Datatilsynet: Hammeren falder hvis man slækker på GDPR for at spare penge

Datatilsynets direktør, Christina Gulisano Illustration: Datatilsynet
Har man arbejdet seriøst med GDPR, vil Datatilsynet være positivt indstillet over for de dataansvarlige - også trods enkelte mangler, lyder det i interview.

»25. maj er ikke D-dag. Vi fører tilsyn med reglerne hele tiden, og jeg forventer, at alle virksomheder arbejder seriøst med at komme i mål. Men selvfølgelig vil vi da være mere positivt indstillede over for de dataansvarlige, der kan dokumentere, at de har arbejdet seriøst på at få tingene på plads, men som lige mangler de sidste ting.«

Det siger Datatilsynets direktør, Christina Gulisano, i et interview med DI Business - måske med henvisning til Version2, der i fredags omtalte 25. maj som D-dag for Persondataforordningen.

Læs også: D-dag for EU’s Persondataforordning: Nye regler presser alle, der håndterer persondata

Hun slår i selvsamme interview dog fast, at der ikke er nogen såkaldt grace-periode eller overgangsperiode, hvor man ser lempeligt på overholdelsen af de nye regler.

»Reglerne blev vedtaget i 2016, og virksomhederne har haft to år til at blive klar.«

I princippet kan alle overtrædelser udløse bødestraf, anfører hun. Og bødestørrelsen afhænger ifølge hende også af baggrunden for en overtrædelse:

»Bødestørrelsen vil nok særligt i starten komme til at variere meget. Vi skal også vurdere hvert tilfælde nærmere – vi vil kigge på, om noget trækker i en skærpende retning, men selvfølgelig også på, om der er noget, der er formildende. Noget, der for eksempel vil trække opad – det kunne være, hvis man har brudt reglerne med åbne øjne, måske endda for at spare penge,« lyder det fra tilsynsdirektøren.

Datatilsynet mangler i øvrigt at ansætte et par medarbejdere mere til at håndhæve de nye regler. It-folk har man ifølge direktøren ansat flere af, selv jurister stadig udgør en overvægt af staben.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kiefer

Jeg er lidt i tvivl, men ifølge afsnit 151 i EUs persondataforordring står der:

"Retssystemerne i Danmark og Estland giver ikke mulighed for administrative bøder som fastsat i denne forordning. Reglerne om administrative bøder kan i Danmark anvendes ved, at bøder pålægges af de kompetente nationale domstole som en strafferetlig sanktion, og i Estland ved, at bøder pålægges af tilsynsmyndigheden inden for rammerne af en forseelsesprocedure, forudsat at en sådan anvendelse af reglerne i disse medlemsstater har en virkning, der svarer til virkningen af administrative bøder, som tilsynsmyndighederne pålægger. De kompetente nationale domstole bør derfor tage hensyn til en anbefaling fra den tilsynsmyndighed, der har taget skridt til en bøde. De pålagte bøder bør under alle omstændigheder være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning."

Så hvem udskriver bøden, for ifølge ovenstående er det kun domstolene i DK der kan give dig en bøde. Er der lavet noget dansk lovgivning omkring dette?

Jeg synes heller ikke rigtig der står noget nævnt i de betænkninger Justitsministeriet har udgivet.

  • 7
  • 0
Alex Burmester

Datatilsynet vil sende dig et bødeforelæg. Det er en slags 'frivilligt' tilbud om at betale en bøde. Så kan du selv vælge, om du vil betale eller ej.
Det står i databeskyttelseslovens § 42.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201319#idff4d3436-c74...

Hvis du ikke betaler, vil Datatilsynet overdrage sagen til anklagemyndigheden, som så vil sigte dig for en lovovertrædelse og kræve, at domstolen idømmer dig en bøde.

  • 2
  • 0
Martin Kiefer

Men tak for linket, det har jeg ledt lidt efter.

Men altså den her udtalelse, det tangerer næsten sjusk :"Bødestørrelsen vil nok særligt i starten komme til at variere meget. Vi skal også vurdere hvert tilfælde nærmere"

Blev jeg tildelt en bøde som virker til at blive udregnet efter hvordan sol og måne står på himlen og om det er lige eller ulige uge, vil jeg nok tage en tur i retten.

Prøv f.eks. at se på fødevarestyrelsen, de har klart defineret hvilke bødestørrelser man får for hvad. Man kan vel ikke i et retssamfund have at Anne får en bøde på 20 kroner og Peter en bøde på 10 fordi han er mand...

  • 0
  • 0
Simon Mikkelsen

Blev jeg tildelt en bøde som virker til at blive udregnet efter hvordan sol og måne står på himlen og om det er lige eller ulige uge, vil jeg nok tage en tur i retten.

Det gælder for de fleste regelsæt, særligt nye og komplicerede, at hvis et tilfælde ikke har været prøvet i retten, kan selv myndighederne være i tvivl om fortolkningen eller straffen. Det hedder retspraksis og betyder at man ser på domme i lignende sager og giver straf ud fra det.

Så hvis Peter har fået en bøde på 10 kr, så bør Anne få den samme bøde for det samme. Men hvis Anne har gjort noget annet kan alle parter være i tvivl om såvel skyld som strafudmåling.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere