ved at sætte dem op

Så jeg mener at din meninger om dette, og for at stoppe diskutionen.
Bare fordi jeg kan, så vil jeg bruge nasi kortet.

Der er jo ingen gund til at tage anstød af, at jørder, kriminelle, homoer og mindre begavet forvinder i lejere. For det går jo ikke ud over mig, og det er også billigere for samfundet. Med den og din holdning, så ender vi op der. Også vil du ikke brokke dig.

Bare fordi. At så vil også brokkehoveder og kritiker komme samme sted hen som jørder, kriminelle, homoer og mindre begavet.

Jeg mener at sagne bør ankes til Domstole, i sidste instand EU-Domstolen. Jounalister har flere resurser og hjælp end andre ?

  • 1
  • 1
Michael Cederberg

Decentral videoovervågning er et fornuftigt tiltag til at efterforske og opklare hård kriminalitet (vold, terror, etc.). Derfor er det vigtigt ikke at ødelægge mulighederne for decentral videoovervågning. Hvis man kan dukke op og bede metroselskabet, butikker, stormagasiner, etc. om at bruge tid på at gennemsøge dagevis af videomateriel, så er det ødelæggende for samme.

Der hvor problemet opstår er når det optagne materiale samles i centrale servere hvor fuldautomatiseret data analyse tillader kortlægning af personers færden. Eksempelvis hvis metroselskabet automatisk rapporterer det optagne materiale eller output fra billedanalyse til politiet.

Bedst - set med privacy øjne hvis vi skal have videoovervågning - ville det være hvis data ikke forlod den enkelt metrovogn elektronisk. Hvis en metromedarbejder skulle ud og "samle SD kort" fra vogne hver gang man ville undersøge data. For på den måde vil det være svært at misbruge i stor stil.

  • 1
  • 0
Hans Nielsen

Hvis en metromedarbejder skulle ud og "samle SD kort" fra vogne hver gang man ville undersøge data.


Hvis data lå lokal, hvad vil så hindre de indtrægende i at tage kamera og overvågnings data med.

Men på offelige steder giver det mening, at tænke på sådan ting.
Men du forhindre jo så også til kald af politi, hvis nogle bliver overfaldet i metro.

Tror som jeg skriver, at det at der er er pris, ved at optage. Alt at man skal kunne udlevere overvågnings billeder. Det virker preventiv, på den måde. At det så kun bliver brugt der, hvor det giver mening.

  • 0
  • 1
Hans Nielsen

Er du lige kommet hjem fra julefrokost eller .... ?


Så have det været en lidt lang en. Men nej.

Jeg mener hvad jeg skriver. Når du giver myndigheder eller andre retigheder som der ikke er brug for. Så bliver det misbrugt.

Hvis du ser på regler for aktindsigt, og hvordan den lov som skulle "beskyttte" minister. Nu bliver brugt til, at forhindre udlevering af alt muligt andet.

  • 1
  • 0
Gert Madsen

Se nu at få rettet den lovgivning op, så man kun har ret til at få disse ting udleveret hvis der er en sag eller lignende.


Og hvem skal så afgøre det ?
Vi ser allerede hvordan "kontraktlige" begrænsninger med leverandører og lignende misbruges til at skjule dokumenter, som er i åbenlys interesse for offentligheden.
Så det skal i hvert fald ikke afgøres af det pågældende firma/myndighed selv.

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Det vedrører noget, som er foregået, hvor Netto pr. definition mener at det er vigtigt at overvåge. Jeg tror ikke at du får Netto til at påstå at det er ligemeget at der feks. er lommetyve i deres butikker.


Juridisk vedkommer det ikke Netto.

Spørgsmålet kan også være, mistede man tasken før eller efter man var i Netto. Så er det i hvertfald ikke noget som vedrører Netto.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Juridisk vedkommer det ikke Netto.


Det bør være ligegyldigt. Når man vælger at overvåge almindelige uskyldige mennesker - og i artiklens tilfælde ovenikøbet i det offentlige rum, så har man at stille det til rådighed for dem, man overvåger.
Her er tale om at man begrænser andre menneskers frihed, for at spare/tjene penge.
Det er meget anti-liberalt, for at sige det pænt.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Det har jeg ikke modsagt, blot påpeget at når det ikke er noget som vedkommer Netto, så bør Netto have ret til at kræve gebyr.


De vælger at overvåge alle deres kunder aht. de 2 promille, som de har problemer med. Du går som lovlydig borger i Netto, og bliver overvåget hele vejen, af Netto, fordi de har beregnet at prisen for kameraerne forrentes ved mindre tyveri fra deres problematiske 2 promille. Du betaler med dit privatliv hver gang. Når du så en gang mister din pung, så har Netto at få fingeren ud. Du har allerede betalt.

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

De vælger at overvåge alle deres kunder aht. de 2 promille, som de har problemer med. Du går som lovlydig borger i Netto, og bliver overvåget hele vejen, af Netto, fordi de har beregnet at prisen for kameraerne forrentes ved mindre tyveri fra deres problematiske 2 promille.

Du betaler med dit privatliv hver gang.


Jeg tror end ikke det er 2 promille, men i stedet for kameraerne kunne de jo blot lægge 2 promille på priserne.
Så betaler du med dine penge fremfor dit privatliv. Hvis du egentligt betaler med dit privatliv, ved at ligge på en video i 30 dage uden at blive set.

Når du så en gang mister din pung, så har Netto at få fingeren ud. Du har allerede betalt.


Hvis du spørger pænt, så tager de måske ikke noget.
Men med den attitude.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere