Datafejl koster staten milliarder: 80 procent af fejlene stammer fra Skat selv

28. april kl. 03:449
Røg i it-system
Illustration: Nanna Skytte.
Det er Skat selv, der er synderen i forhold til de datafejl, som gør det svært at inddrive gigantiske summer til offentlige kasser. Det fremgår af regeringens udspil til forhandlinger på gældsområdet. Der foreslås at anvende 350 årsværk til manuel oprydning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den danske stat har svært ved at indkassere de milliarder af kroner, som borgere og virksomheder skylder til statskassen. Knasten er de massive it-problemer, som Skat har lidt under i årevis, der spænder ben for inddrivelsen af gæld fra de omtrent 1,1 mio. borgere og godt 160.000 virksomheder, der skylder fælleskassen svimlende 144 mia. kroner.

Beløbet kan sammenlignes med det samlede skatteprovenu i 2020, som var 1.103 mia. kr

Folketingets partier forhandler lige nu om netop gældsområdet. I regeringens udspil, som Version2 er i besiddelse af, kan man læse, at langt størstedelen af de fejlbehæftede gældsposter kan henføres direkte til skattevæsenets egne it-systemer.

Således kom omtrent 80 procent af den samlede gæld i 2021, som ikke er parat til inddrivelse, fra skattevæsenets egne it-systemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gældens samlede kursværdi, som giver et øjebliksbillede af gældens reelle værdi, baseret på skyldnernes betalingsevne, er kun på ca. 35 mia. kroner. I august sidste år lå væksten i gælden på én milliard kroner om måneden.

Det centrale problem i inddrivelsen er fejl i posterne. Og problemet findes på indersiden af systemerne.

Fejl skyldes forskel i datakrav

Fejlene skyldes primært, at der er forskel på de datakrav, som er nødvendige for opkrævningen, og de datakrav, som skal være opfyldt, for at der kan ske en lovmedholdelig inddrivelse.

Problemerne kan også skyldes fejl i stamdata- og registreringspraksis, lyder forklaringen i udspillet.

I 2021 blev 38 procent af gælden fra it-systemet Skattekontoen, der inddriver størstedelen af indtægterne til det offentlige fejlmarkeret ved modtagelse i inddrivelsessystemet DMI, der skal udfases til fordel for EFI-efterfølgeren PSRM.

Sådan ser skattevæsenets systemer ud

Skattevæsenet har ca. 230 it-systemer i drift, hvor en række af dem, med navne som Skattekontoen, PSRM, DMI, Kobra, SAP 38 m.fl. inddriver skat fra borgere og virksomheder. Her er nogle af dem:

EFI - Et Fælles Inddrivelsessystem

Skats tidligere skandaleramte system, som blev lagt i graven i efteråret 2015. Dødsdommen til EFI betød, at gælden til det offentlige voksede med 500 millioner kroner om måneden. Efter professor Søren Lauesens mening var det dog ikke umuligt at rette fejlene i systemet og få det til at køre videre.

PSRM - Public Sector Revenue Management 

PSRM er navnet på et Oracle-produkt, men benyttes også om det omsluttende system, der skrives i Java. I slutningen af 2018 var der 50 til 70 udviklere på Oracles PSRM-system, mens yderligere 50 arbejdede på Java-applikationerne. Systemet er i stand til at inddrive gæld fra borgerenes løn.

PSRM blev erklæret færdigt i starten af 2019, men september samme år fastslog Rigsrevisionen at systemet ikke havde hele den funktionalitet, der er nødvendig for at kunne understøtte alle inddrivelsens processer.

DMI - det midlertidige inddrivelsessystem

DMI er en nødløsning, som skulle tage over efter EFI. DMI var planlagt til nedlukning i 2021, men der er ingen slutdato at se i papirerne fra regeringens gældsudspil.

Skattekontoen

Skattekontoen blev sat i drift i 2013 og håndterer 85 procent alle skatteindtægter. Sidste år svarede systemet for en indtægt på 926 milliarder kroner. I efteråret 2021 blev det opgivet at sammenkoble Skattekontoen med PSRM. Skattekontoen har været plaget af fejl med rente-beregning, helt tilbage fra da systemet blev sat i drift.

I efteråret 2021 opgav Skatteministeriet helt at koble Skattekontoen sammen med PSRM-systemet, som kan indeholde gæld i borgernes løn.

Ved udgangen af 2021 indeholdt DMI over 13 mio. fejlramte gældsposter, hvilket svarer til over halvdelen af alle gældsposter i systemet, skriver regeringen i udspillets faktaark.

Tvivl om datoer

Datafejlene består eksempelvis i tvivl om, hvornår gælden er stiftet, eller om den samme gældspost er sendt til inddrivelse to gange. 

Fejlene betyder, at Gældsstyrelsen ikke har mulighed for at inddrive gælden, og at gælden heller ikke kan overføres til PSRM, det nye inddrivelsessystem. I modsætning til DMI har PSRM en række datavalideringsfunktioner, der forhindrer, at der sendes fejlramte gældsposter til systemet.

Gæld med fejl sendes fortsat til gammelt system

Derudover sender en gruppe øvrige kreditorer, som kommuner og offentlige forsyningsselskaber, fortsat fejlbehæftet gæld til DMI, dog i væsentligt mindre omfang end Skatteforvaltningens egne systemer. For kommunernes vedkommende blev 68 procent af den gæld, der blev oversendt i 2021, fejlmarkeret ved modtagelsen i DMI-systemet.

Det medfører, at dele af den nye gæld ikke kan inddrives, og at »gældsmassen til oprydning fortsat er dynamisk,« som det formuleres i et oplæg til et temamøde med overskriften: »Der er fortsat behov for at rydde op.«

Der er igangsat en række analyser i skatteforvaltningen, der kan danne grundlaget for en samlet plan for genopretning af gældsområdet og en styrket opkrævning i skatteforvaltningen, skrives der i udspillet.

Folketinget vedtog i 2015 en lov om at udskyde forældelsen af gældsposter under inddrivelse, således at gældsposterne ikke kunne forælde tidligst i november 2021.

I 2020 vedtog Folketinget at forlænge forældelsesudskydelsen til 2024. Uden yderligere forlængelse vil gældsposter for en nominel værdi af mellem 75 – 90 mia. kr. forælde fra 2024.

350 årsværk til manuel oprydning

Regeringen foreslår desuden, at der skal sættes 350 årsværk af til manuel oprydning i gælden. 

I 2021 blev 1 mio. gældsposter gennemgået, og oprydningsindsatsen er en ressourcekrævende indsats i Gældsstyrelsen, der er prioriteret efter en størst-først-strategi, hvor der er fokus på at oprydde de mest værdifulde gældstyper, der tilhører de største offentlige kreditorer, skrives der i regeringens udspil.

Nye initiativer til inddrivelse

Regeringen har overfor Folketingets partier foreslået en række initiativer på området.

Blandt initiativerne i udkastet foreslår regeringen en forenklet model for lønindeholdelse, hvor der i dag findes to regelsæt. Det foreslås at udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere under lavindkomstgrænsen, således at der fremover kan tilbageholdes indtægter på alle gældstyper og ikke kun få udvalgte, som i dag.

For andre skyldnere vil Gældsstyrelsen fremover kunne lønindeholde med en afdragsprocent på fire til 60 pct. af skyldners nettoindkomst. Det maksimale afdrag på 60 procent nås ved en nettoindkomst på over 450.000 kr. om året.

Da forhandlingerne mellem regeringen og partierne pågår i øjeblikket, kan det ikke siges på nuværende tidspunkt, hvordan det konkrete forlig vil ende. Ifølge Skatteministeriet forventes et forlig at være på plads til maj.

Version2 undersøger i den kommende tid skattevæsenets problemer med gældsinddrivelse og it. Tips kan sendes til redaktionen på adressen tip@version2.dk.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
28. april kl. 14:58

Med lovgivning - og lovændringer - ofte af opportunistisk oprindelse, vil den højre hånd i Skat til tider ikke ane, hvad den usynkroniserede venstre går og gør, og det kan intet IT-system følge med til.

Og så længe politikerne skyder løs, og tror at et vedtagent lovforslag er ensbetydende med, at det så også kan praktiseres, vil man aldrig nå at komme til bunds i meningen med disse love før den næste lov toner frem (efter en overskrift i tabloidpressen...)

Hertil kommer så den manglende lyst til at udskifte gamle fodslæbende systemer, så længe de bare kan kravle afsted, og på et tidspunkt kollapser det hele: Lov-iver, manglende samspil med eksisterende lovgivning, opportunisk lovændringer, forældet udstyr - og i den grad manglende rettidig omhu !!!

Og hér står vi så, og skal bruge 350 (kvalificerede ???) årsværk til at rede trådene ud. Mon ikke det bliver min. x3 inden man får set sig om ?

Og hvad vil man så gøre, dér hvor to cirkulærer strider mod hinanden ? Tolke til Skats fordel eller borgerens ?

Og hvis/når man nogensinde virkelig bliver færdig, og er kommet gennem de utallige klager og tvister, der natulivis vil opstå, er der så nogen som drager en lære af denne katadtrofisk flove oplevelse ?

Politikerne fortsætter deres lovgivningsudspyning, Skat vånder sig under pludselige ændringer, som skal implementere - hvis de da ellers kan - og sådan venter vi bare på en ny skandale eller et nyt kaos om nogle år.

Og i mellemtiden mangler så finencieringen af alle politikernes højtflyvene tanker og løfter om klima og CO2-begrænsning - med Danmark i spidsen som verdens frelser.

Men hvem kerer sig dog om den slags jordbundne og triste pengesnak ?

9
28. april kl. 18:29

efter en overskrift i tabloidpressen...

Hvordan ser en overskrift ud som får politikere til at skabe 500 gældstyper, alle med forskellige krav og egenskaber...

Og i mellemtiden mangler så finencieringen af alle politikernes højtflyvene tanker og løfter om klima og CO2-begrænsning

Der mangler ikke penge. Hovedparten af pengene spildes og har ingen effekt på det som det påstås.

6
28. april kl. 13:03

Det er da en flot maskine, Skat har fået der.

4
28. april kl. 11:26

At de først NU indfører et system der rent faktisk validerer data ifht. lovkrav der sikrer at det er en gyldig gældsinddrivelse er jo bare sørgeligt, men endelig.

Så må man jo sætte personer på at rydde op i de gamle L... og nyde at der så forhåbentlig fremover IKKE kommer forkerte inddrivninger afsted, som modtageren jo oftest ikke har skyggen af chance for at kende retmæssigheden af.

7
28. april kl. 14:15

At de først NU indfører et system der rent faktisk validerer data ifht. lovkrav

"Først nu" og "først nu"... PSRM er ikke længere funklende nyt, og har valideret data al tid. Det er de primære årsager til, at det har taget lang tid at få fordringshavere koblet på - datakrav og indgangsfilter i PSRM har krævet en ret stor indsats fra alle involverede.

3
28. april kl. 10:41

Før nogen begynder at tro, at almindelige lønmodtagere også kan slippe for at betale deres gæld til skat: det er ikke de lavhængende frugter, der bliver til uinddrivelig skattegæld. Man skal faktisk kende krumspring, for selv i Skat skal regnskabet stemme (+/- nogle få procent). Jeg har f.eks. aldrig (når jeg havde et betalt job) oplevet at udfylde min selvangivelse ærligt uden at få ca en ekstra månedsløn udbetalt i april (og aldrig prøvet at være uærlig over Skat). Det er måske, fordi jeg ikke kan/tør/vil snyde; men der er også et element af: "ærlighed varer længst".

De fleste af os snyder ikke bevidst; heldigvis. Men handel med fast ejendom, snedige firmakonstruktionrt m.m. siges at give visse muligheder.

AI (læs ML) kommer næppe på tale, som andet end hintgenerator til Skats regnskaber. Hvor skal vi sætte ind?

Jeg tror snarere, at man skal se på hvem, der har interesse i at "fifle"?

2
28. april kl. 10:23

Jeg forstår ikke hvorfor der er forskellige krav til opkrævning og inddragelse. Kravene burde være de samme. Enten er det et lovligt krav, eller også er det ikke. Den eneste forskel i det private er om kravet er bestridt eller ej. Oprydning i et gamle er en ting, men man burde sørge for at der IKKE kommer forkerte data ind. De skal retur med det samme, så kravstiller kan rette sit krav til. Så kan man forhåbentlig stoppe nye fejl. Det er der et privat firma ville starte, stands ulykken, sørg for at der ikke kommer flere fejl, og så kan man starte på at rydde op.

5
28. april kl. 11:59

350 manuelle årsværk - det må da give dig julelys i øjnene.