Datalogi i København i massiv fremgang: Svært at skaffe ledige lokaler

Det havde været rart med et bud på grunden til stigningen.

Måske er det alle IT-fiaskoerne, der får de unge til at tænke: "Det kan jeg gøre bedre".

Det hænger højst sandsynligt sammen med måden karaktérsystemet er skruet sammen. - Der skal jo ikke meget til at få et 12-tal (13-tal, UG, laudabilis præ ceteris) efter den "nye" skala. I mine øjne er der ikke ligeså meget imponade over et 12-tal, som der var over det "gamle" 13-tal - man kan jo have en fejl eller to og så stadigvæk få 12.

Jeg ved det ikke helt, men rent psykologisk tror jeg flere unge får mod på at læse videre når det er muligt at score de høje karakterer - der kommer sjældnere den dér "jeg duer ikke til en boglig uddannelse". Nettoeffekten med flere i uddannelse er fin for samfundet, bare ærgeligt at der endnu ikke foreligger en rapport om kvaliteten af dem der rent faktisk kommer igennem studierne.

Du har helt ret i din observation. Derudover har den nye skala samt samfundsudviklingen de senere år medført en mere generel inflation af skalaen. Det er således ikke unormalt at op mod halvdelen af en normal klasse (en folkeskoleklasse uden særlige problemer) får 12 ved den afsluttende eksamen, hvilket var helt utænkeligt før - ikke bare mht. karakteren 13, men sågar også 11 og til dels også 10. Karakteren 12 i dag svarer nok nogenlunde til en karakter i intervallet 10 til 13 (evt. 9 med stor pil op til 13) for 10 år siden.

Det må gøre det meget svært at vurdere folk på baggrund af karakterer (med henblik på optagelse/ansættelse) idet høje karakterer (10 til 12) højst er garant for en elev lidt over gennemsnittet og ikke en toppræstation (top 10-15%) som i gamle dage. Men nu har karaktergivning aldrig været en eksakt videnskab, såå...

... En god/dårlig eksamenskarakter kan jo være et udslag af mange ting. Misforståelser ift. spørgsmål, dårlig nattesøvn etc..

Iøvrigt er der ret mange af mine ex-medstuderende på de videregående tekniske uddannelser som jeg (grundet totalt fravær af sociale kompetancer) meget nødigt ville arbejde sammen med, og en stor del af dem lå absolut i den tunge ende af karakterskalaen...

-Min pointe er, at jeg håber arbejdsgiverne formår at kigge ud over karakterbogen når de skal ansætte folk.

Nu skrev jeg jo netop det aldrig havde været en eksakt videnskab. Desuden skrev jeg heller ikke at de skulle ansættes blot på baggrund af karaktererne, men blot at det kunne indgå i en vurdering.

Der er utvivlsomt folk med høje karakterer der pga. dårlige sociale egenskaber ikke kan samarbejde med andre. Men jeg tror ikke der er flere af den type personer blandt folk med høje karakterer end blandt dem med lave.

Så hvis jeg skulle ansætte en nyuddannet til noget intellektuelt meget krævende arbejde, ville jeg bestemt også lægge vægt på karakterer, og det er der da også mange virksomheder der gør. Dog ville jeg også teste dem ved at stille konkrete faglige spørgsmål, kodeopgaver samt naturligvis en helhedsvurdering.

... En god/dårlig eksamenskarakter kan jo være et udslag af mange ting. Misforståelser ift. spørgsmål, dårlig nattesøvn etc..

Jeg kan kun være enig - men som Morten Andersen pointerer, så er karakterskalaen blevet mere udvisket. Det er et problem i sig selv - det er blevet mere besværligt at skelne skidt fra kanel. Nu kan folk have flere dårlige dage og stadigvæk bestå. Som arbejdsgiver kan man have købt katten i sækken. Hele ideen med karakteren burde jo netop være at du ud fra karakteren burde kunne se hvilken person du har med at gøre rent fagligt - det er blevet så meget sværere.

Og nej, selvfølgelig ansætter man ikke kun på baggrund af karakterer - men i mine øjne har det bestemt noget at sige og som arbejdsgiver selv, kigger jeg også på papirerne. Der er nogle mennesker der har den holdning at de "bare skal bestå" - her er 02 nok og der skal ikke meget til at få den karakter (-3 -> 00 -> 02) - du kan typisk nøjes med at regne 1-2 opgaver ud af 10 mulige - det hjælper jo ikke ligefrem på fagligheden hos den enkelte. Jeg er selv meget forsigtig med at ansætte den slags mennesker. Det er også blevet sværere vurdere om dem der får 12 nu virkelig også er så fremragende som karakteren antyder. - Det var noget nemmere med den gamle 13-skala - her blev der ikke uddelt topkarakterer med rund hånd.

Det handler ikke om hvor mange der bliver optaget, men derimod hvor mange Datalogisk Institut Københavns Universitet når at smide på porten inden der er gået et år. Indse at Datalogi på KU har et meget stort frafald og at gennemførelsestiden er meget lang. Derfor skulle man måske vente med at glæde sig til om et lille års tid(eller måske om fem år...).

Jo højere karakterer, jo nemmere er det at komme ind. Kan du ikke se at det er et kæmpe problem at universiteterne skal spilde tid på folk der alligevel ikke har en kinamands chance for at gennemføre et studie? Det er spild af alle involverede parters tid og ressourcer.

Jeg har læst økonomi med folk som stort set bare har hutlet sig igennem deres uddannelse med dårlige karakterer. Jeg vil nødig have den slags mennesker til at træffe vigtige beslutninger - men ok, måske er den slags mennesker der finder husly på Christiansborg - og så ved man da hvor de befinder sig ;-)

På Diku handler det vist mere om at første år er en blanding af teori og praksis(kodefag sideløbende med matfag). Jeg kan så jævnfør en samtale jeg havde med en faglært sige at uddannelsens opbygning på første år minder om første og andet år på vise DTU uddannelser bare komprimeret sammen til et år på Diku. Dette kan meget vel gøre, at folk som ikke har rørt en kode før nemt falder fra, mens dem som har kodet før ofte kan bruge mere tid på matfaget(vise genier vil selvfølgelig klare sig godt, men de er få). Desuden er der ikke krav om høje karakter(har der ikke været de sidste mange år). Bare et A niveau i mat, A Niveau i dansk og B niveau i engelsk + en adganggiven Ungdoms-uddannelse(Gymnasiet, HF osv.). Frafaldet skal derfor nok mere ses som, at kravet til en som starter fra niveau 0 ikke har de store chancer for at gennemføre første år da han/hun ofte ikke vil kunne færdiggøre de øvelser som kræves godkendt i kodefagene for at må gå til eksamen. Dette er desværre de hårde facts om en ellers fremragende uddannelse, som bare vil for meget på en gang det første år.

Det er da en særdeles glædelig nyhed!

Held og lykke til alle de nye studerende og til DIKU: tag nu godt mod dem.

"Tallene er del af en generel fremgang hos Naturvidenskabeligt Fakultet på universitetet."

Det skyldes nok primært arbejdsløshed og ikke så meget IT-popularitet.

Desuden ligger datalogi under den gennemsnitlige stigning på 45,6% på hele det naturvidenskabelige fakultet.

Se: http://studier.ku.dk/optagelsesstatistik/2010/antal-ansoegninger-i-alt/

Jeg tror derfor man skal passe på med at tolke for meget..

Men det er da dejligt uanset hvad. :)

Tja, ved ikke selv om jeg synes det er positivt med så stort (og pludseligt!) meroptag for da jeg var på DIKU og der kun var lidt over halvdelen at dette års optage, var stedet allerede som en udspændt elastisk mht. resourcer som Filinski jo også peger på. I det første år sidder man i vindueskammen til øvelsestimerne, og i de efterfølgende år bliver de kurser man har tilmeldt sig aflyst pga. for få tilmeldte studerende. Oveni kommer at kursusudvalget på DIKU i forvejen er yderst begrænset/begrænsende (ift. ITU). Siden da har de desuden skulle spare yderligere. Det går ud over alle studerende. Derfor forudser jeg at frafaldsprocenten er endnu højere til næste forår (end den plejer at være).

DIKU i vist mange år ikke afvist nogen på baggrund af karakterer. Altså det da vist ligegyldigt sålænge man bare har mindst 6 i gennemsnit fra ungdomsuddannelsen eller!? Det betyder også - tror jeg - at man ved at sætte de officiele krav så lavt simpelthent mister nogle af de lysere hoveder til (især) humaniora fordi ingen karakterkrav giver et indtryk af få krav og små udfordringer. Omvendt måske også, at nogle af de mindre prangende studenterbeviser finder samme vej af samme grund. Nu ved dem der har været "udsat for DIKU" selvfølgelig at det indtryk langt fra er korrekt.

Oveni kommer at kursusudvalget på DIKU i forvejen er yderst begrænset/begrænsende (ift. ITU).

På bachelordelen ja, men det er fordi de spændende fag eksisterer i overflod på kandidatdelen. Hvilket jo også er årsagen til at det er helt normalt at tage kandidatfag mens man læser bachelor.

Desuden har jeg altid haft svært ved DIKU/ITU sammenligningen da de i mine øjne uddanner 2 forskellige ting. Det skal man bare lige opdage på DIKU.

DIKU i vist mange år ikke afvist nogen på baggrund af karakterer. Altså det da vist ligegyldigt sålænge man bare har mindst 6 i gennemsnit fra ungdomsuddannelsen eller!?

Problemet er at man accepterer op til 200-250 studerende på en årgang (kan ikke huske det præcise tal) hvilket man aldrig når op til og derved ikke når op på krav om gennemsnit. Men helt enig i din betragtning om at datalogi burde optage langt færre studerende.

Men et stort problem er også at folk ikke har stødt på datalogi før (i modsætning til f.eks. kemi eller fysik) og derfor ikke ved hvad det er. Så der er mange der bare lige er inde og runde studiet i ganske få uger.

Der er stigning ikke kun på de naturvidenskabelige fag -- der er f.eks. 23.8% stigning i ansøgning til de humanistiske fag. Og det er ikke kun i København -- Alle landets universiteter (undtagen CBS) har stigning i antallet af ansøgere. Så der er en generel tendens til, at flere vælger at søge.

En del af forklaringen er, at der er flere end tidligere, der vælger at starte inden for to år efter færdig gymnasial uddannelse. Og netop i "overgangsperioden" til denne adfærd vil der komme særligt mange ansøgere -- flere fra de nye årgange plus de "sidste" af dem, der ventede flere år med at starte.

Men søgningen er generelt større til de naturvidenskabelige og IT-baserede uddannelser. Datalogi har som sagt en stigning på 32% i 1.-prioritetsansøgere mod en generel stigning på 35.6% over hele det naturvidenskabelige fakultet. Men man skal ikke glemme de andre IT-uddannelser: Den nye uddannelse Naturvidenskab & IT har fået 19 1.-prioritetsansøgere, og hvis man lægger dem oven i datalogi, har de naturvidenskabelige IT-fag en stigning på 50.3%, hvilket er en del over gennemsnittet på fakultetet.

Det går også fremad for IT-fagene på de andre fakulteter på KU: IT & Sundhed har en fremgang på 166.7% og Kommunikation & IT en fremgang på 82.4%. Hvis man ser samlet på alle IT-fag på KU, er fremgangen 66.9%.

Hvad angår valgfrihed på datalogi sammenlignet med ITU, så har bacheloruddannelsen i datalogi på KU mere valgfrihed end bacheloruddannelsen i softwareudvikling på ITU. Jeg har ikke tallene for de andre bacheloruddannelser på ITU.

Hvad angår frafaldet, så er det ganske rigtigt et problem, men mindre end det har været, og der laves tiltag for at bringe det længere ned. Som nogen har nævnt, så er manglen på adgangsbegrænsning medvirkende til det store frafald. Datalogi havde i firserne adgangsbegrænsning, og da det var på sit højeste, skulle man have 9.6 i gennemsnit for at komme ind. I de årgange var frafaldet ikke så stort, og det, der var, skyldtes i reglen, at folk ikke kunne tage sig sammen til at tage det bifag, der var påkrævet ved siden af datalogi. Senere udvidede man optaget til næsten det dobbelte, og siden har der ikke været adgangsbegrænsning. Til gengæld har der været større frafald.

Derudover er datalogi et fag, som meget få gymnasiestuderende ved ret meget om, så en del falder fra, fordi studiet ikke var det, de regnede med. Det er et problem, som de andre naturvidenskabelige fag ikke i samme grad har.

• smid alle DIKU studerende over på CBS (Dalgas Have eller Solbjerg Plads).

Det kunne være der blev skabt synergieffekter, tværfaglige projekter - at de forskellige faggrupper kunne lære noget af hinanden.

Det kommer sg* nok bare ikke til at ske i lille Danmark.