Datalogi-lektor glæder sig over kritisk Rejsekort-rapport

Det er glædeligt, at offentligheden nu får adgang til en sammenhængende rapport fra Rigsrevisionen om Rejsekort, mener datalogi-lektor, der også bemærker, at Rigsrevisionen i beretningen ikke berører et centralt problem i forhold til systemet.

Lektor i datalogi ved Københavns Universitet Erik Frøkjær glæder sig over den seneste rapport fra Rigsrevisionen, der på flere punkter kritiserer Rejsekortet og de parter, der er involveret i projektet. Overordnet går kritikken på brugervenlighed, forsinkelser af systemet og økonomien.

Læs også: Skarp kritik af rejsekort efter ny beretning fra Rigsrevisionen

»Jeg synes det er glædeligt, at vi i offentligheden nu har en samlet, sammenhængende og klar rapport om dette alt, alt for kostbare, meget forsinkede, dårligt designede og på flere måder ret utidssvarende rejsekort. Rapporten bekræfter på alle punkter den kritik, som ikke mindst Version2 og Ingeniøren har været primus motor i at bringe frem gennem nu mere end fem år,« skriver Erik Frøkjær i en mail til Version2.

Læs også: Rejsekort udskudt på ubestemt tid

Frøkjær kalder sagsforløbet, der - som det fremgår af Rigsrevisionens rapport - har døjet med adskillige forsinkelser, for et lærestykke i, hvordan innovation og opbygning af ny infrastruktur ikke skal gribes an.

»Derfor er det særdeles nyttigt med Rigsrevisionens beretning, som samler op på meget store dele af de ledelsesmæssige og designmæssige svigt.«

Rigsrevisionen fremhæver, at trafikselskaberne bag rejsekortet har været længe om at komme med løsninger på problemer, såsom at brugerne glemmer at checke ud. Som en forklaring på langsommeligheden nævner Rigsrevisionen, at trafikselskaberne ikke har kunnet blive enige om at løse den slags problemer.

Erik Frøkjær bemærker, at der er et enkelt, men væsentligt punkt, som den seneste beretning fra Rigsrevisionen ikke tager hånd om, nemlig takster og priser på rejsekortet. Rigsrevisionen bemærker i den sammenhæng, at Rejsekort A/S’ kundeundersøgelser viser, at rejsekortkundernes tilfredshed med takster og priser i den kollektive trafik er lav, og at rejsekortkunderne opfatter taksterne som uigennemskuelige. I den sammenhæng bemærker Rigsrevisionen også, at takster og priser på rejsekortrejser er en del af et generelt arbejde med at forenkle og harmonisere taksterne i den kollektive trafik.

»Dette arbejde har vi valgt at udarbejde en selvstændig undersøgelse af, som vi vil afrapportere i en kommende beretning,« står der i beretningen fra Rigsrevisionen.

I forhold til takster og priser skriver Erik Frøkjær:

»Også dette punkt har været offentligt påtalt gennem lang tid - og jeg har fremhævet, at fastlæggelse af en harmoniseret takstmodel allerede ved projektet opstart var klart udpeget som et centralt og nødvendigt led for en effektiv udvikling og realisering af rejsekortet. Alligevel ved vi, at heller ikke den knast den dag i dag er blevet løst. Først nu er fremlagt et forsigtigt forslag til en løsningsmodel for takstharmonisering fremkommet på initiativ af, ikke Rejsekortet A/S, men Trafikstyrelsen.«

Læs også: Fælles takster skal styrke bus og tog på Sjælland

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Et af de væsentligste problemer med Rejsekortet er, at de rejsende er alt for involveret i den afregning, der sker mellem rejseudbyderne. Dels er der et uigennemskueligt takstsystem, der varierer meget fra region til region, og dels er kravet om check-ind ved hvert bus/togskift udelukkende lavet for tælle passagerer på de forskellige strækninger, sådan at rejseudbyderne har et bedre datagrundlag for afregning end de tælledage, der blev brugt tidligere.

Så den rigtige løsning er at lave et simpelt og ensartet takstsystem, der er helt adskilt fra afregningerne til de enkelte selskaber, og så lave afregningen baseret på en blanding af udbud, optælling og hvad rejseudbyderne nu kan blive enige om, men som på ingen måde skal besvære de rejsende.

Optælling laves let med sensorer i dørene til bus og tog, så man kan tælle antal ind- og udstigninger ved hver station/stoppested. Det er ikke dyrt: Selv en billig smartphone har den nødvendige elektronik til både tælling (kamera med lidt billedbehandlingssoftware til at tælle hoveder på vej ind og ud af døren), positionsbestemmelse (GPS) og kommunikation af data til en central (mobildata/wifi/sms).

Takstsystemet kan laves på flere måder. En velafprøvet model er et zonesystem lig det, man bruger i hovedstadsområdet, men der skal mange zoner til at gøre det landsdækkende. Det behøver dog ikke at være noget stort problem, specielt hvis antallet af brugte zoner tælles af et rejsekort, en mobilapplikation eller lignende.

En simplere model er, at man udelukkende betaler for rejsetiden (rundet op til nærmeste halve time), uanset den tilbagelagte strækning. Det giver relativt dyrere rejser på steder, hvor den eneste rejsemulighed er en landbus, der snørkler sig gennem flere landsbyer, inden den når en togstation. Men det kunne håndteres ved, at passagerer, der stiger i en landbus, får tildelt lidt ekstra tid, når de klipper billet eller checker ind (ved at det registrerede påstigningstidspunkt sættes til f.eks. 20 minutter senere end det faktiske). Brugere af klippekort er vant til, at påstigningstidspunktet rundes op til nærmeste kvarter, så en mere gavmild oprunding vil næppe forvirre.

For at undgå, at lyntog bliver billigere end bumletog, kan man hæve prisen på pladsbilletter (som såvidt jeg erindrer er obligatoriske i lyntog).

Hvis et rent tidsbaseret takstsystem indføres, så dur periodekort ikke, da ubegrænset tid også betyder ubegrænset rejselængde. Men det er måske heller ikke noget stort problem.

  • 3
  • 0
Peter Stricker

Rapporten nævner ikke med et ord den mulighed for overvågning, som kan få brugerne af offentlig trafik til at føle sig usikre ved rejsekortet.

Jeg har svært ved at forestille mig, at revisorerne slet ikke er stødt på dette forhold i deres undersøgelser af brugernes holdninger til rejsekortet.

  • 6
  • 1
Benjamin Balder

Han har været ude med kritikken på et meget tidligt tidspunkt, havde man dog lyttet til ham noget før. Det samme gælder Erik Frøkjærs kritik af andre store offentlige IT-projekter. Hans ord er guld værd for statskassen.

I øvrigt, fra 2012:

Ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren har Transportministeriet i to år skjult en konsulentrapport, som viser, at Rejsekortets økonomisystem er bundråddent, skriver dr.dk.

Så altså en rapport fra 2010 konstaterede, at deres økonomisystem var bundråddent.

Boller fra Koberg.

  • 5
  • 0
Christian Budtz

Eller subsidiært en afstandsbaseret afregning - så kommer man udover bumletogsproblemet og en ganske kort tur kan gøre for en rimelig pris - hvad med 2kr/km?. Hvis afstanden regnes i fugleflugt, straffes man ikke for at være nødt til at tage 'ind over byen' og der skabes incitament for at bringe passagererne direkte til deres destination. Vil man kende sin pris på forhånd kan det løses med en lineal eller en meget nem algoritme. (den skal dog nok forfines lidt - måske med et brotillæg?).

  • 2
  • 0
Jens Jensen

Zonesystemet i hovedstadsområdet trænger også til en grundig/hård oprydning. Hvorfor skal der være 100 zoner ?? Dansk milimeterdemokrati af værste skuffe. Prøv at kigge på London og omegn - 9 zoner er alt hvad de har brug for. Se og lær... hovedstadsområdet kunne sagtens klares med højst 4-6 zoner.

  • 2
  • 0
Peter Tagesen

Der er også lufthavnens metrostation, som er en ren pengemaskine, da netop den og den forrige station, Kastrup, som begge ligger indenfor gåafstand, ligger i zone 4, og ikke zone 3, som ellers vil være mere naturligt.
22.000 ansatte i lufthavnen + det løse af passagerer... Den ekstra zone er klingende mønt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere