Datatilsynet afviser persondataklager over copyright-advokaters bødebreve

Flere borgere har indberettet advokatfirmaet Opus til Datatilsynet. Men der er ikke noget at komme efter, mener myndigheden.

Advokatfirmaet Opus har specialiseret sig i at sende breve til borgere, der angiveligt har brudt ophavsretten, og kræve kontant erstatning med det samme.

Og det kan sagtens ske inden for rammerne af persondataloven, fastslår Datatilsynet, som har taget sagen op efter henvendelse fra flere borgere.

Læs også: Efter kæmpe stigning i persondata-udlevering: Teleselskaber sætter hælene i over for domstole

Opus finder ud af, hvem der skal have et brev, med hjælp fra et tysk firma, der registrerer IP-adresser på deltagere i peer-to-peer-netværk, som er blevet brugt til at dele piratkopieret musik og film.

Det tyske firma registrerer ifølge Opus udelukkende IP-adresser og det tidsrum, hvor disse er konstateret aktive i et fildelingsnetværk. Det tyske firma overlader IP-adresserne til Opus via en krypteret transmission over internettet, fremgår det af Datatilsynets afgørelse.

Oplysningerne bliver fremlagt i retten, som kan udstede en såkaldt editionskendelse, der kræver, at internetudbydere skal udlevere navne og adresser på personer knytte til IP-adressen. De oplysninger bruges så af advokatfirmaet til at udsende breve, som typisk kræver et par tusind kroner i erstatning for forseelsen.

Læs også: Filmdistributører gentoptager krigen mod pirater med et angreb på Popcorn Time-brugere

Datatilsynet understreger at en IP-adresse kan betegnes som følsom. Men den type oplysninger må virksomheder gerne behandle, hvis det er ‘nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.’

Tilsynet fremhæver at der i dette tilfælde vil det være vanskeligt at komme frem til de pågældende personer uden først at behandle IP-adressen.

Derfor kan tilsynet ikke se nogle problemer med Opus’ fremgangsmåde, hvis firmaet ellers følger loven og blandt andet sletter personoplysninger igen, når de ikke længere skal bruges.

Læs også: Danske advokater har tusindvis af pirater i kikkerten

Brevene fra advokaterne har for nyligt fået modstand fra danske teleselskaber, der har oplevet en eksplosion i antallet af kendelser, der kræver kundedata udleveret.

»Der er fuld opbakning fra branchen til ­Telenor for at tage denne kamp og beskytte kunderne mod mafialignende metoder. Der er tale om personfølsomme data, som selvfølgelig ikke bør udleveres, for at advokater kan sende trusselsbreve til kunderne,« sagde direktør i brancheorganisationen Teleindustrien Jakob Willer i maj til Business.dk.

Læs også: Italienske internetudbydere beordret til at blokere 46 piratsider

Hos Telenor, mener juridisk direktør Mette Eistrøm Krüger, at der er et principielt retssikkerhedsmæssigt problem i, at domstolene reelt ikke tager stilling til, hvad der er vigtigst: borgernes retssikkerhed eller advokatfirmaernes kommercielle interesser.

»Hensigten med ­bestemmelsen om udlevering er, at man skal føre en sag ved domstolene, men det sker aldrig. Tanken var altså en efterfølgende retsforfølgelse, men det sker aldrig. Der er faldet dom i en enkelt sag, og det var en udeblivelses­dom, fordi vedkommende ikke dukkede op,« har hun tidligere sagt til Business.dk

Trods kritikken fra Telenor, lægger Datatilsynet i sin afgørelse vægt på at retten laver en afvejning af hensynet til privatlivet overfor hensynet til selskabet, hvis ophavsret er blevet krænket.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ib Larsen

Trods kritikken fra Telenor, lægger Datatilsynet i sin afgørelse vægt på at retten laver en afvejning af hensynet til privatlivet overfor hensynet til selskabet, hvis ophavsret er blevet krænket.

Og ikke overraskende, at afvejningen i Danmark altid falder ud til den påståede rettighedshavers fordel, hvis blot vedkomne kan fremvise en IP-adresse.

  • Om producenterne faktisk ser en krone af de inddrevne penge, eller om de ender som med APG og deres advokatfirma bliver jo interessant.

Der burde ganske enkelt være en regel i den slags sager, om at den der anmoder retten om udlevering af identiteten på internetabonnenten skal betale et gebyr på 10000 kroner, som alene kan inddrives fra i et rigtigt søgsmål, hvis modparten findes skyldig.

Da rettighedshaveren ikke aner, om det er et medlem af abonnentens husstand, en gæst eller abonnenten selv, der har krænket ophavsretten, burde et sådant beløb ikke være et problem, da rettighedshaveren jo må have kalkuleret med at det kan blive nødvendigt at foretage retsteknisk undersøgelse af alt IT-udstyr der kan have tilgået netværket.

  • Rettighedshaverne vil sikkert jamre sig over at skulle betale et så højt gebyr, men hvis det er nok til at vælte deres forretningsmodel at de skal betale for det der svarer til omkostningen ved en effektiv bevissikring, er det jo blot et bevis for at hele deres operation kun hænger sammen fordi de ikke forventer at skulle føre rigtige beviser i blot 10 % af sagerne.

Det er i øvrigt også interessant, at Danmark efterhånden som i mange andre sager om privatlivet halter efter andre nordiske lande i den politiske bevågenhed om copyright trolling.

Copyright trolls opererer ud fra den frihedsfjendtlige logik, at man skal være ansvarlige for hvad andre laver via ens netværk, selv om det ville være umuligt at håndhæve et sådant ansvar uden at forpligte indehaveren til at logge og overvåge al kommunikation.

Krænkelse af ophavsret er i øvrigt strafsanktioneret, så man er godt dum, hvis man overhovedet besvarer spørgsmål fra rettighedshaverens advokater, der kan inkriminere en selv eller ens nærmeste for et strafbart forhold.

  • 16
  • 0
Johnny Hansen

Det burde ikke være muligt at blåstemple den slags cowboyjura, som Opus og Njord udfører. Jeg fik selv et brev fra dem. Firmaet fra Tyskland som indsamler og knytter IP-dataen havde åbenbart besluttet at jeg havde set "film" jeg aldrig havde set.

Jeg valgte selv at få jurist på via dem her: http://dinjurist.net/ophavsretten/ og først da fik jeg min sag "lukket". Det var et mægtig ubehageligt forløb.

  • 8
  • 1
Kenneth Dornhoff

Nu er det jo kun Datatilsynets opgave at sikre, at persondataloven overholdes, hvilket advokaterne ser ud til at have styr på; det er jo sådan set godt nok.

At advokaternes metoder så er aldeles upassende og "cowboy-agtige" er en helt anden snak, men det sorterer ikke under Datatilsynet. Der skal vi nok nærmere have Advokatnævnet råbt op. :)

  • 10
  • 0
Deleted User

... En ting her er metodikken, en anden ting er de folk som forsat forsøger at tjene penge på "konceptet". Se nu bare her, 499,- for at få rodet bod på problemer man slet, slet ikke har... Det sgu' skammeligt som folk bliver ved med at forsøge at sælge sand i sahara...

Hvad er der efterhånden blevet af god købmandskab og en ærlig handel.

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

"De oplysninger bruges så af advokatfirmaet til at udsende breve, som typisk kræver et par tusind kroner i erstatning for forseelsen."

Realiteten er at de kræver et par tusinde for at lade være med at "sagsøge dig langt ind i helvede for et meget større beløb".

Altså tilbyder de dig at du kan betale en lille dummebøde for ellers vil de trække dig i retten og forsøge at få dig idømt en stor.

Hele denne problematik kunne løses let og elegant ved at gøre det ulovligt at sende folk breve med trusler om retssager, med mindre man var villig til gå i retten efterfølgende.

Hvis man indførte et krav om at en advokat som udsender trusselsbreve i denne stil var forpligtet til at føre mindst 80% af de sager hvor den anklagede ikke kunne erkende, i retten, så ville proceduren dø ud for selvom der lægges meget stor vægt i trusselsbrevene på at man vil blive sagsøgt hvis man ikke erkender og betaler, så er der, så vidt jeg har kunnet finde ud af, aldrig været så meget som een eneste person som har fået sådan et brev og nægtet, som er blevet hevet i retten.

  • 1
  • 0
Henrik Madsen

"Hos Telenor, mener juridisk direktør Mette Eistrøm Krüger, at der er et principielt retssikkerhedsmæssigt problem i, at domstolene reelt ikke tager stilling til, hvad der er vigtigst: borgernes retssikkerhed eller advokatfirmaernes kommercielle interesser."

Politikerne har jo allerede meldt ud at hvis borgernes retssikkerhed gør det besværligt for staten at kradse penge ind, så kan man se bort fra borgernes retssikkerhed.

Case : "Uskyldig indtil det modsatte er bevist" er jo totalt afskaffet når det drejer sig om pengebøder for fartovertrædelser.

Der sendes der blot en administrativ bøde til den person som står registreret som ejer af bilen til trods for at denne kan være nok så uskyldig.

Ejeren tilpligtes så at betale og så selv sørge for at den reelt set skyldige part betaler for sin overtrædelse.

Dette fordi det er svært at vide hvem der har ført en bil, når man selv har valgt, at bilen ikke skal standses og føreren foreholdes sin overtrædelse.

Løsningen ligger jo lige for. Stands bilerne som kører for stærkt og identificer føreren som så får bøden tilsendt.

Dette har også den positive effekt at spritbilister, narkobilister, folk uden kørekort, folk der ikke har betalt deres vægtafgift, forsikring eller fået bilen synet, samt efterlyste personer bliver standset og potentielt farlige biler og bilister bliver "taget ud" af trafikbilledet i stedet for som nu hvor de blot blitzes og får lov at køre videre.

  • 2
  • 0
Ib Larsen

Jeg er ret sikker på, at disse søgsmål ville stoppe, hvis man indførte en regel, der forpligtede sagsøger til at orientere folk om retstilstanden på området.

Advokatnævnet har vist nok blåstemplet ordlyden, der truer med mulige juridiske konsekvenser i det tilfælde, at en anden end abonnenten selv har begået krænkelsen, selv om det er en grov forenkling af retstilstanden.

  • Ethvert sådant brev hvori der orienteres om ophavsretskrænkelser via en internetforbindelse skulle som en selvfølge understrege, at indehaveren ikke har nogen pligt til at bistå efterforskningen; at indehaveren ikke har nogen pligt til proaktivt at overvåge andres brug af internetforbindelsen; og at man ikke har nogen pligt til at vedkende sig skyld eller at vidne mod sig selv eller ens nærmeste for et strafsanktioneret forhold samt vederlagets størrelse - dvs. det rettighedshaver kan kræve for hver eksemplarfremstilling.

Da krænkelse af ophavsret er strafsanktioneret, finder forbuddet mod selvinkriminering indeholdt i princippet om retfærdig rettergang i EMRK Artikel 6 også efter omstændighederne anvendelse, selv om efterforskningen i første omgang kun vedrøer et civilt erstatningsansvar.

Klart at når advokatfirmaet spørger om man f.x har flere medlemmer i husstanden, og om disse har haft adgang til ens internetforbindelse, gør de det ikke af et godt hjerte men fordi de håber man tilstår, eller at de kan gribe en i en løgn, som senere kan modbevises.

Derfor er det eneste man behøver at svare på et sådant brev, at man ikke har foretaget krænkelsen, og at man ikke kan udtale sig om det konkrete antal af personer der har brugt ens netværk på tidspunktet for den påståede krænkelse.

  • Hvis man alligevel udtaler sig, i det tilfælde at flere beviseligt har haft adgang til ens internetforbindelse, er der dog flere angrebsvektorer som senere bør volde copyright trollen vanskeligheder f.x at flere personer uden for ens husstand på et tidspunkt har fået overdraget koden til det trådløse netværk; at ens kode har været svag; at ens computer ikke indeholder fildelingssoftware; at man desværre ikke kan huske identiteten på alle dem, der har haft adgang til ens netværk, fordi man over en længere periode har haft mange gæster uden at have skiftet kode; og at disse gæster uden ens viden kan have haft fildelingssoftware kørende i baggrunden mens de var på besøg; og at man ikke har mulighed for at opdage eller spore krænkelser af sagsøgers rettigheder via ens netværk.

Meget bittorrent trafik er krypteret, så en transaktion mellem to klienter, hvori rettighedshaverens værk krænkes er umulig at opdage for indehaveren af internetforbindelsen.

En sådan bevisførelse vil kræve en mere indgående teknisk efterforskning, som copyright trolls ikke har budgeteret med i deres strategi.

Især spørgsmålet om hvor meget man kan kræve at en indehaver af en internetforbindelse overvåger og logger andre i husstanden kunne være interessant at få afklaret nærmere:

  • Fordi jeg betaler abonnementet, betyder det ikke, at jeg har ret eller pligt til at overvåge al trafik, som mine børn eller ægtefælle er årsag til.

Selv hvis man hypotetisk kan blokere adgangen til torrent sider via ens router, kunne besøgende stadig have torrent software kørende i baggrunden, der downloader og seeder rettighedshaverens værk og hele tiden finder nye peers via DHT-netværket.

Reglerne for omgang med copyright trolls er i princippet de samme som når man udtaler sig til politiet, det er ikke en venskabelig konversation, og modparten vil ikke ens bedste.

  • 2
  • 0
Ib Larsen

Case : "Uskyldig indtil det modsatte er bevist" er jo totalt afskaffet når det drejer sig om pengebøder for fartovertrædelser.

Der sendes der blot en administrativ bøde til den person som står registreret som ejer af bilen til trods for at denne kan være nok så uskyldig.

Ejeren tilpligtes så at betale og så selv sørge for at den reelt set skyldige part betaler for sin overtrædelse.

  • Der er flere forskelle på den (tvivlsomme) regel i Færdselsloven og på sager om krænkelser via en internetforbindelse.

  • Det er fysisk umuligt for mere end en person at køre en bil på samme tid.

Ejeren af bilen har derfor en mulighed for at begrænse andres brug af den, som indehaveren af en internetforbindelse ikke har.

  • En internetforbindelse er tværtimod mulig at bruge for flere personer på samme tid, og indehaveren dvs. den der betaler abonnementet har ikke større mulighed for at forvisse sig om indholdet der transmitteres over forbindelsen, end en internetudbyder har for at forvisse sig om hvad dens kunder foretager sig.

  • Reglen om bødeansvar i Færdselsloven gælder kun op til en vis fartoverskridelse, og bødeansvaret vedrører alene fartovertrædelsen - og ikke et muligt ansvar over for en anden privat part.

  • Så vidt jeg husker er der selv her en undtagelse, der gælder, hvis køretøjet er blevet stjålet, hvilket jo må være sammenligneligt med, at en ejer hvis internetforbindelse bliver hacket ikke er ansvarlig for de lovovertrædelser, der sker uden vedkomnes viden.

  • Der er også en indlysende forskel på at ville lette politiets arbejdsbyrde i sager om færdselssikkerhed, der er vigtig for andres liv og helbred, og på immaterielretskrænkelser, som mange eller de fleste anser for offerløse.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Opus finder ud af, hvem der skal have et brev, med hjælp fra et tysk firma, der registrerer IP-adresser på deltagere i peer-to-peer-netværk, som er blevet brugt til at dele piratkopieret musik og film.

Jeg ville ønske at en kvik journalist begyndte at bore i hvordan Opus overhovedet kan vide hvordan nogen downloader "ulovligt", og dermed få viden om deres IP adresser.

For som jeg ser det, så er der to muligheder:

Enten kan ISP'en lave DPI, og dermed udlevere brugerne, men dels er det ulovligt, dels er det nok heller ikke just den vej rundt det fungerer da Telenor et al. jo ikke er interesserede i at udlevere deres kunder.

Eller Opus eller nogen af deres medsvorne deltager i et netværk og laver honeypotting , hvor de selv gør ophavsretsbeskyttet materiale tilgængeligt - men er den form for adfærd overhovedet lovlig?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere