Supermarkeder, banker, indkøbscentre, fitnesscentre, biografer og de mange andre organisationer, som konstant overvåger os med videokameraer, kan ikke nægte at udlevere netop de sekvenser, som vi selv indgår i.
Det er konsekvensen af en ny afgørelse fra Datatilsynet, som tager udspring i en sag, hvor en dreng gik i Netto i april 2015 efter fodbold sammen med to andre fra holdet. Drengene blev af supermarkedet beskyldt for butikstyveri.
Politiet skønnede også, at drengen havde været medvirkende til tyveri, men han blev dog ikke sigtet.
Klageren, som er forælder til sønnen, mener, at mistanken var forkert, og kontaktede den pågældende Netto-butik for at få udleveret en kopi af tv-overvågningen. Det blev afvist, hvilket altså er ulovligt.
»Det [er] Datatilsynets opfattelse, at der skal gives klager som repræsentant for hendes søn indsigt i de optagelser, hvor han indgår,« lyder det i afgørelsen.
Ligeledes er instruksen til Dansk Supermarked, som ejer Netto, klar:
»Dansk Supermarked giver i videst muligt indsigt i de billedsekvenser, hvor klagers søn indgår,« lyder beskeden til Netto fra Datatilsynet.
Datatilsynet konkluderer også, at det er 'kritisabelt', at Dansk Supermarked endnu ikke har givet indsigt til klager og hendes søn i det omfang, det er muligt.
Videoer må klippes i stykker
Et forhold i sagen er, at indehaveren af video ikke må udlevere billeder af øvrige optrædende på videofilmen:
»Dette indebærer, at det reelt kun vil være de brudstykker af overvågningsvideoen, hvor klager fremgår, der skal udleveres. Det kan således være nødvendigt at opsplitte videoen til mindre billedsekvenser, som derefter kan udleveres.«
Dansk Supermarked, som ejer Netto, har anført, at det ville være for dyrt at 'klippe' de specifikke sekvenser ud, som kun viser sønnen.
»Dansk Supermarked havde spurgt sin leverandør af videoovervågning, om det er teknisk muligt at give indsigt i dele af videoovervågningen, således at de øvrige personer på videoen sløres. Hertil har leverandøren oplyst, at en sådan sløring ikke er teknisk mulig. Hvis de øvrige personer på videoen ønskes sløret, skal videoen 1) 'hugges' op i mindre stykker (5-8 billeder pr. sekund), 2) sløres og herefter 3) sættes sammen igen,« skriver Datatilsynet.
»Herudover har Dansk Supermarked anført, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, såfremt der skal meddeles indsigt i videoovervågningen (levende billeder). Derimod kan det lade sig gøre at meddele indsigt i billeder fra videoovervågningen.«
»Det af Dansk Supermarked anførte om store omkostninger kan ikke føre til et andet resultat.«
Kun i det tilfælde, hvor andre personer på billederne ikke kan sløres, eller hvor sløringen også vil sløre den, som begærer billederne udleveret, eller hvis det reelt ikke er muligt at genkende klager – eller at skelne ham fra de andre drenge – selv ved brug af et foto af klager fra dengang og informationer om hans påklædning på dagen, kan man afvise at udlevere videobillederne, lyder det fra Datatilsynet.
Forældrene vil køre sagen videre i retten, og derfor er fotos ikke tilstrækkeligt. Det skal kunne ses, at sønnen ikke tager noget og ikke ser på, mens den, som har taget noget, tager genstanden
