Datalog efter amerikansk fintælling: Mine bachelor-studerende kunne have hacket vores valg

Illustration: leowolfert/Bigstock
Det amerikanske præsidentvalg blev ikke direkte afgjort gennem hacking, men det kan det meget vel blive i 2020, advarer professor.

Der er intet, der tyder på, at hackede valgmaskiner afgjorde det amerikanske præsidentvalg i november. Til gengæld er sikkerheden endnu dårligere end hidtil troet.

Det konkluderer de to dataloger J Alex Halderman og Matt Bernhard fra University of Michigan, der begge har deltaget i en netop afsluttet fintælling, der blev stoppet i flere stater, men stadig ikke har vist tegn på svindel.

»Fintællingen understøtter at valgresultatet var korrekt,« fortæller Matt Bernhard ved sikkerhedskonferencen 33C3, skriver The Guardian.

Læs også: ITU-professor livehacker amerikansk valg-maskine

Den opdagelse har dog ikke givet de to dataloger ro i sindet.

»Undervejs fandt vi ud af, at det er endnu nemmere at hacke et amerikansk præsidentvalg end jeg troede,« siger Halderman.

Tidligere forskning har fundet svagheder i samtlige stemmemaskiner, der er testet. Svagheder, der fx gør det muligt at overskrive det antal stemmer, som en kandidat har fået, med et nyt tal.

Læs også: Hacking af elektroniske valgmaskiner spøger igen til amerikansk præsidentvalg

Men usikkerheden ligger i høj grad også i organiseringen omkring valgmaskinerne, fortæller Halderman.

I Michigan bruger 75 procent af distrikter de samme to små virksomheder til at aflæse maskinerne. Hvis disse to selskaber kompromitteres er det teoretisk muligt at afgøre valgresultatet i Michigan.

»Det var nyt for mig, hvor centrale disse angrebspunkter er,« siger Halderman.

Læs også: USA: It-sikkerhedschefer uenige om muligheden for at hacke det amerikanske præsidentvalg

Et andet kritikpunkt som eksperter har rettet mod det amerikanske valgsystem, er manglen på et såkaldt papir-spor i flere stater. Dvs. at mange distrikter ikke gemmer afstemningen andre steder end på de digitale maskiner - og dermed ikke kan verificere resultatet.

Men selv i de stater, der har et papir-spor, bliver det ikke brugt, siger Halderman, der kalder det chokerende, at papir-sporet ignoreres efter så tæt et valg.

Læs også: Google live-visualiserer valgproblemer på baggrund af søgninger

»Hvad vi har brug for i USA, hårdt brug for, er en reform af valgprocessen. Selv hvis valget i 2016 ikke blive hacket, så kan 2020 valget meget vel blive det. Vi står overfor mere og mere magtfulde og succesfulde statslige angribere. Vi har brug for noget forsvar,« forklarer Halderman og tilføjer:

»Jeg er ret sikker på, at min bachelor-klasse (undergraduate red.) i sikkerhed kunne have ændret udfaldet af præsidentvalget. Det er virkelig slemt.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenn Nielsen

Det er moderne , for tiden , at fraskrive sig ansvar og lægge det over på borgerne. Derfor synes jeg vi herhjemme skal overlade arbejdsbyrden med - og ansvaret for - at generere papir-sporet til........ Befolkningen.

Hov ! Vent.....

K

  • 0
  • 0
Henrik Pedersen

Det skal digitaliseres!

Måske vi kunne skrive vores NemID nøglekort nr. på hver stemmeseddel og et telefonnr., og så kan de ringe os op og bede om den relevante nøgle fra papkortet til at tjekke det virkelig er os?

Vi kunne samtidigt køble stemmerne til CVR og se hvem der stemmer på parti'er der er lidt for nytænkende. Og de som ikke stemte må jo være terrorister!

Godt nytår folkens. ;)

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere