Datatilsynet er underbemandet - organisationer kræver flere kræfter

Hvis Datatilsynet skal fungere, særligt når persondataforordningen træder i kraft, skal vagthunden have langt større kræfter, end det på nuværende tidspunkt er tilfældet. Det udtaler flere organisationer til Finans.

Det drejer sig om Ingeniørforeningen, IDA og Forbrugerrådet Tænk.

»Tager man den hastige digitale udvikling i betragtning, er det helt åbenlyst, at Datatilsynet længe har haft brug for flere kræfter,« udtaler seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup. Og der er ifølge hende simpelthen for mange ting, som man forventer, at Datatilsynet skal være i stand til med den nuværende bemanding.

»Datatilsynet har haft svært ved at håndhæve loven over for de offentlige myndigheder. Samtidig er sagsbehandlingstiderne urimeligt lange, og Datatilsynet har ikke haft ressourcer til at vejlede virksomheder eller kigge på det, der foregår på store sociale medier som Google og Facebook,« siger Anette Høyrup.

De løber for stærkt

Birgit Kleis, som er komitteret efter Lena Andersen, er enig i, at Datatilsynet har travlt og kun får travlere til maj næste år, hvor persondataforordningen træder i kraft:

»Vi kommer til at få væsentlig flere opgaver med den nye persondataforordning, og så må vi se, om vi kan løfte de mange nye opgaver med den nye bemanding,« siger Birgit Kleis.

Og adspurgt, hvorfor Datatilsynet ikke får de midler, som der er brug for, svarer justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et skriftligt svar til Jyllands-Posten:

»I den højteknologiske verden, vi lever i, bliver databeskyttelse kun mere og mere aktuel. Til foråret træder den nye databeskyttelsesforordning i kraft, som generelt forbedrer datasikkerheden. Med de nye regler får Datatilsynet en række nye opgaver at udføre, når myndigheder og private virksomheder bl.a. skal til at anmelde brud på datasikkerheden til dem. Derfor vil regeringen give Datatilsynet et stort økonomisk løft, så tilsynet fremover har ressourcerne til at løse de nye, vigtige opgaver.«