Datalogi i gymnasiet er ved at uddø

Efter gymnasiereformen i 2005 har små valgfag fået det svært. Det er nu ved at tage livet af datalogi i gymnasiet, men ingen reagerer på problemet, siger formand for datalærerne, der forgæves forsøger at råbe op.

I disse dage slår gymnasierne dørene op for et nyt kuld elever. Men kun meget få af dem vil i løbet af deres tre år på gymnasiet få snuset til programmering. Datalogi-faget er nemlig ved at forsvinde helt fra det almene gymnasium.

»Det står ikke ret godt til. Det er kun en håndfuld stedet landet over, at man kan oprette hold i datalogi i dag,« siger Steen Toft Jørgensen, formand for datalærerforeningen.

Efter at gymnasiet blev lavet grundigt om med reformen i 2005, er andelen af elever, der vælger datalogi faldet fra seks procent til 1,6 procent, og fremover bliver det blot sværere at oprette hold, fordi der ikke kommer nye lærere til, lyder hans dystre melding.

Steen Toft Jørgensen underviser til dagligt på Helsingør Gymnasium, og her har der ikke været oprettet hold i datalogi siden gymnasiereformen. Ændringerne betød nemlig, at eleverne fik færre valgfag, og da datalogi kun må udbydes på det laveste niveau, C-niveau, vælger eleverne andre fag, som kan lukke døre op til universitetet.

»Der er ingen videregående uddannelser, hvor der bliver stillet krav om datalogi. De målrettede elever vælger i stedet kemi eller matematik, fordi nogle uddannelser kræver det, mens de mindre målrettede vælger noget, der lyder sjovt, for eksempel idræt,« fortæller Steen Toft Jørgensen.

Samtidigt skal der nu flere elever til at starte et hold, og man kan ikke blande flere årgange af elever, som man kunne før, for at få samlet nok interesserede til et hold.

Lærerne går på pension

Tilsammen har det fået faget datalogi til næsten at forsvinde. Og med tiden bliver det svært at se, hvordan faget kan komme på fode igen, for datalogi-lærerne bliver ældre, og der kommer næsten ikke nye lærere til.

»Der er omkring 200 medlemmer i datalærerforeningen, men det er en aldrende gruppe, hvoraf mange går på pension inden for fem år. Og vi får måske tilført to nye medlemmer om året,« siger Steen Toft Jørgensen.

Faktisk er mere end tre ud af fire medlemmer over 50 år gamle, men det er ikke kun pensionering, der får antallet af datalogi-lærere til at svinde.

»Vi har medlemmer, som ikke rigtigt gider længere, fordi de ikke har undervist i datalogi i tre-fire år og kommer væk fra det. It er mere dynamisk end mange andre fag og skal holdes ved lige,« siger formanden.

Der skal penge i kassen
Med reformen forsvandt også ideen om central styring af fagudbuddet, og hvert gymnasium blev selvejende. Det betyder, at de enkelte gymnasier bliver nødt til at satse på de fag, der tiltrækker elever, fordi det er den måde, der kommer penge i kassen på.

Hos Undervisningsministeriet er der ikke længere mulighed for at bruge penge på at støtte truede fag, og interessen for it er heller ikke særlig stor, oplever formanden.

»Ministeriet har postet utallige hundrede millioner af kroner i it i folkeskolen. Men gymnasiet er glemt. Det er ikke lykkes mig at få politikerne i tale. Der er ingen lydhørhed, og Bertel (Haarder, undervisningsminister, red.) interesserer sig ikke for it,« siger Steen Toft Jørgensen.

Han oplever, at it bliver negligeret som en faglig kunnen i sig selv.

»De fleste tror, at ethvert ungt menneske kan it, fordi de altid render rundt med mobiltelefon og bærbar computer. Så er der jo ingen grund til at undervise i det. Men det er ikke nok at kunne bruge Facebook. Jeg synes, at det ville være smart at få flere elever til at lære om datalogi i gymnasiet, så man kan tiltrække flere til de videregående it-uddannelser,« siger han.

Når der ikke længere er en overordnet styring, vil ingen tage ansvaret for de fag, som bliver tabt på gulvet.

»Jeg har svært ved at se, hvorfra der skulle komme ændringer. Og jeg har svært ved at se, hvad vi kan gøre mere som lærerforening,« siger Steen Toft Jørgensen.

Vil have datalogi på højere niveau

Ét tiltag kunne løfte faget, nemlig at få lov til at udbyde datalogi på et højere niveau, så valgfaget fik flere timer og talte mere på eksamensbeviset. Det har en håndfuld gymnasier forsøgt at få lov til, men foreløbigt uden held.

»De måtte trække følehornene til sig. Nu bliver der arbejdet på det i ministeriet, har jeg hørt, men de skal skynde sig, hvis det skal være klar til at blive udbudt til næste år,« siger Steen Toft Jørgensen.

De få steder, hvor det lykkes at samle elever nok til et datalogi-hold, er der ikke meget tid til at sætte dem ind i faget. Omkring 62 timers undervisning på et år kan det blive til i praksis, og der er ikke afsat tid til skriftlige opgaver.

Typisk starter eleverne med at udvikle websider, og bygger oven på med programmering i Java og Javascript, forklarer Steen Toft Jørgensen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Christian Munch-Andersen

Der er ikke plads til Programmering i det almene gymnasium, helt bogstaveligt. Det er et fag som (hvis det skal gøres ordentligt) tager meget tid, og ikke blot er skemaet næsten fyldt op med obligatoriske fag og linjefag, de fleste studerende er også tvunget til at vælge nogle af deres valgfag efter den videregående uddannelse som de ønsker. Det betyder meget lidt plads til reelle tilvalg.

Til gengæld har gymnasiet nogle tvungne fag som i bedste fald kan beskrives som isoleret interessante, og i værste fald kedelige og spild af tid. Selv en del af de studerende som finder fag som religion og oldtidskundskab interessante ville hellere have brugt tiden på noget mere fremadrettet.

Gør religion, oldtidskundskab, musik, billedkunst og 3. sprog til rene valgfag. Muligvis kunne man også skære lidt af den obligatoriske historie.

Når det er gjort, så er der plads til at valgfagene, inkl. ovennævnte, kan blomstre op og få flere timer og mere indhold for de som vælger dem.

  • 0
  • 0
Thorleif Bundgård

Det er en kedelig udvikling man her læser om - for STX. - MEN... De unge der ønsker en gymnasial uddannelse med mere programmering og data, bør se på en af de andre gymnasiale uddannelser. Den ovenfor nævnte er nemlig ikke den eneste mulighed.

Vælg HTX - Teknisk gymnasium. Her undervises der i datalogi, kommunikation og IT, programmering, microcomputerteknik, elektronik - og samtidig også i de kendte fag matematik, fysik kemi, dansk, engelsk, m.fl.

Hvad er da røget ud kan i spørge. Jo det er religion, oltid, mm. og faget historie er udskiftet med teknologihistorie.

Som det kan ses, er HTX en gymnasial uddannelse der 'Direkte' leder frem til videre studier som ingeniør, programmør, mm og alle de naturvidenskabelige udviklingsmuligheder.

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen

Her undervises der i datalogi, kommunikation og IT, programmering, microcomputerteknik, elektronik

Du mener:

At lave HTML i Dreamweaver, med lidt PHP ovenpå, uden nogen dybere kendskab til udvikling, samt ingen forståelse af databaser og servere overhovedet. Kommunikation og IT er et fint ord for at lære at benytte Microsoft Office, og microcomputerteknik og elektronik er at du lære at lodde.

Den reele undervisning er langt fra de ophøjede ord der bliver brugt i bekendtgørelserne.

Datalogi på gymnasiet har også næsten altid været et ekstrem simplificeret programmeringskursus, hvor man ikke lære noget af værdi. Du kunne bruge 2 timer foran en tutorial derhjemme, og så har du lært et halvt års pensum.

Man kan undre sig over at lærene på de højere uddanelsesinsitioner har så lidt jordforbindelse, at de ikke har opdaget hvor et lalledag datalogi/programmering er på STX/HTX.

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen

Når det er gjort, så er der plads til at valgfagene, inkl. ovennævnte, kan blomstre op og få flere timer og mere indhold for de som vælger dem

Det er vel et spørgsmål om hvordan man skal vælge studieretning.

Datalogi på f.eks. Århus Universitet er så fokuseret på matematik at man burde have ekstra matematik timer istedet for datalogi på gymnaisierne i Region Midtjylland.

Jeg tror ikke gymnasiet er de rette sted at have valgfag inden for mere specialiserede videnskaber. Der bør istedet fokuseres på hvad der allerede gør nu, grundundervisning, og måske et mere explicit split af sprog og matematik, så de studende kan uddybe dig mere, uden at blive tvunget af lektieburden.

Derudover med de seneste års nedskæring af undervisningstiden, er valgfag altså ikke noget vi har råd til at prioritere nu.

At lære C, Pascal, Delphi 4, BASIC eller andre for længst uddøde sprog, som er langt fra den virkelighed en datamatiker har i et job i dag, giver ikke mening. Samt jeg tror ikke at gymnasierne har resourcer til at undervise i Java/C#.

Da man alligevel skal lære det hele fra bunden på de vidergående uddanelser, er det spild af tid at have det som valgfag på gymnasiet.

  • 0
  • 0
Kim Madsen

IT er efter min mening absolut relevant på gymnasiet. En grundlæggende viden om hvad IT egentlig er, uden alle de altid skiftende markedsførte buzzwords, vil gøre det nemmere for studerende at 1) finde ud af om IT faget egentlig er noget for dem, 2) hjælpe dem til at bruge IT til noget praktisk og fornuftigt, allerede mens de skriver deres opgaver. Mange kan simpel teksbehandling, men de mere avancerede funktioner, og andre typer bruger applikationer (regneark, tegneprogrammer, analyse værktøjer m.m.) er stadig, i praksis, ukendt territorie for de fleste. Iøvrigt er jeg fuldstændig uenig i din påstand at det er spild af tid at lære Delphi, C, Basic eller andre 3 gen sprog. At lære Java/C# syntax har intet at gøre med at kunne programmere. Det der er vigtigt at lære er de bagved liggende teknikker og i nogen grad algoritmer, således de studerende får nok ballast til nemmere at sætte sig ind i whatever nye buzzword sprog der måtte dukke op næste år.

mvh

Kim Madsen Consultant for hire kbm@kbmitexperts.dk

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Derudover med de seneste års nedskæring af undervisningstiden, er valgfag altså ikke noget vi har råd til at prioritere nu.

Så vi har råd til oldævl, men ikke valgfag? Der er jo sådan set ikke kun de studerendes tid man sparer ved at gøre nogle obligatoriske fag til valgfag, det skulle også meget gerne frigive nogle penge til valgfagene.

Da man alligevel skal lære det hele fra bunden på de videregående uddannelser, er det spild af tid at have det som valgfag på gymnasiet.

Det er jo hønen og ægget, så længe et fag i gymnasiet kun bliver udbudt sporadisk kan det ikke gøres til optagelseskrav på en videregående uddannelse.

Helt generelt synes jeg at det er for sent først at begynde at lære programmering på en videregående uddannelse, hele programmeringstankegangen skal læres, jo før det sker, jo mere naturlig og ligetil vil den være. Dertil er det svært at træffe et valg om at tage en programmeringsuddannelse uden først at have noget kendskab til området.

  • 0
  • 0
Kasper Grubbe

At lave HTML i Dreamweaver, med lidt PHP ovenpå, uden nogen dybere kendskab til udvikling, samt ingen forståelse af databaser og servere overhovedet. Kommunikation og IT er et fint ord for at lære at benytte Microsoft Office, og microcomputerteknik og elektronik er at du lære at lodde.

Nej, han mener det han skriver. Jeg var på HTX, og vi lærte både at programmere microcontrollere med deres assembler variant, at lave hjemmesider, og andet programmering. Noget jeg specielt har haft brug for senere, og som noget jeg aldrig selv ville være stødt på før år efter.

Kommunikation og IT er et seperat fag, og har ikke rigtigt noget med datalogi at gøre. Og er heller ikke et direkte fag relateret til programmering, men mere kommunikationsprincipper og IT-brug.

At lære C, Pascal, Delphi 4, BASIC eller andre for længst uddøde sprog, som er langt fra den virkelighed en datamatiker har i et job i dag, giver ikke mening. Samt jeg tror ikke at gymnasierne har resourcer til at undervise i Java/C#.

Tja, nu er det ikke sprogene der undervises i der er særlig vigtige, men de principper som man lærer. Det er ikke programmører man prøver at uddanne ved datalogi i gymnasiet.

Hvilken undervisningsform der er de forskellige steder, og hvilken IT-gut de kan finde til at undervise.

Jeg hjalp en fra HF til at læse op til datalogi eksamen. Han havde både assembler, pascal, og databaser indenover. Jeg var ret overrasket over omfanget, men det gav ham mange forskellige og blandede kompetencer.

  • 0
  • 0
Peter Forsberg

Til gengæld har gymnasiet nogle tvungne fag som i bedste fald kan beskrives som isoleret interessante, og i værste fald kedelige og spild af tid.

Gør religion, oldtidskundskab, musik, billedkunst og 3. sprog til rene valgfag. Muligvis kunne man også skære lidt af den obligatoriske historie.

For det første sammenblander du din egen præferencer med kvalitative vurderinger af fagene oldtidskundskab, musik, billedkunst osv. At du personligt finder dem kedelige og spild af tid er ikke valide argumenter for deres anskaffelse. For det andet ville du i STX-bekendtgørelsen finde, at uddannelsen er alment dannende, hvilket i sig selv er rigeligt til at retfærdiggøre disse fags plads i gymnasiet.

Såfremt man ikke ønsker en alment dannende uddannelse, så er man frit stillet til at vælge mere områdespecifikke (ungdoms)uddannelser som fx HHX og HTX eller kortere uddannelser som fx HF.

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen

Jeg var på HTX, og vi lærte både at programmere microcontrollere med deres assembler variant, at lave hjemmesider, og andet programmering.

Jamen så var du heldig.

Jeg kender til flere HTX og STX i Region Midtjylland som ikke er ligeså seriøse i deres undervisning.

Men det er altså også for meget at forvente en lærer som skal undervise i andre fag, har kompetancer til at undervise i programmering/datalogi på universitets niveau.

Tja, nu er det ikke sprogene der undervises i der er særlig vigtige, men de principper som man lærer.

Og hvilket principper vil du så mene det er?

Det objekt-orienterede paradigm er en så meget anderledes tankegang end procedual, og hvad med principper som funktional programmering i kontrast til imperativ?

Folk som har programmeret i 20 år kan stadigvæk have svært ved at forstå forskellen, så det er ikke rigtig stof man kan benytte til et valgfag, der ikke kommer til at have særlig mange timer.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

At du personligt finder dem kedelige og spild af tid er ikke valide argumenter for deres anskaffelse.

Jeg går ud fra at du mener afskaffelse og ikke anskaffelse. Jeg skriver sådan set udtrykkeligt at jeg vil gøre dem til valgfag, ikke afskaffe dem, således at de som finder fagene spændende har mulighed for at vælge dem.

For det andet ville du i STX-bekendtgørelsen finde, at uddannelsen er alment dannende, hvilket i sig selv er rigeligt til at retfærdiggøre disse fags plads i gymnasiet.

Jeg har aldrig rigtig forstået hvad udtrykket "alment dannende" egentlig er for en størrelse, ud over at det betyder at en del af fagsammensætningen i det almene gymnasium står skrevet i granit. Om det engang har haft en rigtig betydning som et begreb ved jeg ikke, men tilsyneladende er den eneste overlevende betydning af begrebet defineret ved at en række gymnasiefag er alment dannende.

Den definition er dog fuldstændig ubrugelig hvis man ønsker at fastslå om andre fag er alment dannende, samt om alment dannende egentlig er en positiv egenskab.

Hvad med at forsøge at vurdere indholdet i faget og dets praktiske applikationer frem for at smide med tomme fraser?

  • 0
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Jamen så var du heldig.

Jeg var også heldig. :-) Men ikke bare på det punkt. Vi var indblandet i produktudvikling sammen med de HTX folk, der havde valgt metal retningen, og vi skulle producere elektronikstyring til en motorstyret slædelift, som de havde bygget. Så blev der ikke bare lavet elektronik med microcontrollere, som vi selv programmerede i assembler, men også motorstyring med MOSFETs, og vi lærte at læse komponentdatablade og jeg lærte at designe printkort.

Det blev da lidt tværfagligt, og det hjalp da at have et par rigtige ingeniører som lærer til at kigge over skulderen og komme med gode råd.

Jeg startede med ikke at have ret meget forstand på microcontrollere, men endte da med at selv kunne designe og bygge små stykker digital elektronik.

Det var nu ret spændende at se møget virke efter nogle måneders arbejde, og jeg fik også fornemmelsen af, at projektet hjalp flere til at vælge ingeniøruddannelsen bagefter.

Jeg gik på HTX på EUC Midt i Viborg tilbage i 1994-1997, så det ærgrer mig at høre, at folk er blevet mere slappe på den, siden dengang.

Måske skal man være mere projektorienterede og sætte specifikke mål, som skal være udførte inden årets udgang. At sætte folk til bare at fumle rundt giver nok ikke så meget motivation.

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen

Jeg gik på HTX på EUC Midt i Viborg tilbage i 1994-1997, så det ærgrer mig at høre, at folk er blevet mere slappe på den, siden dengang.

Meget mere.

Min erfaring er for 3-4 år siden, og desværre er det blevet endnu mere lal efter den seneste reform (som slog ind efter jeg skiftede uddanelse).

  • 0
  • 0
Peter Forsberg

Jeg går ud fra at du mener afskaffelse og ikke anskaffelse.

Ja, den slap forbi mit øje. Beklager :-)

Jeg har aldrig rigtig forstået hvad udtrykket "alment dannende" egentlig er for en størrelse, ...

I stedet for at starte en sætning med at sige, at du egentlig ikke ved hvad begrebet betyder, burde du overveje om det var en god idé at begive dig ud i denne debat. Alternativt kunne du læse op på begrebet og tilhørende baggrunden, og hertil kan http://udd.uvm.dk/200304/ (Uddannelse nr. 4, april 2003) på det kraftigste anbefales.

Hvad med at forsøge at vurdere indholdet i faget og dets praktiske applikationer frem for at smide med tomme fraser?

Som det tidligere er nævnt (af flere her i denne diskussionstråd), så har studerende altså andre muligheder. Som du selv siger, du ved ikke hvad almendannelse går ud på, og det er fair nok. Men nu presses almendannelse ikke ned over hovedet på alle studerende på landets ungdomsuddannelser. Hvis folk vil have praktisk anvendelighed er de vel frit stillet til at vælge en anden ungdomsuddannelse?

Jeg skriver sådan set udtrykkeligt at jeg vil gøre dem til valgfag, ikke afskaffe dem, således at de som finder fagene spændende har mulighed for at vælge dem.

Nu har man jo sådan set en overordnet inddeling af uddannelser efter fagspecifikke områder, nemlig de 3 overordnede institutioner STX, HTX og HHX. Konsekvensen af den argumentation er at gøre alt til valgfag og fjerne skællet mellem de forskellige grene. Jeg tvivler på at det lader sig praktisk gøre, men jeg kan vel tage fejl.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere