Efter alt at dømme var Peter Naur også den første dansker der nogensinde kørte et program på en computer.

Her skriver ham om EDSAC: http://datamuseum.dk/site_dk/rc/naur/naur4.pdf

> He did not like being associated with the Backus-Naur form (attributed to him by Donald Knuth) and said that he would prefer it to be called the Backus Normal Form.

Fra den engelske wikipedia, bemærk, dog uden kildeangivelse.

Da DIKU i 2010 holdt 40-års jubilæum for politikere, bureaukrater og ledertyper, var Peter Naur naturligvis inviteret til at holde et foredrag. Han valgte, overfor dette publikum, at holde et umanérligt teknisk foredrag om hukommelseshåndteringen i ALGOL-oversætteren til GIER. Den dag vandt han mit hjerte.

En anden historie er at Peter Naur, indtil Undervisningsministeriet blandede sig, havde den politik at man godt måtte aflevere tag-hjem eksamensbesvarelser for sent, men man blev automatisk fratrukket én karaktérgrad for hver dag afleveringen var forsinket.

Siger for mig noget om hvor meget der er brug et computermuseum.

Det er vist udelukkende et spørgsmål om at ty til smudslitteratur:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/manden-bag-dansk-datalogi-er-doed...

;-) Klaus

Jyllands-Pesten bringer også en notits, nogle timer før EB.

Det er lidt af en underdrivelse at sige, at Algol 60 fik stor indflydelse på de næste årtiers programmeringssprog: Arven fra Algol 60 ses stadig i helt nye programmeringssprog. I modsætning til andre samtidige programmeringssprog ser programmer i Algol 60 så "almindelige" ud, at de (pånær nogle få finurligheder) kan forstås af de fleste moderne programmører uden det store besvær. Men det var Algol 60, der introducerede de begreber og den notation, der i dag ser almindelig ud.

Dateret : 4. januar 2016, 14:25
http://www.b.dk/navne/dansk-datalogis-fadder-er-doed

Peter Naur har jeg mødt som astronom og lærer i 1956
Jeg mødte og talte med Naur for et par år siden. Det var ved en sammenkomst på Rockefeller, Niels Bohr Instituttet, og anledningen var opsendelsen af astrometrisatellitten Gaia.
Peter Naur var jo den, der i sin tid stod for implementeringen af meridiankredsen på Brorfeldeobservatoriet.
Han stod for astronomiforelæsningerne, da KU i sin tid startede fysikundervisning på 1.del.
Jeg komplimenterede ham for hans fremstilling og specielt at han indførte drejningsmatricer for at foretage alle disse skift mellem astronomiske koordinatsystemer. Det viste sig jo at være extremt nyttigt under Ørsted satellitprojektet.
Han forelæste som stedfortræder for B. Strømgren, men denne bebrejdede ham at han lavede om på hans undervisning baseret på E og B. Strømgren og Geelmuyden's noget umulige bog.

Sådan var systemet før studenteroprøret.

Peter Naur opdagede ved sit justeringarbejde på meridiankredsen at lodlinien stod
og svingede med nogen periode på 5-7 sec. Kikkerten blev stillet lodret ned og skulle se sit spejlbillede i en kviksølvoverflade. På den måde kunne man etablere en lodlinie med subbuesekund nøje i forhold til fundamentet. Men kikkerten gyngede. Det man så var den mikroseismiske uro, som vippede fundamentet i forhold til lodlinien. Den mikroseismiske uro viste sig som pakker af elastiske overfladebølger induceret af dårligt vej i Nordatlanten.

Naur har undersøgt hvordan man i astronomilærebøger har udledt og beskrevet
aberrationen af stjernepositioner. Han har set emnet igennem for en 10-15 lærebøger og fundet at i intet tilfælde har man behandlet og udledt fænomenet på en korrekt måde. Han har skrevet et paper om det:
Aberration in Special Relativity: A Case of Chronic Scientific Confusion

Hvis man søger på "Peter Naur" i de gamle ingeniørtidsskrifter (hvis første 200.000 sider frem til 1975 nu kan læses digitaliseret - se: ing.dk/kulturarven), får man 83 resultater.
ALGOL 60 er f.eks. beskrevet i en artikel om GIER på Risø i Ingeniøren 1. 11. 1962, og Nauer skriver selv en stor artikel om 'Moderne cifferregnemaskiner' i Tidsskrift for Ingeniør og Bygningsvæsen så tidligt som 25.9.1955.
Men pas på - det er en tidsrøver at begynde at bladre i de gamle tidsskrifter ...!

Den kildeangivelse finder du så på dansk Wikipedia ;-) i form af denne nekrolog på ACM http://cacm.acm.org/news/196208-in-memoriam-peter-naur-1928-2016/fulltext

...finder i her:

http://amturing.acm.org/vp/naur_1024454.cfm

Peter Naur var en dybt original videnskabsmand der kunne rydde op i flere fagområder med sin dejlige, lidt provokerende antifilosofiske tilgang. Han gjorde næsten rent bord i psykologien, som har fået computeranalogien grundigt galt i halsen indenfor den kognitive psykologi, og har forhåbentlig banet vej for en tilbagevenden til den klassiske empiriske psykologi ved William James. Netop denne tilgang til CHI som Naur udviklede, burde blive et dansk særkende. En herlig datalogisk arv i en tid hvor digitaliseringen i vort land trænger til inspiration.

Helt enig.

Hans antifilosofisk leksikon er herligt provokerende og interessant, men man kunne godt kritisere det for at have "no value what-so-ever" hvis man arbejder med faget, hvilket jeg ikke gør.

Mener du mon HCI https://da.wikipedia.org/wiki/Menneske-datamaskine_interaktion

Det kan jeg godt se, Kim :-) Sjovt at Peter Naur forkorter det CHI i sin keynote fra år 2000 (findes på www.naur.com), samtidig med at han skriver det fuldt ud "Human-Computer-Interface".

Omkring matematik og videnskab er der jo en vis tradition omkring græske bogstaver som χ (Chi), i dette tilfælde giver formen endda også en slags relation til begrebet.