Datatilsynet i Norge: Det er muligt at sikre bilisters persondata ved roadpricing

Illustration: Mikkel Møller Jørgensen
Norske politikere og organisationer er positivt instillede overfor GPS-baseret roadpricing. Lokalt lagrede kørselsdata i bilen er blandt de løsninger, der kan sikre beskyttelse af bilisters data, lyder det fra Datatilsynet i Norge.

Norge kan tage en lederrolle i udviklingen af roadpricing-teknologi, der samtidig beskytter bilisternes data. Sådan lyder det fra Bjørn Erik Thon, der er direktør for Datatilsynet i Norge.

Store protester mod de norske betalingsringe har fået politikere og eksperter til at kigge nærmere på et alternativ i form af roadpricing, og i den forbindelse har Datatilsynet bekræftet, at systemet kan indføres uden at gå på kompromis med persondatasikkerheden.

»Vi har primært kigget på to forskellige løsninger, hvor køredata eksempelvis lagres lokalt i bilen, eller hvor man afregnes gennem en digital tegnebog,« siger Bjørn Erik Thon og tilføjer, at man endnu ikke har udviklet løsningerne, men blot kigget på potentiale.

Lokal lagrede data

Et norsk roadpricing-system bør ifølge Bjørn Erik Thon udvikles efter princippet om at registrere mindst muligt data, og han påpeger, at der allerede nu er bud på interessante løsninger, som tager højde for bilisternes privatliv.

Det kan blandt andet foregå ved, at bilernes køredata lagres lokalt i det enkelte køretøj. Her sorteres data i overordnede vejkategorier, alt efter om bilen eksempelvis har kørt på motorvej eller i centrum af en by.

»Man kan derefter sende de overordnede datagrupper videre til et centrallager, som afregner bilisten efter antallet af kørte kilometer i de forskellige vejkategorier. Kategorierne skal være så overordnede, at man ikke kan identificere de enkelte bilisters ruter. Hvor og hvornår bilen helt præcist har kørt bliver ikke sendt til centrallageret,« siger han.

Et 'taletidskort'

En anden løsning kunne ifølge Bjørn Erik Thon være en form for anonymiseret digital logbog i bilen, som udelukkende registrerer antal kørte kilometer uden at overvåge, hvor bilerne kører.

»Det kan fungere lidt som taletidskort, hvor man tanker op på et kørselsbeløb på bilen, og så kan man køre et bestemt antal kilometer for pengene, alt efter hvor meget bilen forurener,« siger Bjørn Erik Thon.

Han understreger, at der kræves yderligere juridisk og teknisk udredningsarbejde for projekterne, og han udelukker heller ikke´, at der kan være alternative løsninger.

Bedre end nuværende system

Flere eksperter og organisationer har argumenteret for, at roadpricing kan være med til at forenkle det norske afgiftssystem og derudover gøre trafiksikkerheden og -reguleringen bedre.

Og ifølge Datatilsynets direktør kan roadpricing også være bedre end de nuværende betalingsringe i forhold til beskyttelse af persondata.

»Det er vigtigt at huske på, at systemet med betalingsringe ikke beskytter bilisternes persondata særlig godt. Data om gennemkørsler lagres i dag i fem år, og derfor er vi positive overfor en ny model, der kan sikre bilisterne bedre,« siger Bjørn Erik Thon.

Det vil ifølge ham være oplagt, at et nyt system sletter køredata, så snart betalingen er beregnet, og bilisten har haft mulighed for at kontrollere, om beløbet stemmer.

Vil gerne gå forrest

Fra flere organisationer i Norge har det lydt, at roadpricing kan have fordele både i forhold til trafikregulering, finansiering af infrastrukturprojekter og trafiksikkerhed.

Samtidig har flere partier i Stortinget i Norge taget varmt imod ideen om roadpricing for privatbilister. Senere i år skal der tages politisk stilling til, om man vil igangsætte en udredning for et roadpricing-system.

Datatilsynets løsninger til at sikre beskyttelse af persondata for en sådan løsning er stadig under udvikling. Et komplet roadpricing-system kan være på plads i løbet af seks år, lyder tilsynets vurdering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Nu talte jeg i en anden tråd om behovet for mere forskning i teknikker til anonymitet. Det her er klart et eksempel et sted, hvor denne forskning mangler; det er åbenlyst, at der kan gøres noget, men der flere detaljer, som skal tænkes igennem.

For der er fælder og der er udfordringer. F.eks. er det vigtigt, at det sikres, at der ikke kan fuskes. Her skal man forstå, at det ikke behøver være perfekt, det kan være probabilistisk ligesom klassisk billetkontrol - man kontrollerer ikke alle billetter, men kan sætter konsekvensen ved manglende billet højt nok til, at kontrolrisikoen er større end den mulige gevinst.

Og hvis vi lige læner os lidt tilbage, så er det her ikke kun noget, som kan bruges i biler; det er åbenlyst også en god ide og et godt værktøj at have mange andre steder. Et rigtigt anonymt rejsekort, f.eks. Men der er også mange andre steder, hvor abonnementer kan afløses af anonyme mikrobetalinger, f.eks. aviser på nettet.

Fra artiklen:

Det vil ifølge ham være oplagt, at et nyt system sletter køredata, så snart betalingen er beregnet og bilisten har haft mulighed for at kontrollere, om beløbet stemmer.

Lige præcist. Der er ingen grund til at bevare alle mellemregningerne efter fristen for indsigelser er udløbet. Det gælder også langt mere generelt end for dette område.

PS: Dvs. lige indtil nogen siger "godt efterforskningsværktøj", og vupti, så har vi DDR-monstre som sessionslogningen og de stationære nummerplade kameraer.

Jesper Nielsen

Og hvis vi lige læner os lidt tilbage, så er det her ikke kun noget, som kan bruges i biler; det er åbenlyst også en god ide og et godt værktøj at have mange andre steder.

Jeg tænkte også straks på smarte elmålere. Det ville da være oplagt, at detaljerede forbrugsdata forbliver lokalt på elmåleren, der så, fx en gang om måneden eller hvert kvartal, indrapporterer "x kWh til takst 1, y kWh til takst 2, z kWh til takst 3 osv." til en central database.

Denny Christensen

Jeg tror egentlig på at det er MULIGT, men om VILJEN til at have et passende sikkerhedsniveau er til stede og hvor vidt de offentlige instanser kan holde nallerne væk for misbrug af data er jeg straks mere i tvivl om...

Trafikstyring, forsikring, kørselsafgift og mange andre discipliner kan det umiddelbart være smart at have data til, men det er også en total kortlægning af et individs bevægelsesmønster (også selv om flere individer kan bruge samme køretøj) og der har jeg et problem med at tro på offentlige instanser. Automatisk nr plade genkendelse som et at de formodentligt mange overvågninger i DK vi allerede har set skride i formål.

At gemme data i 5 år for at kunne behandle klagesager er jo ikke unormalt, og skal man optimere 'det hele' duer de omtalte store granularinger ikke - for slet ikke at tale om den kulørte presses yndlingsdisciplin (efter 'reality' personer) - nemlig at flue..... i at den ene borger har måttet betale 2,17 kr mere for en ydelse end den anden.

Bjarne Nielsen

At gemme data i 5 år for at kunne behandle klagesager er jo ikke unormalt ...

"At gemme data i 5 år og bruge et ikke nærmere specificeret behov for at kunne behandle klagersager som undskyldning, er jo ikke unormalt ..." - there fixed that for you :-)

Det var præcist derfor, at jeg brugte formuleringen "efter fristen for indsigelser er udløbet" - det er sjældent at der gives hele 5 års komplet og uindskrænket indsigelsesfrist, men undskyldning består. Der er også et par andre variationer. Mit personlige indtryk er, at der ofte bare er tale om dovenskab og dårlige undskyldninger.

skal man optimere 'det hele' duer de omtalte store granularinger ikke

Mjae, vi kan sikkert få en lang diskussion om, hvorfor det modsætningsvist så skulle betyde fuld detaljering for alle. Det er oplagt, at der kan være behov for at opsamle overordnet statistik, og en vis form for overvågning af kapacitetsgrænser o.lign. er nok også nødvendigt. Og der kan også være situationer, hvor der er behov for "debugging" af konkrete dele af systemet. Men her kan ganske lidt ofte gøre det, hvis man bruger hovedet, og tænker over ens reelle behov på forhånd.

Og så vil jeg ellers trække forsknings-kortet igen. Det er en kendt problemstilling, at en række aktører, som ikke stoler på hinanden, gerne vil kende det samlede resultat uden selv at afsløre noget. F.eks. ifm. benchmarking vil det være meget interessant, hvordan man klarer i forhold til konkurrenterne uden at man er villig til fortælle dem i detaljer om ens egen forretning, og vice versa. Det er et forskningsområde, som imho er overset (jeg tænker helt generelt på Secure multiparty computations, som vi generelt burde give meget mere opmærksomhed).

Anders Majland

Jeg tænkte også straks på smarte elmålere. Det ville da være oplagt, at detaljerede forbrugsdata forbliver lokalt på elmåleren, der så, fx en gang om måneden eller hvert kvartal, indrapporterer "x kWh til takst 1, y kWh til takst 2, z kWh til takst 3 osv." til en central database.

Nu er prisen på strøm jo sammensat af mange dele, hvoraf selve prisen på strømmen med flexafregningen er den første der bliver variabel på timeniveau.

Men nogle el net selskaber har også varslet at transmissionen af strøm bliver variabel med straf for at bruge strøm i kogespidsen om aftenen

Og på sigt kommer der vel også variable afgifter.

Så det kan ikke så nemt klasissifereces i faste takster. Men istedet for at elforbruget samles på timeniveau kunne elmåleren i princippet godt foretage beregningen hvis den hentede taksterne ned. Men da elmåleren idag ejes af el net selskabet mens det er el handels selskaberne der står for strømmen og kundekontakten er det heller ikke så ligetil.

Men der burde være lovkrav om at man som kunde havde adgang til både øjebliksdata og sine historiske data fra en elmåler. Dernæst også adgang til prognoser for prisen mindst et døgn frem til brug for styring af ens forbrug. Det er en nødvendighed for et mere fleksibelt forbrugsmønster at man kan købe en billig "dims" at sætte imellem forbrugsgenstande og nettet der så kan udskyde forbrug hvis strømmen er dyr. Det giver ikke meget på en fryser men på en varmepumpe eller vandvarmer kan det nok flytte noget signifikant

Bertel Johansen

Hvis staten begynder at tage penge for hvor vi færdes, er grænsen til det utålelige overvågnings- og kontrolsamfund overskredet.

Det er stadig et mysterie hvorfor så mange teknikkere ikke kan forstå simpel statskundskab og det moralske forhold imellem stat og individ, men det er skræmmende så let mindre eller mere diktatoriske overvågningssystemet med begejstring omfavnes at tekniske nørder.

Der må være en brist i Folkeskolen. Eller de tekniske uddannelser mangler noget uddannelse i demokratisk moral.

Bertel Johansen

Bjarne Nielsen: Der er to slags overvågning: Den der derjer sig om beskatning og den der drejer sig om civil sikkerhed.

Skat skal betales efter indkomst og evne, og ikke efter hvor vi har behov for at færdes i vores forskellige liv. Skat på hvor vi har behov for at færdes vil være direkte asocial, vende "den tunge enden nedad" da den ikke relaterer sig til nogen indkomst eller betalingsevne.

Civil sikkerhed er en grundsten i opretholdelse af ethvert samfund, især et velfærdssamfund, og er derfor en helt anden moralsk diskussion.

Deres spørgsmål viser behovet for noget mere basal samfunds- og moralkodex-undervisning i Folkeskolen og på de videregående uddannelser.

Bjarne Nielsen

Skat skal betales efter indkomst og evne, og ikke efter hvor vi har behov for at færdes i vores forskellige liv.

Så går jeg ud fra, at du også mener, at vi fremover kan køre gratis med busser og tog? For hvad vi betaler til fælleskassen skal jo ikke afhænge af, hvor vi har behov for at færdes i vores forskellige liv.

Jeg ser ikke noget problem i, at man afkræver en form for betaling fra dem, som bruger af fælles goder. Det behøver ikke modsvare den samfundsmæssige værdi, men hvis der afviges, så vil give falske incitamenter til over- eller underforbrug.

Fordelingspolitiske problemstilling håndterer man så ved at kompensere over skatten.

... og det har umiddelbart intet med overvågning at gøre. Ikke mere end betalingsbanerne på Storebælt eller billetkontrollen i busserne.

Bertel Johansen
  • nej, naturligvis betaler vi for at bruge busser og tog og fly, på samme måde som vi betaler for at køre i egen bil. Og det indebærer så, at vi ved brug af tog og bus samtidig trækker på fælleskassen på grund af disses ringere behovs-teknologi, og når vi kører i egen bil samtidig betaler ret meget ind til denne fælleskasse på grund af denne teknologis overlegenhed. Og når vi flyver betaler vi det hele selv. En besynderlig favorisering af togdriften som teknologi, men det er vel historisk betinget.

Fælles goder er f.eks. et vedligeholdt vejnet med broer og tunneller, og et jernbanenet til brug for togene.

Hvis der så oveni kommer skattebetaling for at køre f.eks. bestemte steder på bestemte tider, vil det svare til at togene skulle tage dobbelttalst i myldretiden. Men tværtimod: Mylretidspendlerne får rabat !!!!

Der var jo en rigtig god grund til at en række borgmestre fik skudt betalingsringen om København ned. Den ville jo ødelægge hele den dynamiske infrastruktur der er en væsentlig forudsætning for velfærdssamfundet.

Skat betales efter indtjening og efter evne, ikke efter hvor vi har behov for at fædes. Hvor asocialt kan det blive ? Mærkeligt at så mange tekniknørder ikke forstår det.

Hans Nielsen

"og når vi kører i egen bil samtidig betaler ret meget ind til denne fælleskasse på grund af denne teknologis overlegenhed. Og når vi flyver betaler vi det hele selv. "

Hvis vi også tager udgifter til færdselsuheld, hospitals indlæggelser forurening, her under CO2 udlening med i beregninger, udover den extra kø der vil komme på vejen. Hvis alle brugte bilen, så tror jeg ikke at det samfundsøkonomisk var billige, især i storbyerne at fjerne den kollektive trafik og tvinge alle over i bil.

Måske skulle man tværtimod fjerne kørselfradrag i de storre byer også til gengæld gøre det gratis at køre med offenlig transport i samme område. Som at sikre gratis og nok P-pladser ved Høje Taastrup Station og efter følgen gratis transport ind mod byen.

Bjarne Nielsen

Hvis vi også tager udgifter til færdselsuheld, hospitals indlæggelser forurening, her under CO2 udlening med i beregninger, udover den extra kø der vil komme på vejen.

Vi er vist off-topic, men det har de såkaldte vismænd allerede regnet på for nogle år siden, og de konkluderede, at bilbeskatningen både var for høj og var forkert. Se f.eks.: https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/bilbeskatningen...

Siden er der ikke sket så meget.

Bertel Johansen

En bil til 120.000 i ubeskattet pris genererer over en 15-årig levetid rundt kr. 400.000 til Staten i diverse afgifter, fordelt med 2/3-dele for at eje bilen i garagen og 1/3-del for at køre i den.

Brændstofafgiften betyder allerede, at vi betaler rundt 35 øre pr. kilometer vi bevæger os ud ad vejen. Så vi HAR kørselsafgift - og den koster ikke noget særligt at opkræve og det kræver ingen satelitter !

Statskassen kan ikke undvære alle disse milliarder, og da batteribiler ikke kan generere nogen skat, men kun koster en masse ekstra valuta, er den danske velfærdsstat helt afhængig af fossilbilerne, også selv om de bare står i garagen.

Hvor svært kan det være ?

Finn Christensen

Tak Bertel.. rart med nogle der ser hele samfundets behov inddraget ;) Der er skis'm mange nørder, der igen og igen slæber de samme lamme cirkusheste til truget.

Enig med dig
Enig med dig mht. at ethvert køretøj allerede sender en forholdsvis stor bunke penge i statskassen, så hverken roadpricing, betalingsring eller andre opfindelser er her nødvendige.

80% af transporten herhjemme sørger bilisterne selv for. De planlægger, vedligeholder samt organiserer uden djøf-inficeret planlægning og regneark eller kommunale støttepædagoger, og de betaler dertil fyrstelige summer til fællesskabet for blot at have deres egne fleksible 2-4 hjul i garagen.

Skat betales efter indtjening og efter evne, ikke efter hvor vi har behov for at fædes. Hvor asocialt kan det blive ? Mærkeligt at så mange tekniknørder ikke forstår det.

Joooooh.. men er nu ikke så mærkeligt. Hyppigt forekommende ifm. de tekniske fag - arkitekter, designere, ingeniører m.fl. og især flere typer it-folk, især dem der kan programmerer og base- samt driftsfolk.

Ordet "nørderi"[1] fortæller jo situationen direkte.. at begejstringen gerne og udelukkende rettes mod dimsen/sagen hvorimod den sociale vinkel samfundet samt individer er underordnet ;) Evalueringer fra nørder er som regel godt/ondt, rigtigt/forkert, sort/hvid, 1/0 etc. altså tvivl, gråtoner samt alle besværlige nuancer er bandlyst som kætteri. ;)

..da batteribiler ikke kan generere nogen skat, men kun koster en masse ekstra valuta, er den danske velfærdsstat helt afhængig af fossilbilerne, også selv om de bare står i garagen.

Hvor svært kan det være ?

Meget svært. Transport- og autobeskatning samt læssevis af gebyr og afgifter + moms heraf er herhjemme på niveau med det katolske salg af afladsbreve i middelalderen.

Både denne religions middelalderlige tanker om synd (have eget køretøj) samt fortidens brug af aflad overfor de formastelige (skattefar, gebyr + afgifter), således sjælen kan blive lutret og kassen fyldt op, seeeee.. det er sør'm idag her anno 2018 stadig hjerteblod sammen med den smålige misundelse hos en kendt politisk fløj.

Samt - en "grøn" fremtid, massiv VE samt klimaændringer og andet mundgodt er på vej op i toppen af vælgernes prioriteter iflg. målinger 2018-2019 derude hos folket :)

Så med et stensikkert faldende provenu fra den gamle fossile verden, så er det faktisk oppe over at finde en løsning - ellers får vi ikke de mange el-biler og det andet VE op på den store klinge.

Derfor mangler pt. en eller anden form for teknisk kanal direkte til finansministerens pengekasse - f.eks. "roadpricing", betalingsbomme om storbyerne samt ved overordnet vejnet, gebyr på "tankning af el", "affaldsgebyr" på udtjente batterier etc. etc..

Et eller andet skal erstatter faldende afgifter ifm. indfasning af el-bilisme samt VE og følgeudgifter ifm. klimaændringer.

[1] Nørden prioriterer ofte det generelt sociale væsentligt lavere end samvær med andre nørder med tilsvarende interesser. I visse tilfælde prioriterer nørden endda interessen højere end ethvert socialt samvær. https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%B8rd

Bjarne Nielsen

Hyppigt forekommende ifm. de tekniske fag - arkitekter, designere, ingeniører m.fl. og især flere typer it-folk, især dem der kan programmerer og base- samt driftsfolk.

Karikerede du lige din indbildte modstander der? Jeg troede, at vi havde fået nok af IT-liberalister, sølvpapirshatte og net-kommunister. På den anden side, så holder Claus Hjorth Frederiksen sig heller ikke tilbage med præ-sværte enhver tænkelig indvending som "konspirationsteori", så du er godt selskab.

Jeg giver dig ret i, at debatten på "de tekniske medier" i høj grad er præget af en bodega-agtig tilgang til det samfundsfaglige område, og uden at ville afsløre min egen baggrund, så kan jeg godt afsløre, at jeg tit krummer tæer og bider mig i tungen (fra en rent faglig synsvinkel). Men det gør jeg også over dit (og Bertels) indlæg - alle skal have lov en mening om, hvor vi skal hen med vores samfund, men mange springer altså alt for hurtigt i løsningmode, og det bliver hurtigt til noget værre gør-selv-klamp.

Og man kan næppe beskylde Det Økonomiske Råds Formandsskab (aka. "de økonomiske vismænd") for at være nørder i din betydning, og derfor kan du dårligt beskylde dem for at have en sort/hvid forsimpelt forståelse af samfundsforhold - er der nogen, som i den grad siger "på den ene side, og på den anden side", så er det dem. Det virker mere til, at du selv har en rem af huden.

Vismændene taler - som dig - for at bilskatningen er alt for høj. Vismændene taler - som dig - for at det ikke skal være en måde at finansiere statens aktiviteter på; det vil være langt mere retfærdigt og med langt færre falske incitamenter at gøre det over den almindelige beskatning (og imho også langt mere ærligt).

Derfor bør der ligges langt mindre vægt på at beskatte det at købe en bil. Også mindre vægt på at beskatte det bare at have en bil (med det forbehold, at hvis man mener at man vil bruge offentlig vej til at opbevare den på, så skal vi nok lige have en snak om det - specielt når man ikke længere betaler så meget for i det hele taget at have den). Det betyder faktisk heller ikke så vanvittigt meget, at du kører rundt i din bil på de øde veje midt om natten i det ydre Jylland - her er der allerhøjest nogle eksternaliteter i forhold til CO2 og nogle andre småting, som snildt løses med en regulering af energi-afgifterne.

Men når nu alt dette bliver så meget billigere, så siger Vismændene også, at dem, som insisterer for at holde i vejen for alle andre i samfundet på Køgebugtmotorvejen og i City i myldretiden må til lommerne. Og evt. social slagside løser vi med indkomstbeskatning, og særlige behov med generelle kørselsfradrag.

Jeg synes at der har været mange grunde til at være imod roadpricing og betalingsringe (inkl. Storebælt, Øresund mv.), men det har været at man ikke har kunnet formå at finde en løsning, som ikke indebærer en betydelig overvågning af folks adfærd. Og derfor har jeg været imod. Når der nu (endelig!) bliver talt om løsninger, som kan beskytte privatlivet og alligevel lade dem, som nyder mest også være dem, som yder mest, så falder grundlaget for min modstand bort.

Hvis vi synliggør den reelle samfundsmæssige omkostning overfor den enkelte, så finder de den løsning, som passer dem bedst uden at det kommer til at gå ud over alle andre. Det kan sagtens indebære, at virksomheder og institutioner flytter sig længere ud i ringene, eller at det pludselig bliver populært med park-and-ride-anlæg. Det er ikke til at forudsige. Det eneste vi ved er, at lige nu har vi indrettet os på en måde, som får folk til at agere uhensigtsmæssigt ved at tvinge dem over i nogle sub-optimale valg.

Hans Nielsen

80% af transporten herhjemme sørger bilisterne selv for.


Helt off. trop. Men dog alligevel.

Om bare 15-20 år, kan andre står for den transport, med selvkørende biler.

Også tager det nok ikke ret lang tid før, at bilister bliver dømt helt uloveligt, med untagelse af lukket banner. Da vi (mennesker) simplehen er alt for farligt at have siden bag ved et ret.

Og nej. det kan da ikke ske ?

For 100 år siden ejet de færeste en bil, om 100 år kan det være samme andel af befolkningen, som har adgang til egen bil.

Bertel Johansen

Alt kan ske, og alle fremskridt møder engang imellem tilbageslag. Det totalt rationelle samfund med "den stærke mand/kvinde" i spidsen spøger altid i kulissen.

Det er efterhånden så længe siden Nazisterne og Facisterne blev nedkæmpet og Franco og Salazar forsvandt, at de nye generationer mangler det grundlæggende begrebsapparat for at forstå værdien af det frisatte menneske i en demokratisk verden.

Folkeskolen har svigtet sin oplysningspligt til fordel for teknologifixering og "læringsmål" og øget tid til at opdrage når forældrene svigter.

Så ja, det kan udmærket tænkes at renhedsfanatikere som en ny tids nazister vil forbyde individuel transport. Så får Staten jo også bedre styr på de der uregerlige borgere, der herefter blot skal være indbyggere i den gennemartionaliserede stat.

Orwel skrev historien, så intet nyt her for os der kan vores verdenshistorie og læser rigtige bøger - stadigvæk.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize