Datatilsynet afviser at gå i kamp mod Facebook: »Vi er ikke kompetente nok«

Der er et væld af sager mod Facebook for overtrædelse af persondataloven i de enkelte europæiske lande. Nyligst idømte Spanien giganten en bøde på ni millioner kroner. Men i Danmark har Datatilsynet ikke tænkt sig at tage sagen op.

For nylig faldt der endnu en bøde til Facebook for at krænke brugernes privatliv. Denne gang var det Spanien, som dømte den enorme sociale medie-virksomhed til at betale i omegnen af ni millioner kroner i bøde.

Dommen blev bl.a. begrundet med, at Facebook indsamlede oplysninger om brugernes »politiske overbevisninger, køn, tro og navigering«, uden at dette blev tydeligt klargjort.

Men Datatilsynet har ikke nogen foreløbig plan om at følge i spaniernes fodspor. Det skriver Politiken

Og det handler i høj grad om Datatilsynets størrelse over for Facebooks; David mod Goliat, hvor David i dette tilfælde er 42 gange mindre end normalt og Goliat har en hær af velbetalte advokater med sig - en kamp selv David nok ikke vil vinde.

»Vi er opmærksomme på, at der er tilsyn i andre europæiske lande, der har taget sager op i forhold til Facebook, selvom de efter vores opfattelse ikke har kompetencen. At indlede en sag over for Facebook, når vi ikke anser os for kompetente, er som udgangspunkt ikke den måde, det danske datatilsyn prioriterer på«, siger kontorchef Astrid Mavrogenis fra Datatilsynet.

Derudover tilføjer hun, at det de facto kun er de irske myndigheder, som kan holde øje med Facebooks brug af personoplysninger, siden giganten har europæisk hovedsæde i den irske hovedstad, Dublin.

Stærkt bekymrende

Denne udmelding vækker ikke ligefrem klapsalver fra hverken eksperter eller interesseorganisationer, som har fokus på Facebook. Fra Forbrugerrådet Tænk lyder udmeldingen, at »det er fuldstændig ligegyldigt, om vi er et stort eller et lille land. Danmark er et gennemdigitaliseret land. Vi burde virkelig være opmærksomme på dette felt«, siger seniorjurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk.

»Jeg tror, det vil overraske mange, hvor vidtgående Facebook indsamler oplysninger i dag. Det er ikke bare de oplysninger, brugerne selv deler på Facebook, men også oplysninger fra alle de andre hjemmesider, du besøger. Om du er deprimeret. Om du er arbejdsløs. Alt det kan Facebook udlede af din færden,« siger Anette Høyrup.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017