Dataproblemer præger stadig gældsinddrivelsen: Nu skylder en million borgere penge til det offentlige
Næsten en million danskere mangler at betale deres gæld til det offentlige. Det viser en ny opgørelse fra Rigsrevisionen om statens forvaltning for 2018, som Berlingske er kommet i besiddelse af, og som offentliggøres fredag.
Tallet er vokset siden 2013, hvor der til sammenligning var cirka halvt så mange - 513.000 danskere – som havde gæld til det offentlige.
Rigsrevisionen kalder Skatteministeriets arbejde med at få gældsinddrivelsen op at køre »kritisabel«. Samtidig fastslår Rigsrevisionen, at Gældsstyrelsens aktive inddrivelse har »været begrænset«, fordi styrelsen har brugt sine ressourcer til andre opgaver end til at få kradset gældskronerne ind.
Mangeårige problemer med data
Den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) har flere gange peget på, at den voksende gæld til det offentlige hovedsageligt stammer fra danskere uden betalingsevne.
Men stigningen til en million danskere med gæld til staten er et klart bevis på, at det argument ikke holder, vurderer Erik Frøkjær, digitaliseringsekspert og mangeårig lektor i datalogi ved Københavns Universitet.
I stedet skyldes det primært de mangeårige problemer med dataen bag gældskravene, som især er kommet i forbindelse med EFI, mener han.
»Tallet er jo eksploderet i den periode, der skulle ske genopretning. Det er gået fra elendigt til katastrofalt. Der er altså ikke så stor en del af den voksne befolkning, der ikke kan eller vil betale det, de skylder. Det er jo vås, at der skulle være så mange, der ikke har evne til at betale, hvad de skylder til det offentlige. Det er jo absurd at forestille sig, at omkring hver fjerde af os ikke skulle være i stand til at betale,« siger Erik Frøkjær til Berlingske.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.