Datatilsyn: Googles nye privatlivspolitik bryder EU-regler

29. februar 2012 kl. 09:564
Google ændrer privatlivspolitikken for alle tjenester på torsdag, men den nye politik er i strid med EU's regler, vurderer det franske datatilsyn.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er alt for uklart, hvad Google har tænkt sig at gøre med dine personlige oplysninger og de data, selskabet indsamler om dig, når du bruger tjenester som Gmail, Google+ eller blot søgemaskinen Google.

Det vurderer det franske datatilsyn CNIL, som har set nærmere på den nye privatlivspolitik, som Google indfører på tværs af alle tjenester fra i morgen, torsdag den 1. marts. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge CNIL er den nye politik for svær at gennemskue selv for eksperter inden for privacy.

Det franske datatilsyn er især bekymret over, at Google fremover vil kunne kombinere data indsamlet på tværs af tjenesterne, og tilsynet tvivler på, at den praksis er lovlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vores foreløbig analyse viser, at Googles nye politik ikke lever op til kravene i EU's direktiv for databeskyttelse,« skriver CNIL i et brev til Google.

Google afviser ifølge AP, at den nye politik skulle være uklar, og selskabet nægter at udsætte skiftet til den nye politik på trods af CNIL's opfordring til at vente, indtil Google havde besvaret tilsynets betænkeligheder.

»Vi har orienteret mere end 350 millioner Google-brugere og givet meget tydelige notifikationer på vores hjemmeside og i søgeresultaterne. At sætte det i bero nu ville skabe stor forvirring blandt vore brugere,« skriver Googles juridiske chef med ansvar for privacy, Peter Fleischer, i et svar til CNIL ifølge AP.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
Indsendt af Thomas Hansen (ikke efterprøvet) den ons, 02/29/2012 - 16:49

Lidt overordnet, så er der vel efterhånden lagt op til, at man indser, at det ikke er de enkelte lande der gennem lov bestemmer.

Google og andre store aktører, kan gøre som det passer dem, og gør det. Et modtræk kunne være, at få disse aktører blokket, men det vil næppe ske.

Det er dog vigtigt, at man indser, at det er disse store aktører, der danner lov, og ikke de enkelte lande. Hvilken betydning der har for begreber som frit Demokrati, Retsstat, osv. er helt uoverskueligt.

1
29. februar 2012 kl. 10:20

Det begynder efterhånden at trække op til at jeg for alvor skal sætte mig ind i Virtuelle Machines (på Linux forstås). Så kan jeg have en VM til bank (med NemID), en til diverse med NemID, en til GMail, en til søgning og en til resten. (Det kunne være fedt hvis hver virtuel desktop i Gnome var en VM)

Pt. er jeg 'kun' kommet til at køre Gmail i en browser (Galeon) og søgning/udvikling i en anden (Firefox) uden at være logget ind.

2
29. februar 2012 kl. 13:21

Det synes jeg bare du skal gøre. Det lyder som en spændende øvelse.

Du er dog stadig bundet af googles privatlivspolitik. Du har valgte mellem at være logget ud og være logget på som dig selv. I hvilken browser maskine du gør det fra er ligegyldig. Det fortæller kun google hvor mange maskiner du har. :-)

Egentlig synes jeg vi skal kreditere google for at gøre deres privatlivs politik mere simpel. Så kan man selv vælge om man synes den er god nok. Der er ikke mange ikke franske virksomheder der overholder fransk lovgivning. Det ville være cool hvis google forsøgte, men det blev så ikke i denne opgang. Facebook overholder heller ikke fransk lovgivning. Og heller ikke dansk. Det kunne være cool, men det gør de ikke. De behøver jo ikke.