Datatilsynet kritiserer Randers Kommune: Sendte fyrings-dokument til forkert ansat

19. november 2020 kl. 10:43
Datatilsynet kritiserer Randers Kommune: Sendte fyrings-dokument til forkert ansat
Illustration: Datatilsynet.
En påtænkt opsigelse af en medarbejder, der indeholdt følsomme oplysninger, blev sendt til den forkerte person af Randers Kommune. Derudover blev sikkerhedsbruddet hverken meldt til Datatilsynet eller den person, der fik delt sine personoplysninger.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Randers Kommune får kritik af Datatilsynet i en sag, hvor kommunen har sendt en påtænkt opsigelse til en forkert medarbejder.

Sådan lyder det fra Datatilsynet i en ny afgørelse.

Den person, der ved en fejl modtog den påtænkte opsigelse, kunne derfor læse flere oplysninger om den medarbejder, der rigtigt skulle have modtaget dokumentet. Den påtænkte opsigelse indeholdt blandt andet oplysninger om medarbejderens helbredsmæssige forhold og fagforeningsmæssige tilhørsforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Datatilsynet kritiserer derfor Randers Kommune for, at kommunen ikke har levet op til kravet om at sørge for passende sikkerhedsforanstaltninger.

Samtidig får kommunen kritik for, at den ikke har anmeldt sikkerhedsbruddet til Datatilsynet, og at kommunen heller ikke har givet den medarbejder, der har fået delt sine data, besked om sikkerhedsbruddet »uden unødig forsinkelse«.

»Datatilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at der – henset til dokumentets fortrolige personalemæssige karakter, og at dokumentet indeholdt oplysninger om klagers helbred og fagforeningsmæssige tilhørsforhold – havde været en særlig risiko for tab af omdømme og fortrolighed for klager i forbindelse med, at den påtænkte opsigelse blev sendt til en anden medarbejder på arbejdspladsen,« lyder det fra Datatilsynet i en pressemeddelelse.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger