Datatilsynet: »DSB har stukket næsen frem nu«

Som mange andre virksomheder har DSB med DSB Plus oprettet en kundeklub, men DSB er underlagt offentlige databeskyttelseslove, som er mere strikse end dem, der gælder private virksomheder. Datatilsynet kigger nu på DSB's datahåndtering.

DSB har med lækagen af kundeoplysninger i sidste uge gjort Datatilsynet opmærksom på sig selv og sit DSB Plus-koncept. Det har rejst en lang række spørgsmål hos Datatilsynet, der er i tvivl om, hvorvidt DSB overholder de skrappere regler for offentlige persondata.

Læs også: Datatilsynet åbner sag mod DSB efter alvorlig læk af kundeoplysninger

»Reglerne for private og offentlige virksomheder er basalt set de samme, men reglerne er mere udførlige for offentlige virksomheder«, siger kontorchef hos Datatilsynet Lena Andersen, der siger, at Datatilsynet denne gang stiller ekstra mange spørgsmål.

»Det er vigtigt, at vi får svar fra DSB på samtlige spørgsmål, for det er væsentligt at finde ud af, hvordan persondata behandles, når en offentlig virksomhed som DSB opretter en kundeklub,« siger Lena Andersen, der vil insistere på at få svar på samtlige spørgsmål. Også selvom det betyder, at DSB vil have brug for mere end de tre uger, de som udgangspunkt har til at svare på høringen.

Læs også: DSB sendte persondata i reklamemail til forkerte kunder

Se henvendelsen fra Datatilsynet til DSB herunder:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kasper Hovgaard

Kan nogen bekræfte, at man stadig er tvunget til at tilmelde sig DSB's PlusMore (Eller DSB Plus) - hvor man SKULLE tilmelde sig deres kommercielle spam-nyhedsbrev for at kunne forny sit pendlerkort online? Eneste alternativ var at møde op på banegården inden for åbningstiden. Sådan var det i hvert fald for 1½ år siden, da jeg senest tjekkede.

Dén suspekte politik må ha' presset endnu flere over i PlusMore-cirkusset - en tillid, som DSB nu åbenlyst heller ikke var værdig.

  • 1
  • 0
Ole Conradsen

Det er ret vanskeligt at gennemskue forholdet mellem rejsekortet , DSB og andre trafikselskaber. Du bliver transporteret af et trafikselskab, men har en eller anden form for kundeforhold med Rejsekortet. men din rejsekort "konto" administreres af et af de tilmeldte trafikselskaber,- du er formentlig ikke helt klar over hvilket.

Jeg fik forleden en mail fra rejsekortet med noget uønsket reklame, normal kan afmelde sig i bunden af den slags mail, men ikke her. derfor gik jeg ind på min konto på rejsekortet. - jeg måtte jo have sat kryds i et eller andet? - men nej, det felt hvor der stod at de måtte sende reklame til mig var ikke afkrydset, mon de glemmer at læse de afkrydsninger :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere