Datatilsynet kræver klar besked fra Facebook

De nordiske datatilsyn vil have klar besked fra Facebook om, hvad tjenesten indsamler af personlige oplysninger, og hvad de bruges til.

Det skal være slut med Facebooks hemmelighedskræmmeri, når det gælder omgang med brugernes personlige oplysninger. Datatilsynets og tilsynets nordiske kolleger har udfærdiget en række spørgsmål til Facebook som de ønsker svar på i løbet af august måned. Spørgsmålene handler blandt andet om, hvilke oplysninger Facebook gemmer og hvilke som tjenesten deler med sine kunder, og hvilke oplysninger bruger Facebook selv.

Hensigten med henvendelsen til Facebook er i følge Datatilsynet at få skabt større klarhed omkring behandling af personoplysninger hos Facebook, og hvordan oplysningerne bruges og videreformidles.

»Vi har et generelt indtryk af, at Facebook gerne vil give oplysninger til os som datatilsyn, og vi ser derfor frem til at få flere oplysninger om deres brug af personoplysninger. Det er vigtigt at få åbenhed om brugen af data, for på internet sker der ofte dataindsamling i det skjulte, uden at vi som almindelige brugere kan se det,« udtaler kontorchef Lena Andersen på Datatilsynets hjemmeside.

Det er det norske datatilsyn, der står bag spørgsmålene på baggrund af en rapport om især Facebooks indsamling af personlige oplysninger, som det norske datatilsyn har udarbejdet.

Datatilsynene stiller også spørgsmål om indsamling og deling af oplysninger, som er ”indirekte identificerbare”. Altså hvor navn og lignende oplysninger, som direkte identificerer personen, ikke indgår, men det alligevel er oplysninger om en specifik person.

Der bliver også spurgt til indsamling og deling af personoplysninger baseret på bl.a cookies og IP-adresser. Med andre ord den usynlige dataindsamling, der kan ske, når brugeren er inde på Facebook eller en anden webside. Datatilsynet vil eksempelvis gerne vide om Facebooks ”synes-om-knap” medfører en dataindsamling og Facebook gør brugerne opmærksom herpå.

Officielt opererer Facebook fra Irland og er underlagt det irske datatilsyn, som Datatilsynet i Danmark i forvejen har et samarbejde med.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Hansen

Det er nogle rigtigt gode spørgsmål, og siden Facebook er registreret i Irland må de vel være underlagt irsk og EU-lov ?
Det ville dog være klædeligt om lignende services fik samme spørgskema tilsendt - altså især Google, men også eks. Microsoft. Der ville dog nok ikke komme noget svar, da det er amerikanske virksomheder (vistnok)

carsten guldhammer

det er ikke mit indtryk som bruger af facebook at de tager brugerenes rettigheder særligt seriøst

ej heller at de respektere brugernes beslutninger

eksembelvis har jeg op til flere gange et utalligt antal milioner gange klikket på "uintresant" eller "vildledene" knapperne i de anoncer jeg ville være fri for

men på trods af det bliver de samme anoncer ved med at komme

Log ind eller Opret konto for at kommentere