Datalæk i Texas afslører millioner af vælgeres stemmehistorik
En fil med oplysninger om millioner af texanere, inklusive navn, adresse, køn og stemmehistorik til blandt andet præsidentvalg, som går flere år tilbage, er blevet fundet ubeskyttede online.
Det skriver det amerikanske medie TechChrunch, der har fået tilsendt en kopi af filen. Filen blev fundet af en newzealandsk 'datalæk-jager', som går under pseudonymet Flash Gordon.
Filen indeholder omkring 14,8 millioner poster og lå på en usikret server uden password.
Ejeren af den usikrede server er ikke fundet, skriver TechCrunch, men en analyse af dataen viser, at den blev indsamlet af virksomheden Data Trust, der blev skabt af det Republikanske Parti for at skaffe stemmedata i forbindelse med valgkampagner.
En talsperson fra Data Trust har ifølge TechCrunch nægtet at kommentere til citat.
Filen er tæt på 16 gigabytes og indeholder adskillige felter, heriblandt personoplysninger som navn, adresse, køn og stemmehistorik.
Derudover var der felter om individers syn på indvandring, abort og retten til at bære våben, samt hvorvidt de stoler på Hillary Clinton.
En væsentlig mængde oplysninger om individers stemmehistorik er allerede offentligt tilgængelige i Texas mod betaling, dog ikke oplysninger om eksempelvis individers politiske tilknytning og partimedlemskab.
