Datalæk på stribe: En million Clubhouse-brugere endte i hackingforum

Clubhouse-appen er kun tilgængelig via App Store Illustration: Skærmbillede/Apple
En database med over én million Clubhouse-brugeres profildata ligger gratis tilgængelig på et populært hackingforum. Det er trejde historie i løbet af den seneste uge om store mængder bruger-data fra populære sociale medier, som er endt i hacker-fora.

En SQL-database med 1,3 millioner Clubhouse-brugeres oplysninger ligger frit tilgængelig på et populært hacking-forum.

Det skriver Cybernews.

Data skrabet fra brugernes profiler på det sociale medie indeholder blandt andet bruger-ID, brugernavn, navn og antal følgere. Ifølge mediet, kan ondsindede hackere bruge oplysningerne til at udføre social engineering-angreb og phishing.

Hvis de kriminelle kombinerer Clubhouse-data med oplysninger fra andre læk, kan det potentielt lede til identitetstyveri, skriver Cybernews. Det er på trods af, at man ikke har fundet nogle sensitive informationer som kreditkort-oplysninger blandt data.

Læs også: Hundredtusinder af danskeres data stjålet fra Facebook i kæmpe datalæk

Ifølge Clubhouse selv, er der ikke tale om et datalæk, men at oplysningerne alle er offentligt tilgængelige:

»Dette er misvisende og falskt. Clubhouse er ikke hacket. Den data, der henvises til, er alt sammen offentlig profil-information fra vores app, som hvem som helst kan tilgå via appen eller vores API,« skriver man på Twitter om Cybernews-nyheden, der er opdateret med forklaringen.

Cybernews har kontaktet det sociale medie med yderligere spørgsmål om praksis for privacy, eftersom det er muligt at skrabe så stor en mængde data på én gang.

Nyheden kommer i kølvandet på to andre tilfælde af enorme mængder sociale medie-data, der ligger til salg på nettet. I starten af sidste uge kom det frem, at over en halv milliard Facebook-brugeres oplysninger var sat til salg, og senere på ugen handlede det om halv milliard LinkedIn-brugeres oplysninger, som man kan købe online.

Læs også: Endnu et læk: Data fra halv milliard LinkedIn-konti sælges nu online

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere