Datalog: Hvorfor skal jeg tvinges til elendig selvbetjening på nettet?

Det er for groft at tvinge danskerne over på digitale selvbetjeningsløsninger, når de ofte ikke virker ordentligt. Det mener datalog ved Københavns Universitet.

Siden 1. december 2012 har det været et krav til danskerne, at de blandt andet skal melde flytning, bestille nyt sundhedskort og skrive deres børn op til institutionsplads og skole via selvbetjeningsløsninger på nettet.

I december i år føjes 12 nye områder til, som også gør det obligatorisk for os at bruge mus og browser i stedet for papir og kuglepen.

Men ikke alle er lige begejstrede for den påduttede digitalisering.

I en kronik i Politiken fredag langer Rolf Molich, ekstern lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, ud efter flere af selvbetjeningsløsningerne, der gradvist trækkes ned over hovederne på befolkningen.

»Det forekommer mig at være en lidt brysk måde at behandle borgere på. Det offentlige mangler at sandsynliggøre, at et stort flertal af borgere rent faktisk kan bruge systemerne. Det kunne jo være, at de, der nægter, har en god pointe,« skriver han.

Han nævner den kommunale selvbetjeningsløsning 'Lægeskift' som et god eksempel på skidt digitalisering.

»Denne selvbetjeningsløsning har været tilgængelig i over to år. Derfor må man formode, at den er fri for børnesygdomme, og at den er et godt eksempel på det offentliges ambitionsniveau. Men lægeskift lever ikke op til aftalen med borgerne om, at systemet skal være til at finde ud af,« skriver Rolf Molich.

Lektoren opremser flere kritikpunkter:

»Det virker ikke ordentligt: I min internetbrowser, som er Google Chrome, kommer kortet over placeringen af de forskellige lægepraksis, som jeg kan skifte til, ikke frem. Der kommer kun en tom firkant frem på det sted, hvor kortet burde stå,« skriver Rolf Molich.

»Der er 56 lægepraksis i den liste over læger, som jeg kan skifte til. 17 af dem viser sig alligevel ikke at være til rådighed. Hvis jeg vælger en af dem, brokker selvbetjeningssystemet sig, fordi det ved nærmere eftertanke finder ud af, at lægen bor for langt fra min bopæl.«

Efter en længere gennemgang af de offentlige selvbetjeningsløsninger konkluderer lektoren, at der må en ændring til i mentaliteten hos dem, der finansierer, bestiller, udvikler og vedligeholde løsningerne:

»Der skal stilles krav til relevant indhold og brugervenlighed af selvbetjeningssystemerne, og det skal være muligt at afgøre, om disse krav er opfyldt. Der skal følges op på disse krav under udviklingen af systemerne og ved kontrollen af systemerne, når leverandøren vil have sin betaling,« skriver Rolf Molich.

Du kan læse hele kroniken hos Politiken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Poulsen

Jeg tror, at problemet er, at de, som idriftsætter selvbetjeninger ikke har gjort sig den ulejlighed at gennemtænke, hvad brugeren skal foretage sig.
Med den tidligere betjente løsninger, var der jo en dialog mellem to mennesker, som hurtigt kunne omstille sig til den variant af opgave, som henvendelse faktisk drejede sig om.
Nu forsøger man sig med 'one-size-fits-all', som ikke tager de tidligere menneskelige hensyn.
Der skal en meget større indsats til fra service-udbyderens side, for at selvbetjeningerne kommer til at fungere ordentligt.
Jeg fornemmer, at jo mere der er tale om en offentlig instans eller et faktisk monopol (eks.: NemID) jo dårligere er selvbetjeningssystemet. Skat er nok en af undtagelserne.

Lars Christoffersen

Hej
Forsøgte at bestille tid hos min egen læge via https://www.besoeglaegen.dk/ eget af http://www.ne.compugroupmedical.com/danmark.aspx
Det er det mest elendige bruger interface man kan forestille sig. Fx lyser dage op med grønt, uden at nogen læger har en fri tid??? Og ics filen til kalender er direkte fejl behæftet og virker ikke. Sidst men ikke mindst, køre jeg en sikkerheds check på sitet fra https://www.ssllabs.com og den fik karakteren F, som er den dårligste. Og dem sende man sit CPR nummer og de opbevarer det sikkert også et sted. For dårligt

Allan Astrup Jensen

Tak for den kronik. Vi må så håbe at politikerne læser den og tager affære og viser at de er befolkningens repræsentanter og ikke bureaukratiets!
Jeg har ikke NEMID og kan overhovedet ikke bruge de offentlige IT løsninger, men man vil fortsat have skat af mig.

Jørgen Winther

Når en service digitaliseres, skal den naturligvis designes på bedste vis. Men alle, der har været involveret i IT-udvikling, ved, at det kan være noget nær umuligt at gøre det 100% perfekt i første forsøg.

Derfor skal der som en del af servicedesignet etableres en mekanisme for kontinuerlig forbedring. Med andre ord, udviklingsprojektet stopper muligvis på et tidspunkt, men det gør udviklingen ikke. Man skal i hele servicens levetid tage imod input om problemer og bruge disse i små eller store forbedringsprojekter. Så kan det ikke gå helt galt.

Peter Makholm Blogger

Når en service digitaliseres, skal den naturligvis designes på bedste vis. Men alle, der har været involveret i IT-udvikling, ved, at det kan være noget nær umuligt at gøre det 100% perfekt i første forsøg.

Derfor skal vi netop stoppe med at vedtage at en service skal tvangsdigitaliseres inden første forsøg er foretaget.

Jeg tror at vi vil få en langt højere borgertilfredshed med digital service hvis det ikke er et spørgsmål om tvang. Dermed vil man også kunne bruge udnyttelsen af den digitale service som en direkte målbar størelse for kvaliteten af servicen.

Når vi tvangsdigitaliserer fratager vi myndighederne et vigtigt kvalitetsmål og incitament til at lave gode løsninger. Resultatet er dårlige løsninger som aldrig bliver bedre.

Jeg tror at digitale løsninger kan blive en success hvis vi løbende fokuserer på brugervenlighed og forbedringer istedet for bare at stå med stokken og sige "I skal" for at "spare penge". Men det kræver netop at man fra det offentliges side begynder at opfatte digitalisering som en langsigtet investering der løbende kræver at arbejder på at lave en bedre service.

Carsten Poulsen

Kunne det være en ide, hvis man adskilte frontend fra backend, så andre kan frit tilbyde brugerinterfacet?
Serviceudbyderen stiller data til rådighed og modtager og besvarer forespørgsler, men selve brugerinterfacet kan tilbydes af firmaer, som mener at have forstand på dette.
Jeg er selvfølgelig sikker på, at nogen vil opponere i sikkerhedens navn, hvilket selvfølgelig skal overholdes, men jeg tror, at det er muligt at lave den slags løsninger.

ab ab

Sidst men ikke mindst, køre jeg en sikkerheds check på sitet fra https://www.ssllabs.com og den fik karakteren F, som er den dårligste. Og dem sende man sit CPR nummer og de opbevarer det sikkert også et sted. For dårligt


Når jeg kører SSL-Labs test af besoeglaegen.dk giver den en A-klassifikation og viser bl.a. understøttelse af TLS 1.2, hvilket er længder bedre end de fleste andre SSL-servere, jeg har testet i den seneste tid. Det er stort set kun understøttelse af forward secrecy, der mangler. Hvordan kan det være, at vi får forskellige resultater?

Link til testresultater: https://www.ssllabs.com/ssltest/analyze.html?d=besoeglaegen.dk

Jan Andersen

Bestilte for et år siden det blå sygesikringskort (Københavns kommune) på internettet. En md. senere var det ikke modtaget. Forsøgte en gang til, men fik at vide at det allerede var bestilt. Yderlig en md. senere henvendte jeg mig personligt i Borgerservice, hvor der tydeligvis var store problemer (flere personer måtte tilkaldes). Fik til sidst at vide, at jeg ville få det tilsendt i løbet af 4 uger - der gik 6 uger.

Jørgen Winther

Peter Makholm skrev:
"Jeg tror at digitale løsninger kan blive en success hvis vi løbende fokuserer på brugervenlighed og forbedringer istedet for bare at stå med stokken og sige "I skal" for at "spare penge". Men det kræver netop at man fra det offentliges side begynder at opfatte digitalisering som en langsigtet investering der løbende kræver at arbejder på at lave en bedre service".

Helt enig! Man skal have forbedret service som mål, og man skal huske at allokere resourcer til fortsat vedligeholdelse og udvikling.

Jørgen Winther

Carsten Bøgh Poulsen skrev:
"Kunne det være en ide, hvis man adskilte frontend fra backend, så andre kan frit tilbyde brugerinterfacet?"

Det er en spændende idé, som givetvis vil kunne puste liv i en hel industri af brugerfladeudviklere. Og man kunne sagtens forestille sig, at mange forskellige services på den måde kunne integreres i en og samme brugerflade - så man kan undgå det lidt uheldige fænomen, at borgerne skal kende og kunne bruge mange forskellige løsninger.

I udlandet har man f.eks. set sådanne løsninger til home banking, mens de danske banker har valgt at bruge hver deres lukkede løsning (selv om NemID faktisk hjælper til en smule integration for de, der bruger flere banker).

"Frit brugerfladevalg" kunne godt blive et slogan for en fremsynet regering :)

Jørgen Winther

Besparelser har uden tvivl været en del af ligningen, da man skulle lægge strategien for digitalisering i det offentlige. Men det er ikke kun det, der indgår også en idé om, at vi skal have et moderne betjeningskoncept, der gør brug af de aktuelle tekniske muligheder og dermed gør Danmark moderne - og måske derfor mere konkurrencedygtigt.

Med "alt på internettet"-idéen er det (i teorien) ikke længere svært at finde ud af, hvor man skal gå hen. I gamle dage kunne man lede længe i telefonbøgerne efter det helt rigtige nummer at ringe til, når man havde brug for én eller anden service fra det offentlige, og alligevel kunne man nemt risikere at blive stillet om - flere gange - eller at få at vide, at man skulle ringe et andet sted hen.

Åbningstiderne var ofte noget med man - tor 10 - 11.45 samt 12 - 13.30, fre 13 - 16. Og så gjaldt det ellers bare om at finde tid i sin kalender lige dér. Internettet er stort set altid åbent, selv om der sommetider kan være et par timers nat-nedlukning.

Informationen kan nu lægges sammen med, altså samme sted som, blanketten/online-formularen og selve udførelsen af servicen, som set fra brugerens side. Så man kan komme hele vejen rundt i én arbejdsgang. Måske husker nogen, at man tidligere skulle rekvirere en blanket, der sommetider have en vejledning på bagsiden - men hvor man alligevel ofte var nødt til at ringe til nogen (hvem?) for at få mere vejledning.

Udfyldelse af en formular på et website giver mulighed for straks-kontrol af det indtastede. Tidligere kunne man vente i uger på at få at vide, at et felt var udfyldt forkert - eller at den valgte læge ikke havde plads til flere patienter. Og så måtte man på den igen.

Man kan nævne mange flere fordele ved selvbetjeningen, så det er ikke kun et spørgsmål om penge.

Men naturligvis skal alle kunne betjenes, servicen skal være god og velfungerende, og der skal være et menneske at tale med, når selvbetjeningen ikke virker, eller man bare ikke kan finde ud af, hvordan man gør. Og visse services egner sig måske slet ikke til selvbetjening, f.eks. fordi de er for komplekse eller rummer nogle følelsesmæssige aspekter, som bedst kan håndteres personligt.

Allan Astrup Jensen

"vi skal have et moderne betjeningskoncept, der gør brug af de aktuelle tekniske muligheder og dermed gør Danmark moderne - og måske derfor mere konkurrencedygtigt."
Ja, politiker salgsgas som de er fodret med af embedsmændene. Hvis det havde været ærlig snak, så havde man ikke lavet tvangsdigitalisering, men gjort det frivilligt for borgerne at bruge. Jeg tror ikke der er borgere, som har noget imod at der er mulighed for at ordne en masse mellemværender med det offentlige over nettet. Det er tvangen det drejer sig om, og den skyldes økonomien.

Henrik Mikael Kristensen

Jeg lærte hurtigt, da jeg lavede et webinterface til netop til digitalisering af en rodet og papirbaseret opgave, at det er forbistret svært at lave noget som alle kan bruge, pga. kundernes forskellige krav og særheder. Mange blev sure, fordi der var en eller anden uklar detalje, og jeg skulle gennem flere skænderier om systemet var idiotisk, eller om kunderne var idioter.

Derfor valgte jeg strategien, om at gøre det frivilligt at bruge systemet, fordi vi havde allerede en kæmpe tidsgevinst, når omkring 75% af kunderne kunne finde ud af det. Det er iøvrigt en simpel metrik at måle på.

Når jeg fik en "det her kan jeg ikke finde ud af" mail, så fik kunden ubetinget en "nu skal jeg lige gøre det for dig" mail tilbage, og efterhånden blev sagen løst på få minutter gennem en fleksibel sagsbehandling, hvor kunden kunne stille de spørgsmål han ville, og jeg bare benyttede systemet for dem. Folk holdt op med at være sure.

Det skal så siges, at det ikke var et system der krævede digital signatur.

Det er altid sådan, at jo mere man bruger et system, desto bedre lærer man det at kende. Der er ikke noget der tæller mere for effektivitet og produktivitet som ordentlig træning. Derfor hjælper det ikke noget, at man bygger et kompliceret system, som man skal måske bruge én eller to gange i sit liv, uden chance for at trænes i det.

Hvor tit skifter man læge? Ikke så tit. Så lav en løsning der enten er aldeles pinligt simpel, eller få det ordnet gennem en administrativ medarbejder enten via telefon eller via chat gennem kommunens hjemmeside eller mail med digital signatur.

Peter Makholm Blogger

Med "alt på internettet"-idéen er det (i teorien) ikke længere svært at finde ud af, hvor man skal gå hen.

Det er jeg nu ikke helt enig i.

I gamle dage kunne man ringe til første og bedste myndighed og få et kvalificeret gæt på hvor man skulle henvende sig. I dag kan man bruge timevis på at rode rundt på en myndigheds websted for at prøve at finde ud af hvordan man får løst sit problem uden en eneste antydelse af at ens specifikke problem varetages af en anden myndighed.

Måske husker nogen, at man tidligere skulle rekvirere en blanket, der sommetider have en vejledning på bagsiden - men hvor man alligevel ofte var nødt til at ringe til nogen (hvem?) for at få mere vejledning.

Meget ofte er den digitale løsning præcis samme formular, bare med vejledningen som popup hjælpetekster og hvis man er rigtig uheldig så er der en dårligt implementeret validering af inddata som afviser validt inddata. (Jeg har ondt af den håndfuld personer der har CPR-numre der ikke overholder modulus-11 tjekket). I dag er der bare slet ikke nogen at kontakte.

Jeg tror at man skal passe på med at male den ene eller anden serviceform alt for rosenrød. Det er helt klart at hvis man ændre en dårligt dokumenteret proces der kræver fysisk tilstedeværelse på et kontor der kun har åbent fra 10-12 til en veldokumenteret process der kan klares hjemme fra sofaen 24/7, så er sidstnævnte klart at foretrække.

Men hvis man glemmer at gøre processen veldokumenteret, så foretrækker jeg altså at tage ned og skule ondt på en administrativ medarbejder, selvom det koster en halv hjemmearbejdsdag.

Jørgen Winther

Det er rigtigt, Peter: Først skal processen optimeres - derpå automatiseres.

Der skal, som Rolf Molich argumenterer for, også sikres en god brugerflade. Man kunne tilføje, at det bagvedliggende flow også skal sikres, så det faktisk leverer det forventede resultat. Og så skal processen og alle dens tekniske komponenter kontinuerligt forbedres.

Og alt skal ske med fokus på at skabe værdi for brugeren. Enhver teknisk løsning skal kun anvendes, hvis den er en fordel. Og servicen skal differentieres, så forskellige brugere i forskellige situationer alle får den bedst mulige betjening.

På de vilkår er digitalisering vel en meget god ting, eller? :)

Jørgen Winther

Det er desværre ofte nogle misforståede tekniske eller sikkerhedsmæssige idéer, der bliver digitaliseret. Og som Rolf nævner det, er det jo lidt fjollet at blive præsenteret for en liste over mulige læger, som man så i praksis ikke kan vælge.

Men sommetider kikser både brugerflade og den tekniske idé på én gang, som jeg tidligere har skevet om i No Crisis-bloggen: http://www.nocrisis.co/blog/2013/07/10/Kunstig-uintelligens-Slaget-om-fo...

Det er et emne, vi også aktuelt diskuterer i LinkedIn-gruppen Dansk Lean IT: http://www.linkedin.com/groups/Digitalisering-og-automatisering-i-strid-...

Eskild Nielsen
Lars Skovlund

@Peter Makholm:

Når vi tvangsdigitaliserer fratager vi myndighederne [...]


Pas på med ordvalget: Det hedder "når Folketinget tvangsdigitaliserer, fratager Folketinget myndighederne etc." Men det er måske en del af meningen: Folketinget vil gerne have et simpelt mål, som viser ubetinget tilfredshed med systemerne (ligesom Saddam Hussein, der fik 99% af stemmerne ved alle valg). Og nej, jeg vil ikke tørre den af på Digitaliseringsstyrelsen - det er jo lov!

@Allan Astrup:

Du skriver, at det er besparelserne, der er hovedattraktionen ved tvangsdigitaliseringen. Det er jeg enig i. Netop derfor vil Rolf Molichs forslag om 100.000-vis af kroner til brugertests aldrig blive til virkelighed. Og netop derfor skal vi ikke regne med forbedringer af dårlige webservices - det koster jo!

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Foerst og fremmest: Laegerne koeber selv de systemer, der bruges til tidsbestilling, kontakt med laegen etc. Saa det ville vaere rart hvis disse systemer blev holdt udenfor debatten.

Jeg har selv haft mine problemer med de offentlige services paa internettet og er enig i at der er masser af plads til forbedring af de opgaver der er udliciteret. Der har baade vaeret uvarslet nedetid og tvangsindlaeggelse i hvilken browser jeg skulle anvende for at det rigtige plugin kunne koere.

Naar det er sagt, vil jeg sige at min overordnede holdning er, at jeg er tilfreds med de offentlige systemer. Min gamle bedstefar har nu faaet elektronisk adgang til sine journaler, hvilket er meget vigtigt for at han ogsaa selv har indsigt i behandlingsforloebet. Foer skulle han selv kontakte hver enkelt laege / sygehis og faa det tilsendt efter en endt konsultation / behandling.

@Lars Skovlund:

Der er systemer i drift som slet og ret ikke giver mening i den form, som de ligger i nu - som f. eks. det frie laegevalg som ogsaa er naevnt tidligere. Systemet er meget komplekst i forhold til hvor tit systemet anvendes og isaer naar den gennemsnitlige bruger er taget i betragtning. Saadanne fejl kan og skal fanges allerede i designfasen, og altsaa laenge foer systemet bliver testet.

Brugertest behoever ikke koste alverden - man kan eksempelvis lade et panel vurdere hvordan systemet fungerer, og indrapportere design / funktionsaendringer mod at faa et gavekort en gang i mellem. Det fungerer for f. eks. Epinion, voxmeter, etc.

Saa skal der selvfoelgelig vaere nogle udviklere til at rette fejl / lave aendringer, men det er jo ikke noedvendigvis det de skal lave hele tiden.

Paa den maade indsamles der ogsaa en del viden som kan bruges naar det naeste system designes.

Michael Niebuhr

Jeg kan godt lide ideen med at splitte frontend og backend. Det lægger op til, at der vil foregå en dialog om, hvilke situationer systemet skal kunne håndtere. Det virker ofte som om, at man kun har tænkt eet scenarie for hver situation, og at systemet bremser sig selv i at håndtere andre scenarier.

Asbjørn Jensen

I forbindelse med at jeg blev 65 blev jeg præsenteret for en sværm af IT fejl i de dokumenter som jeg skulle udfylde. Jeg ser her helt bort fra brudte links. Hvad er så årsagerne ? Først og fremmest det offentlige har monopol og brugerne kan ikke fravælge dem.
Jeg tvivler på om der overhovedet er kvalitetsikring af applikationerne.
Jeg klagede til min borgmester, men da kommunen havde systemer der virkede fandt borgmesteren det uproblematisk at de adgange jeg mødte var fejlbehæftede. Han understregere desuden at kommunens medarbejdere havde pligt til at indberette fejl. Jeg kunne så konstatere at heller ikke borgmesteren kunne trænge igennem til IT funktionen.
eksempler . manglende uddannelse : medarbejderne kender ikke borgernes brugerflade. Manglen de uddannelse : medarbejderne ved ikke hvordan de rapporterer fejl. Uvilje: Henvendelser besvares ikke og fejlkonsekvenser rettes ikke. Uvilje : henvendelse til klageorgan besvares med "en sang fra de varme lande" besvarelse af den oprindelige henvendelse kaldes besvaret uanset at intet svar er givet. Der dækkes over IT fejl, når så et dagblad opdager det, dækkes der over fejlen, ingen meddelser udsendes og udgifterne forsøges dækket ved at foranledige extra gebyrer.. osv

Martin Hass

Den 30/4-2013 blev udviklingsvejledningen for selvbetjeningsløsninger lanceret, se den her: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/godselvbetjening

Vejledningen er et ud af de 60 initiativer i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for 2011-2015, og den introducerer 24 krav som alle offentlige selvbetjeningsløsninger skal opfylde. Læs om alle initiativer her: http://www.digst.dk/Digitaliseringsstrategi/Digitaliseringsstrategiens-i...

Den virker umiddelbart god, og det vil uden tvivl resultere i MEGET mere brugervenlige løsninger hvis den bliver fulgt til punkt og prikke. Dog hæfter jeg mig ved flere ting, bl.a. at der ikke er krav om at tidligere lancerede selvbetjeningløsninger skal gennemgås så de overholder kravene, da de første selvbetjeningløsninger der er lanceret er dem der menes at have størst potentiale...

Henrik Christensen

Et af de danske forsikringsselskaber havde på et tidspunkt en regel om, at nye IT folk skulle i praktik i forretningen. En af dem der havde været igennem den mølle, udtalte nær produktionstid for en applikation, at det kunne vi ikke være bekendt at give dem i den tilstand, det ville de ikke være tjent med. Og således fik vi rettet på en designbøf inden produktionstidspunkt, fordi der var konkret viden om hvad der ville virke, og ikke virke, og en ansvarlighed overfor dem der skulle have gavn af produktet.
Succes med et projekt bør måles ude hos brugerne via tilfredshed og forretningsværdi opnåelse. Hvis nogen signer af på en underleverance forinden, så har de ansvaret for at den virker retvendt i forhold til det samlede projekt. Hvilket naturligt hænger sammen med krav til både leverancen og processen.
Måske ansvarligheden ikke er tilstrækkeligt veldefineret, med konsekvens, til at opnå den rette 'Definition of Done'?

Asbjørn Jensen

Det er dejligt at se alle de gode holdninger til brugervenlighed, men i det offentlige er det en misforståelse. De er simpelthen ikke interesserede i kontakt med brugerne og gør hvad de kan for at skræmme brugerne. De har afskaffet webmasters og deres personale er ikke uddannet til at rette fejl. Min Borgmester (Høje Taastrup) udtaler enda at det er ligemeget at den brugerflade jeg møder er defekt, når kommunen har andre systemer der virker, dem kunne jeg da bare have valgt.

Jørgen Henningsen

Det som jeg synes er mest deprimerende er prisen på disse selvbetjeningsløsninger.
Det er vel ofte svimlende beløb på mange hundrede millioner kroner.
Når projekter går galt er det beløb i den størrelsesorden, som kommer frem.
NEMID kostede f.eks. 871 millioner: http://www.computerworld.dk/art/112204/saa-mange-millioner-kroner-koster...

Jeg kender ikke arbejdsbyrden i den slags projekter, men det lyder dyrt i forhold til hvad man ellers betaler for webudvikling. Hvis det så oveni ikke virker ordentligt, så er vi da alle helt til grin.

Allan Astrup Jensen

Enig, jeg tror forklaringen er at de offentlige indkøbere og politikere ikke kan gennemskue de smarte IT-sælgeres løfter og ikke sørger for ordentlige specifikationer, budgetter og kontrakter. Det er jo ikke deres egne penge, og hvis det går galt, så er det andre der betaler. Jeg har ikke hørt om at de ansvarlige nogensinde er blevet fyret og gjort ansvarlige for økonomiske tab. Det ville heller ikke undre mig om der engang imellem også er korruption mv. indblandet.

Asbjørn Jensen

Det kræver viden at købe, det er ikke bare noget man kan outsource.
De offentlige skal på kvalificeret vis være en del af specifikationsprocessen.
Og når de så får leverencen skal de checke at ønskerne er opfyldt.
Man skal også forstå at når man outsourcer 100% bliver >20% af udgifterne hos en selv. ( så ingen laises faire her)

Herefter kommer driftfasen, der koster mange penge især under opstart hvor de lovede besparelser slet ikke kan realiseres. Men altid er forud diskonteret fx 1813

Log ind eller Opret konto for at kommentere