Dataetisk Råd: Vi blev ikke hørt om »stærkt bekymrende« kunstig intelligens hos Skat
Skattevæsenet har fået bedre muligheder for at indsamle og samkøre data om danske borgere i forbindelse med kontrol.
Folketinget har for nyligt vedtaget et lovforslag, der betyder, at Skat må indsamle data fra alle andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder og samkøre dem med skats egne data for udvikle machine learning-baseret kontrol. Loven blev vedtaget uden modstand i Folketinget.
Som Version2 løftede sløret for i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget i starten af december, vil Skat gennemføre en »bedre og mere intelligent kontrol.«
Derfor skal det vedtagne forslag give skat lov til at »behandle, herunder samkøre de oplysninger, Skatteforvaltningen er i besiddelse af med henblik på at udvikle både machine learning-modeller og analytiske modeller, som vil kunne målrette, understøtte og effektivisere Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.«
Dataetisk Råd er ikke blevet hørt
Men Dataetisk Råd er ikke blevet hørt i forbindelse med behandlingen af den nye lov.
På sociale medier skriver rådets formand Johan Busse:
»Det er stærkt bekymrende, at Folketinget reelt ikke ved, hvor principiel og skelsættende en beslutning, der er truffet her om SKATs adgang til i blinde at høste og anvende borgernes data. Dataetisk Råd har ikke været inddraget.«
Ifølge Dataetisk Råd er dets formål blandt andet at:
»rådgive Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om dataetiske spørgsmål ved brugen af data og ny teknologi.«
Version2 har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Johan Busse.
Skatteordfører: Hjemmel er alt for bred
Dennis Flydtkjær, som er skatteordfører for Dansk Folkeparti, var blandt de få der stillede kritiske spørgsmål under lovbehandlingen.
Til Version2 skriver han på mail:
»Jeg var ærligt meget i tvivl om, hvad jeg skulle stemme. På den ene side, så synes jeg det er godt, at man i større grad bruger data til, at udsøge de rigtige når der skal laves kontrol. Men på den anden side får ministeren en alt for bred hjemmel til at bruge data. Den hjemmel forsøgte jeg at få indsnævret både under debatten af forslaget og via en byge af spørgsmål, men ministeren ville ikke ændre noget. Om det var det rigtige at stemme for må tiden dømme mig på, men jeg forsøgte at få det ændret og mener stadig, at den hjemmel Skat har fået, er alt for bred.«
Danske Revisorer: På kollisionskurs med GDPR
Dataetisk Råd er langt fra de eneste, der ser problemer i den nye lov. I et høringssvar fra Danske Revisorer, der repræsenterer revisorbranchen i Danmark, skrev organisationen blandt andet:
»Vi mener, det er problematisk at skabe en generisk hjemmel uden et specifik formål til registersamkøring, som heller ikke har en afgrænset anvendelse. Det er efter vores opfattelse problematisk i forhold til den generelle persondatabeskyttelse og opretholdelse af de almindelige frihedsrettigheder.«
Den nye lov vil efter Danske Revisorers vurdering give mulighed for at »fiske« efter sammenhænge, som måske ikke findes i virkeligheden, og dermed kan bidrage til at mistænkeliggøre skattepligtige uden grund. Det mener organisationen er i strid med GDPR-reglerne.
Jurist: Svært at gennemskue teknologiudvikling og dataanvendelse
Lovforslaget ledsages af en bekendtgørelse om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysninger ved udvikling af it-systemer. Den bekymrer lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet Hanne Marie Motzfeldt, som tidligere har udtalt til Version2:
»Jeg som forsker bliver bekymret, når jeg læser en bekendtgørelse som den her, hvor det er svært at gennemskue, hvad det egentlig er for en teknologiudvikling og dataanvendelse, som der skabes plads til. Det er næppe nogen hemmelighed, at jeg som forsker ser et skred på det digitale område, hvor embedsværket i meget høj grad har fået overdraget den lovgivende magt. Og som jeg har sagt før, så er der flere – og forbundne – problemer med den udvikling.«
Det første problem i Hanne Marie Motzfeldts øjne er, at embedsværkets lovgivning – bekendtgørelserne – smutter udenom de garantier, som der er sat i grundloven for grundighed og for at sikre en demokratisk debat om det offentliges teknologianvendelse og databrug.
»Det andet problem er, at det embedsværkets hovedopgave at fokusere på effektivitet. Det er altså ikke embedsværkets opgave at sætte sig ned og overveje alle konsekvenser af, at vi ruller bred databrug ud i det offentlige – og hvilket samfund, vi skaber til fremtiden, og hvorvidt det er det samfund, som vi faktisk ønsker os. Det er de folkevalgtes opgave – og de er jo så skåret væk som et overflødigt led, når man bruger bekendtgørelser.«
Også professor Brit Ross Winthereik, der leder Center for digital velfærd på IT-Universitetet, er bekymret over, at udviklingen kan gøre skattevæsenets kontrolfunktion til en såkaldt 'black box.'
»Man vil lave selvlærende algoritmer, men faren er jo, at ingen bliver i stand til at forklare borgerne, hvad der sker, og det kan gå ud over tilliden mellem borgere og stat,« har hun tidligere udtalt til Finans.
»Det bliver særligt problematisk, når det handler om en institution som skattevæsenet, der finansierer hele vores velfærdssamfund.«
