Datatilsynet giver røffel til fem arbejdspladser: Fortalte ikke medarbejdere om GPS- og TV-overvågning

Illustration: Bigstock
Fem virksomheder og offentlige myndigheder får kritik af Datatilsynet, der har undersøgt, om arbejdspladserne gør nok for at fortælle deres medarbejdere om overvågning og kontrolindsandser.

En håndfuld virksomheder og offentlige myndigheder har fået ørene i maskinen hos Datatilsynet for ikke at fortælle deres ansatte godt nok om den overvågning og de kontrolforanstaltninger, der bliver foretaget på arbejdspladserne.

Tilsynet har offentliggjort rapporter fra i alt fem tilsynsbesøg.

Datatilsynet har haft tre offentlige myndigheder og to private virksomheder under lup, og samtlige af de fem arbejdspladser får kritik.

Fortalte ikke om GPS-overvågning i biler

For tre af de undersøgte arbejdspladser er kritikken særligt hård, og her har Datatilsynet udtalt »alvorlig kritik«.

Det gælder blandt for SIF-Gruppen, der arbejder med ejendomsservice og installation af tekniske løsninger til byggerier. For eksempel har virksomheden ikke gjort nok for at fortælle medarbejderne om den GPS-overvågning, der bliver foretaget af dem, når de kører i virksomhedens servicebiler.

Også den offentlige myndighed ATP har fået alvorlig kritik af tilsynet. Det sker, fordi de ansatte ansatte ikke fået tilstrækkeligt med information om, at virksomheden bruger tv-overvågning fra arbejdspladsen i kontroløjemed.

Det tredje sted, der har fået alvorlig kritik af Datatilsynet, er Kolding Kommune. I Kommunen har medarbejderne ikke fået tilstrækkelig tydelig information om den dataindsamling, der bliver hentet fra medarbejderne i kontroløjemed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere