Datatilsyn varsler rekordstor GDPR-bøde til populær dating-app

Illustration: Grindr.com
Det norske datatilsyn har varslet en bøde på 100 millioner norske kroner til dating-appen Grindr. Det er 71 millioner danske kroner, og bøden står til at blive den største GDPR-bøde i Norge indtil videre.

Det norske datatilsyn har bødeblokken fremme og varsler nu en rekordstor bøde til LGBTQ-dating-appen Grindr.

Det skriver tilsynet selv i en pressemeddelelse om sagen.

Grindr fik sidste år alvorlig kritik af det norske forbrugerråd, da det kom frem, at tjenesten deler lokationsdata og oplysninger om blandt andet brugernes seksuelle orientering med 19 forskellige tredjepartsvirksomheder.

Læs også: LGBQT-dating app deler hiv-status med andre virksomheder

Det mundede ud i en anmeldelse til Datatilsynet, og her mener man altså ikke, at Grindr har styr på sit samtykke.

»Vores foreløbige konklusion er, at Grindr har udleveret personoplysninger om brugerne til en række tredjeparter uden det rette grundlag,« udtaler Bjørn Erik Thon, direktør i Datatilsynet

»Datatilsynet ser på sagen med stor alvor. Brugerne havde ikke reel kontrol over deres egne personoplysninger. Forretningsmodeller som går ud på at tvinge brugeren til at give samtykke til noget uden at forklare ordentligt, hvad de giver samtykke til, er ikke i tråd med loven.«

Tilsynet har varslet en bøde på 100 millioner norske kroner (71 millioner dkk, red.), og Grindr har nu frist til at komme med bemærkninger til sagen frem til 15. februar, hvor det norske datatilsyn træffer endelig afgørelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Klavs Klavsen

Det danske datatilsyn forsøger jo at få "problemet udbedret" først og fremmest.. og samarbejdsvillige firmaer får som oftest en mindre bøde bagefter.. Men i denne nyhed står der INTET om Grindr's svar.. Har Grindr IKKE villet samarbejde (eller nægtet at de havde et problem), eller arbejder det norske datatilsyn bare ikke som det danske - men udstikker bare bøder?

  • 1
  • 0
#2 Martin Dahl

Det danske datatilsyn forsøger jo at få "problemet udbedret"

Een ting er at en virksom kan lave en fejl, eller være uopmærksomme på et læk.

En anden ting er med fuldt overlæg at sælge intenderet personhenførbar data om bla. seksuel orientering samt status for HIV smitte til en lang liste af kommercielle tredieparter.

Jeg håber at proceduren for "videresalg af følsomme persondata til tredieparter uden gyldigt samtykke" ikke er med fløjlshandsker fra datatilsynets side.

  • 9
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere