Datatilsynet går ind i sag om deling af danske sundhedsdata

Illustration: mkabakov/Bigstock
Det er ikke længere kun Kammeradvokaten, der i skrivende stund gransker Statens Serum Institut.

Datatilsynet går nu ind i sagen om Statens Serum Institut, der indtil videre har betydet, at instituttets administrerende direktør er blevet fritaget fra tjeneste, mens Kammeradvokaten undersøger en række uregelmæssigheder.

I det sparsomme kommissorium for undersøgelsen nævnes blandt andet en mistanke om ulovlig overførsel af følsomme personoplysninger til USA.

Læs også: Direktør for Statens Serum Institut fritaget for tjeneste: Kammeradvokaten undersøger nu overførsel af følsomme data til USA

Det har også gjort Datatilsynet nysgerrige, og tilsynet har nu indledt en undersøgelse af Statens Serum Institut:

»Det fremgår af kommissoriet for undersøgelsen, at Sundheds- og Ældreministeriets databeskyttelsesrådgiver har peget på en række uregelmæssigheder vedrørende visse overførsler af en betydelig mængde følsomme oplysninger hidrørende fra Statens Serum Institut til USA i forbindelse med et konkret større forskningssamarbejde,« skriver Datatilsynet i et brev til Statens Serum Institut, som Version2 har fået aktindsigt i.

Læs også: Rejsekort efter privacy-sag i Holland: Vi udleverer kun data med dommerkendelse

Anmoder om redegørelse

»Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse blandt andet peget på en række uregelmæssigheder ved fastlæggelsen af dataansvaret, det lovmæssige grundlag for overførslerne, de nødvendige aftaler og Statens Serum Instituts tilsyn,« står der endvidere.

»Datatilsynet har på baggrund af disse oplysninger besluttet at indlede en undersøgelse af forholdene. Datatilsynet anmoder i den anledning Statens Serum Institut om en redegørelse for sagens forhold,« slutter Datatilsynet.

Datatilsynet skal have svar fra Statens Serum Institut inden 31. januar, og Version2 følger op, så snart der er nyt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

På den ene side er jeg glædeligt overrasket over, at denne sag overhovedet er kommet frem. Jeg har egentligt tænkt, at en sag af den karakter ville blive dysset ned og fejet under gulvtæppet pga. udnyttelsen af vore personddatas centrale plads i magthavende politikeres, forskeres og embedsmænds økonomiske fremtidsdrømme og ambitioner (så hvordan er den overhovedet kommet frem? Hvad har fået Kammeradvokaten til at undersøge disse overførsler? Hvem har bedt Kammeradvokaten om at undersøge? Rigsrevisionen? Ministeriet? For det er vel ikke noget, de finder på af sig selv? Der må have været en whistleblower.)

På den anden side frygter jeg, at sagen alligevel i sidste ende kun vil blive undersøgt halvt, og derefter fejet ind under gulvtæppet - for der er simpelthen for meget på spil for den ukritisk digitaliserings- og databegejstrede data-mafia i toppen af samfundet til, at vi får sandheden om, hvad der er foregået. For det kunne jo risikere at vende folkestemningen og medføre endnu flere "nej-hatte" ift. deling af data (ud over risikoen for slemme straffesager).

Og mht. Datatilsynets indblanding så har jeg fuldstændigt mistet tillidet til det tilsyn på det seneste - så jeg frygter, at sagen faktisk ville have det bedre hos kammeradvokaten og Rigsrevisionen.

Hvad er mon egentligt grunden til, at sagen ikke i første omgang er havnet hos Datatilsynet, men at tilsynet selv har skullet tage sagen op?

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere