Datatilsynet i ny kritik: Kommune lagde - igen igen - persondata online

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Hvidovre Kommune modtager kritik fra Datatilsynet efter endnu en omgang persondata blev publiceret ved en fejl.

Datatilsynet kritiserer i en ny afgørelse Hvidovre Kommune, der ved en fejl har offentliggjort et notat med personoplysninger på i alt 16 personer.

Notatet, der lå tilgængeligt online, rummede navn, adresse, mail og telefonnummer på en række kandidater til et af kommunens udvalg.

Og det er ikke første gang, at Hvidovre kommer i karambolage med datamyndigheden.

Læs også: Version2-læsere om vildfaren sundhedsdata: Ubegribelig sikkerhedsprocedure

I 2014 fandt tilsynet det ‘meget beklageligt’, at Hvidovre Kommune havde lagt flere personnumre online - hvor de tilsyneladende havde været tilgængelige i over et år.

I 2015 fik kommunen kritik for at have offentliggjort scannede dokumenter uden at fjerne personnumre, der var skrevet i hånden.

De foregående overtrædelser er også med til at få Datatilsynet til at skrue op for retorikken:

Læs også: Ukrypterede CD'er med sundhedsdata på fem millioner danskere havnede hos kinesisk firma

‘Datatilsynet finder det på denne baggrund kritisabelt, at Hvidovre Kommune endnu engang har offentliggjort personoplysninger på kommunens hjemmeside i strid med persondataloven,’ skriver tilsynet i sin afgørelse

Hvidovre Kommune oplyser til myndigheden, at medarbejderne er instrueret i, hvordan persondata skal håndteres, at retlingslinjerne ligger på kommunens intranet, samt at kommunen nu vil indskærpe det yderligere, så reglerne også bliver fulgt.

Alle berørte borgere er blevet underrettet, beretter kommunen desuden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 René Nielsen

Argumentet for at straffe borgerne, er jo straffen skal udløse en adfærdsændring henimod den ønskede adfærd således at borgerne overholder loven.

Dette argument lyder i midlertidig hult når man ser på det offentliges gøren og laden. Der synes devicen at være - "Borgerne skal overholde loven, imedens vi er hævet over loven".

Den ofte meget nidkære forvaltning - har i udgangspunktet altid en nultolerance over borgerne, men når det offentlige overtræder love og regler, så er det altid blot beklageligt og i øvrigt er det ingens skyld.

Jeg tror ikke på at denne adfærd bliver ændret før det bliver indført individual bestrafning af offentligt ansatte.

Det er blot at udskrive en bøde til dokumentforfatteren/dokumentudgiveren, så vil ovenstående hurtigt holde op med at ske.

  • 18
  • 0
#2 Michael Rasmussen

Man kunne også beslutte, at overtrædelser af denne art var omfattet af straffeloven for offentlige chefer. Det er meningsløst at straffe budbringeren (medarbejderne), når det er cheferne, der fastsætter rammerne.

Var cheferne automatisk ansvarlig i forhold til straffeloven for denne slags forseelser, ville der omgående blive fastsat andre rammer i forvaltningen, da en dom i henhold til straffeloven for cheferne omgående ville betyde fyring, og at ansættelse i en offentlig stilling herefter, til evig tid, ikke længere var mulig.

  • 13
  • 0
#3 René Nielsen

Man kunne også beslutte, at overtrædelser af denne art var omfattet af straffeloven for offentlige chefer.

Det er også en mulighed, men jeg tror ikke på at det bliver bedre før "hammeren falder".

Indenfor arbejdsmiljø, er det normalt at Chefen/Virksomheden får en bøde ellers er det normalt den medarbejder som udfører handlingen som får bøden og et eller andet sted synes jeg det er naturlig at den som faktisk udfører handlingen - får bøden, selvom der kan være et vist medansvar fra chefen.

  • 8
  • 0
#4 Thomas Lodberg

Der er en slem tildens til at skubbe ansvar ned og ud. En ansat i det offentlige, eller private, skal selvfølgelig være ansvarlig hvis pågældende har udvist grov uansvarlighed, eller forsømmelighed. Men hvis fejlen begås fordi "systemet" ikke fungere ordenligt, så skal ansvaret falde opad ikke nedad. Den her knee-jerk reaktion med at straffe den laveste i hierarkiet er en forfærdelig dårlig vane. Det sidste man får ud af det er bedre medarbejdere.

Så, nej. Jeres ide med at gøre alle offentlige ansatte personlig ansvarlig for fejl i et system der bare ikke er skruet ordentlig sammen vil kun gøre ondt være. Man er nød til at fikse systemet. Og det skal gøres fra toppen. Altså: Vælgerne!

  • 5
  • 2
#6 Bent Jensen

Indenfor arbejdsmiljø, er det normalt at Chefen/Virksomheden får en bøde ellers er det normalt den medarbejder som udfører handlingen som får bøden og et eller andet sted synes jeg det er naturlig at den som faktisk udfører handlingen - får bøden, selvom der kan være et vist medansvar fra chefen.

Som med lastbiler, føre og vognmand får begge bøder.

Mens hvis det virkeligt skal virke, så vil fængselsstraf i grove gentagne tilfælde, være det bedste virkemiddel.

Vi skal måske have fat i sheriffen, med en respekt pakke 3 for datalovgivning og retten til et privatliv. Hvor det ikke går ud over fængselsbetjente, fordi følgerne og konsekvenser ikke tænkes til ende, og ressourcerne ikke følger med. Måske et godt spin til efteråret, når man ikke vil kommentere eller tage ansvar for mennesker som bliver skudt i ens tjeneste.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere