Datatilsynet giver pensionskasse påbud i sag om indsigt i sygdomsforløb

Pensionsselskab får påbud og alvorlig kritik af Datatilsynet i sag om kunde, der har fået afvisning på indsigt i sag om sygdomsforløb.

Datatilsynet udtaler nu alvorlig kritik af pensionsselskabet JØP samt giver dem påbud i en sag om afvisning af indsigt i en lægekonsulents rapport.

»Det er Datatilsynets opfattelse, at JØP ikke har handlet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 15,« står der i afgørelsen fra Datatilsynet om sagen, som Version2 har fået indsigt i.

Læs også: Datatilsynet ser på principiel sag om retten til indsigt i pensionsdata

I afgørelsen står der endvidere:

»Datatilsynet finder derfor grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at JØP ikke har behandlet klagers anmodning om indsigt i overensstemmelse med artikel 15.«

Sagen tager afsæt i en klage til Datatilsynet fra en kunde i JØP, som blev nægtet indsigt i en lægekonsulents rapport samt tilhørende kommunikation mellem lægekonsulenten og pensionsselskabet.

Læs også: Pensionsselskab: Vi anvender ikke profilering i afgørelser om pensionsydelser

Udover kritikken får JØP også et påbud af Datatilsynet om konkret at vurdere, om kunden skal have indsigt i de personoplysninger, der findes i lægekonsulentvurderingen.

Der er kun tildelt og offentliggjort fire andre påbud i år fra Datatilsynet.

Ikke forretningshemmelighed

JØP henviste blandt andet til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 4, hvor retten til indsigt i egne personoplysninger kan begrænses grundet forretningshemmeligheder. JØP argumenterede for, at lægekonsulentens rapport var en forretningshemmelighed.

Efter at sagen er blevet behandlet i Datarådet, der tager sig af principielle sager, slår Datatilsynet fast, at der ikke er tale om forretningshemmeligheder:

Læs også: Forhindrer forretningshemmeligheder indsigt i persondata?

»Det er på baggrund af det oplyste Datatilsynets opfattelse, at de personoplysninger, der fremgår af lægekonsulentvurderingen fra JØP's lægekonsulent, ikke kan anses for at være forretningshemmeligheder, navnlig fordi det ikke er godtgjort, at oplysningerne har en kommerciel værdi eller på anden måde omfatter, hvad der ellers må betragtes som forretningshemmeligheder,« begrunder Datatilsynet i sin afgørelse.

Ikke til skade for privates interesser

JØP havde også henvist til databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, hvor indsigt kan nægtes af hensyn til privates interesser, herunder kunden selv, som begrundelse for at give indsigt.

Datatilsynet afviser også den begrundelse.

»Det er Datatilsynets opfattelse, at personoplysningerne i lægekonsulentvurderingen som udgangspunkt ikke er interne oplysninger, der kan undtages fra indsigt efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 1,« hedder det videre i Datatilsynets afgørelse, som fortsætter:

»Der lægges herved særlig vægt på, at der ikke ses at være tale om sådanne interne dokumenter, der er omtalt i bemærkningerne til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at der alene kan gøres undtagelse fra indsigtsretten, hvis der er nærliggende fare for, at privates interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Konkrete udtalelser om helbredsforhold fra lægekonsulenter ses ikke at kunne have et indhold, som kan medføre en sådan nærliggende fare for, at private interesser vil lide skade af væsentlig betydning.«

Betydning for andre

Pensionskunden oplyser til Version2, at vedkommende er meget glad for afgørelsen.

»Det er en sindssyg vigtig sejr i forhold til at få indsigt i min sag hos P+, men jeg er også klar over, at sagen får stor betydning for andre end mig.«

JØP fusionerede for nylig med Ingeniørernes Pensionskasse til det nye pensionsselskab P+

Version2 har kontaktet P+ for en kommentar til Datatilsynets afgørelse. Vi forventer at bringe en artikel på den baggrund.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Lysemose

Gad vide hvorfor de er så ivrige for at hemmeligholde den konsulentrapport...?

Man får tanken at der måske kunne være noget der ikke tåler dagens lys - noget der belastende for forsikringsselskabet?
Måske har de diskuteret usagligt/ulovligt om vedkommende kunne være svindler eller hvordan de kan afvise hans krav.

Uanset hvad er det helt håbløst at de mener man ikke har ret til indsigt i dokumenter vedr. ens egen sundhedstilstand - lægeerklæringer som ligger til grund for en afgørelse.

Det bliver spændende om den rapport nu pludselig "bortkommer" eller om de tør udlevere den.

  • 18
  • 0
Jan Heisterberg

På samme måde som et "peer review" (som diskuteret) ikke et et blanco kvalitetsstempel, så er en "lægeerklæring" ikke blanco retvisende.

Helbredsforholdende hos forsikringstagere er naturligvis fordelt på en skala fra perfekt = lav forsikringsrisiko, til dårlig = høj forsikringsrisiko.
En afskæring af forsikringstagere i den dårlige ende er naturligvis en forretningsmæssig fordel. Det gør man lettest ved en "lægeerklæring", som næppe kan appeleres.
Hvorfor ikke ? Fordi det modsatte også gælder: gunstige lægeerklæringer kan bære værdifulde for den kommende forsikringstager.

Derfor er der kun EEN LØSNING: indsigt i lægeerklæringen. Berretigede indvendinger kan så bringes frem i lyset og måske kan den ikke-objektive læge fratages muligheden for at lave erklæringer. Her betyder "fratages", at kunderne efter et antal sager vender ryggen til det selskab som bruger den forudindtagede læge.

I øvrigt minder det her vel ogsåom bankernes kreditvurderinger.
Er de mon åbne og objektive, eller er det samme forhold her ?

  • 4
  • 0
Mogens Lysemose

En afskæring af forsikringstagere i den dårlige ende er naturligvis en forretningsmæssig fordel

Så vidt jeg har forstået er der tale om en konkret afgørelse i en sag i den konkrete sag:

en pensionskunde hos Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) har bedt om at få udleveret oplysninger, som JØP har anvendt til at træffe en afgørelse vedrørende en ydelse til kunden.

En "Aslak Stage" skriver i kommentarfeltet Mandag, 7. oktober 2019:

Sagens fakta er at en kunde ønsker at se JØP's interne sagsbehandlingsakter, som lægger til grund for kundens tildeling af midlertidig invalidepension.

Det er insider viden - jeg får indtryk af han er sagsbehandler eller lign. i JØP. Det undrer mig meget han deler den insiderviden offentligt at det drejer sig om midl. invalidepension - det har jeg ikke set V2 skrive noget sted. Må man det?
Nu vil en søgning på vedkommendes navn jo for evigt finde frem at han har søgt midl. invalidepension.

  • 1
  • 0
Jan Heisterberg

Jeg plædere ikke for offentlighed, jeg plædere for åbenhed - som den eneste mulighed for at undgå fejl og sikre et vist niveau af objektivitet.

På samme måde som jeg forleden til en blog argumenterede for yderligere kvalitetsfaktorer for artikler og videnskabelig offentliggørelse (altså at "peer review gennemført" er for simpel en kvalitetsfaktor), så kunne en kvalitetsfaktor for et forsikringsselskab (eller bank) være: "der gives indsigt i lægeerklæringer".

Det må da være svært at argumentere objektivt imod ?

De argumenter som artiklen citerer blev jo netop underkendt - og selv i lægmands øren lyder de suspekte. Det ville være potentielt injurierende at komme med vurderinger af årsagen ......til hemmelighedskræmmeriet.

  • 6
  • 0
Bjarne Nielsen

Der kan være tale om barske sandheder, så måske skal det gå igennem egen læge, som så kan perspektivere og forklare indholdet.

Jeg har oplevet en nærtstående blive ganske berørt over lægefaglig kommunikation indtil at egen læge heldigvis kunne afdramatisere det.

  • 3
  • 0
Jan Heisterberg

Det er sikkert rigtigt, at en "sandhed" kan virke barsk, men åbenhed forhindrer jo ikke hensigtsmæssig adfærd hos klienterne ?
De kan jo ubeset tage oplysninger med til egen læge eller andre for at få en forklaring.

Modsætningen: "Vi vil ikke forsikre dig .....", indpakket i sukker og fraser, er vel heller ikke særlig rar ?

Som bankerne nu om dage kunne skrive: : "Du er for gammel til at låne penge ....." - hvor barsk er den besked ?

At tilbageholde præmisser for en afgørelse kan være en forretningsmæssig beslutning, men de tider hvor kunderne / klienterne affandt sig med det er for længst væk.

  • 1
  • 0
Mogens Lysemose

På sundhed.dk kan du se alle dine laboratorieprøvesvar (hvis du har fået taget blodprøver, urinprøver, biopsi, ekg, røntgen, MR-scanning el. lign.) og oftest også lægens interne notater til de konsultationer du har haft. Der er en standard-disclaimer om at det kan være bedst at få det at vide af egen læge (hvis man f.eks. venter på svar på cancer-prøver).

Men man har altså en ret til at kende sine egne sundhedsdata - hvis man vælger at gøre brug af den. At nogen måske kunne blive kede af det kan ikke være argument for at holde alt hemmeligt.

  • 5
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Jeg har svært ved at se hvordan mine oplysninger kan være en forretningshemmelighed. Derfor kan datatilsynets afgørelse ikke undre.

Helbredsforholdende hos forsikringstagere er naturligvis fordelt på en skala fra perfekt = lav forsikringsrisiko, til dårlig = høj forsikringsrisiko.
En afskæring af forsikringstagere i den dårlige ende er naturligvis en forretningsmæssig fordel. Det gør man lettest ved en "lægeerklæring", som næppe kan appeleres.
Hvorfor ikke ? Fordi det modsatte også gælder: gunstige lægeerklæringer kan bære værdifulde for den kommende forsikringstager.

Ja det var så et bud. Jeg tvivler lidt på at det var den grund der blev forsøgt.

Selve de indsamlede data kan umuligt være en forretningshemmelighed. Forsikringsselskabets egne interne mellemregninger og formler kan jeg gå med til er en forretningshemmelighed.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Forsikringsselskabets egne interne mellemregninger og formler kan jeg gå med til er en forretningshemmelighed.


Du mener at vi heller ikke må læse det som står med småt, eller slet ikke står i policen, men er forsikringsselvskaber egen fortolkning ?

Lidt ligesom med P-Børder hvor alle de sager som kommer til retten bliver droppet inden dom. Ellers hvor der nu gives medhold i 70-80% af klager om P-Børder i det nye nævn ?

Da det nu koster P-selvskaber flere penge, dropper de sagerne, hvor de før håbet at klageren ikke ville bruge penge på Advokat og retsag.

Hvis noget ikke kan klare at komme frem i lyset, så er det en grund til at bringe det frem i lyset ?

  • 1
  • 0
Kjeld Flarup Christensen
  • 0
  • 0
Niels Madsen

"Forsikringsmatematik er Danmarks bedst betalte uddannelse: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-07-05-se-listen-her-er-uddannelserne...
Den manual sådan en udformer for at kunne fortolke dine data er forsikringsselskaets ejendom."

Jeg ville mene at forsikringsmatematik og de forretningshemmeligheder og -metoder der udvikles i den forbindelse kun er relevante for risikovurdering og prissætning af kunderne.

Den konkrete sag drejer sig om vurderingen af graden af en konkret anmeldt (helbredsmæssig) skade. Den vurdering må kun bero på policens vilkår, sundhedsfaglige underøgelser og lovgivning.

Kunden har søgt aktindsigt i en lægekonsulents rapporter og kommunikation vedr. denne behandlingen af skadesanmeldelse. Da hemmelige diagnosticerings og udrednings-metoder inden for sundhedsvidenskaben ingen gang på jorden har, og nærmer sig kvaksalveri, har jeg svært ved at se mugligheden for at aktindsigten skulle kunne afsløre nogen (lovlige) forretningshemmeligheder.

En undtagelse kunne måske være hvis pågældende lægekonsulent har haft flere kasketter på end titlen angiver, og fx. også har ageret som forsikringsdetektiv og udført en slags agentarbejde. Om dette er foreneligt med lægeløftet og god skik for en autoriseret sundhedsfaglig person ved jeg ikke, men jeg tvivler. Men såfremt en sådan rollesammenblanding er lovlig, så kunne forsikringsselskabet jo bare have oplyst det, som begrundelse for at afvise aktindsigten, i deres svar til Datatilsynet.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere