Da Datatilsynet den 8. september besluttede at give Helsingørs skoleelever deres Chromebooks tilbage, vakte det opsigt hos Version2s læsere, der i kommentarsporet under nyheden undrede sig over, hvorfor børnenes databeskyttelse de næste par måneder igen skal vakle.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det primære problem, som jeg har forstået det, er, at skolerne kan lække elevernes navne til f.eks. YouTube. Det kan Google så parre med elevens egen profil, givet at navnet er unikt. På den måde kan data lækkes mellem en skole-profil og den private profil og tilbage igen. Google har også mulighed for at holde på data i årevis (de siger at de sletter historik efter 18 måneder, men altså...), hvilket øger problemets omfang.
" Nu, hvor kommunen har indrømmet, at der er privacy-problemer med Googles pc’er, giver det ikke mening, at forbyde Helsingørs elever Chromebooks, når børn i andre kommuner må bruge dem, understreger Datatilsynet."
Det, der ikke giver mening, er at lade skolerne køre videre, når Datatilsynet er klar over, at de overtræder loven. Det er børnene, det går ud over. Datatilsynets glorie er blevet lidt blakket, for man burde i stedet have forbudt Chromebooks i alle skoler, da der mig bekendt ikke er nogen, som har opfundet columbus-ægget til at gøre dem lovlige. Men de er nok under hårdt pres fra kræfter, både i erhvervslivet og på tinge, som hellere end gerne ser GDPR undergravet:https://radarmedia.dk/it-branchen-til-datatilsynet-i-risikerer-at-slukke-internettet-radar-spoerger-it-organet-er-i-lidt-dramatiske/
Lad os bede tid, at de trods alt holder stand på længere sigt. Jeg begynder lidt at miste håbet om det.
Enig, og Datatilsynets ageren er ikke i tråd med hensigterne i GDPR, idet de hermed har åbnet op for en kendt risiko, hvilket GDPR netop er skabt for at sikre imod.