Dataetisk Råd er på jagt efter input for at danne holdninger

Formanden for Dataetisk Råd ønsker input til at udvikle standpunkter til dataetiske problemstillinger.

Når Dataetisk Råd i dag, onsdag 20. november, afholder debatmøde på CBS i Dalgas Have, så er det for at få input til, hvilke problemstillinger rådet skal beskæftige sig med.

»Vores kommissorium giver os to hovedopgaver. For det første skal vi skabe debat om dataetiske spørgsmål. Vi ønsker en offentlig diskussion om, hvad folk er bekymrede for. Hvad mener folk er fair og rimeligt, og hvad er ikke?« siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.

Rådet blev etableret i april i år, og der har indtil videre kun været afholdt et enkelt møde, så rådsmedlemmerne er ifølge formanden stadig i gang med at »finde deres ben«.

Han betegner debatmødet i dag som et startskud til at løfte den første opgave.

»Anden hovedopgave har vi ikke haft på programmet endnu, så der er vi noget mere fluffy og uklare. Vi skal understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse i erhvervslivet og den offentlige sektor. Her kan vi komme med anbefalinger og forslag på samme måde som Det Etiske Råd. Det kan vi ikke endnu med udtalelser og anbefalinger på det konkrete niveau,« siger Johan Busse.

Han påpeger, at de sidste medlemmer af rådet blev udpeget i starten af maj. Så kom der et valg, og derefter røg man ind i ferieperioden, hvilket betød, at det første møde i rådet blev afholdt 27. august.

Fire-fem møder om året

»Det er et råd med virkelig mange kvalificerede topfolk. Det er forudsat, at vi skal have fire eller fem møder om året, og da det er folk med travle kalendere, bliver det en udfordring, som vi allerede kæmper med i sekretariatet. Det er forudsætningen for at dykke ned i nogle emner og få taget konkret stilling og komme med anbefalinger, der kan bruges til noget og ikke bare er varm luft. Det er den praktiske udfordring for os,« siger Johan Busse.

Det betyder også, at rådet ikke bare er en meningsmaskine, der har svar på og holdninger til alle mulige dataetiske problemstillinger.

Eksempelvis forsøgte Version2 uden held i forrige uge at få en kommentar til, hvordan befolkningen sikres indsigt i helt eller delvise automatiske beslutninger

Har I en holdning til, hvordan det sikres, at mennesker kan få indsigt i beslutninger, som bliver truffet af algoritmer?

»Nej. Det kan måske lyde lidt underligt om et råd, der skal rådgive, men vi har ikke en holdning til noget endnu, fordi vi ikke er fremme ved den målstreg endnu, hvor vi er parate til at tilkendegive vores mening. Vi har ikke haft de drøftelser, så vi kan ikke svare på sådan et spørgsmål.«

OK, så I er stadig i gang med at finde ud af, hvad det er, I skal se på, og hvordan I skal forholde jer til de forskellige dataetiske problemstillinger. I har ikke en holdning til dem endnu.

»Ja, det er rigtigt. Det er to ting, vi har sat i gang, hvor vi har nedsat nogle arbejdsgrupper. Dels vores metodearbejdsgruppe, som er forudsætningen for, at vi udarbejder en metode, som er tilstrækkelig god til, at vi kan anvende den og udtale os kvalificeret om et emne. Det forventer jeg, at vi rimelig hurtigt kan nå frem til,« fortæller Johan Busse.

Derefter er det planen, at Dataetisk Råd skal se på samkøring af data i den offentlige sektor.

»Vi skal også have et bruttokatalog over alle de problemstillinger, som bliver drøftet løbende, og som man kan læse om hos jer og mange andre i dagspressen.«

Fritsvævende dataetik?

Tidligere har Johan Busse – med henvisning til Dataetisk Råds kommissorium – oplyst til Version2, at rådet ikke skal tage direkte eller indirekte stilling til enkeltsager, eller til om gældende ret er overholdt.

Hvis I ikke kan svare på spørgsmål, fordi det kræver en fortolkning af eksempelvis databeskyttelsesforordningen og dermed strider imod jeres kommissorium, hvilke dataetiske problemstillinger kan I så diskutere?

»Det, jeg sigtede til med det svar, er, at vi er afgrænset af kommissoriet over for Datatilsynet. Vi skal ikke tage stilling til specifikke spørgsmål, som er reguleret af GDPR eller anden lovgivning,« siger Johan Busse.

Han forklarer, at dataetikken er det, der ligger oven på lovgivningen.

»Jeg ser mange dataetiske problemstillinger i medierne, men uanset hvor meget vi gerne ville, og det ville være hensigtsmæssigt, så er vi et råd, der skal mødes og beslutte, at det her er noget, vi beskæftiger os med. Så skal vi finde ud af, hvordan vi kan have en kvalificeret mening om det. Det første, Rådet tager fat på, er at udvikle en metode, vi kan arbejde ud fra,« siger Johan Busse og fortsætter:

»Man kan hurtigt nå frem til, hvad man synes, og hvad man fornemmer er det rigtige, og det vil ofte også være en god ledetråd, men hvis vi skal sige noget med en vis vægt og autoritet udover det, at vi er udpeget til at sidde i det her råd, så skal vi også kunne kvalificere det på en eller anden måde og have en metode til at kvalificere det.«

Men der er vel ikke nogen dataetiske problemstillinger, som er løsrevet helt fra eksisterende lovgivning?

»Jo, det mener jeg godt, der kan være, men det skal ikke forstås sådan, at vi bare læner os tilbage og siger, at det må Datatilsynet klare,« fortæller Johan Busse.

Han fortsætter:

»Eksempelvis skal vi i gang med at se på, om der et dataetisk problem med samkøring af data i den offentlige sektor. Det er i høj grad også reguleret af GDPR. Så må vi finde ud af, hvor langt vores mandat rækker i forhold til eksisterende lovgivning, og finde ud af, hvor vores plads er i det,« siger Johan Busse.

En lynafleder for misfornøjethed?

Formanden ser etableringen af Dataetisk Råd som en politisk erkendelse af, at der er behov for at se på, hvad data bruges til i et digitaliseret samfund, og hvilke konsekvenser det får for det enkelte menneske og for samfundet generelt.

»Det er en erkendelse på politisk niveau af, at folk har fået øjnene op for brug og misbrug af data, og vi har set nogle væmmelige historier, som vi kan være nogenlunde enige om, at det går ikke, eksempelvis Cambridge Analytica og Snowdens afsløringer. Der er nok ved at rejse sig en bevægelse, der trækker i modsat retning,« siger Johan Busse og tilføjer:

»Der har politikere og virksomheder brug for et Dataetisk Råd, der blandt andet samler de bekymringer og får dem kvalificeret. Hvor er der etiske problemstillinger, og hvor skal der trækkes grænser?«

Nogle vil måske mene, at Dataetisk Råd er en slags lynafleder overfor mistillid og mistro i forhold til dataanvendelsen. Nu etablerer vi Dataetisk Råd, og folk kan sende deres bekymringer ind, men reelt kommer I ikke til at gøre en forskel ...

»Jeg kan godt forstå den holdning. Dataetisk Råd blev jo født ud af processen, hvor man nedsatte et Disruptionråd, som nedsatte en ekspertgruppe om dataetik, som blandt andet pegede på, at der burde være et mere eller mindre permanent Dataetisk Råd,« siger Johan Busse og fortsætter:

»Præsentationen af Disruptionrådet i medierne kom i høj grad til at handle om, at nu kommer teknologien og tager os alle sammen, og vi må bare finde ud af, hvordan vi kan leve med det. Der var kritik af, at der ikke blev taget stilling til, hvad vi egentlig vil som samfund. Når man ser det forløb, kan jeg godt forstå, at nogle mener, at Dataetisk Råd blot er slutproduktet af det: Rådet er dér, vi parkerer bekymringerne, og så går det nok.«

»Til det kan jeg kun sige, at det hverken er min eller medlemmernes ambition at fungere som lynafleder. Der er selvfølgelig kun én måde, vi kan bevise det på, og det er gennem vores arbejde.«

Dagens debatmøde er en del af det arbejde, og Johan Busse håber, at det kan engagere folk i dataetiske spørgsmål.

»Vi vil gerne skabe synlighed om vores arbejde og komme ud at fortælle om vores arbejde. En ting er, at der ligger et knastørt kommissorium på et ministeriums hjemmeside, noget andet er, at man får lejlighed til at møde rådets medlemmer, og vi kan fortælle noget om, hvordan vi ser vores opgave, og hvordan vi griber det an,« siger Johan Busse og tilføjer:

»Så vi vil gerne høre folk give deres mening til kende og fortælle om de ting, der bekymrer dem.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Foley

Interessen for Dataetisk Råds arbejde og resultater kommer til at ligge på et meget lille sted. Interviewet og formandens bemærkninger og svar afslører, hvor lidt de kan og hvilke betydningsløse opgaver de forventes at påtage sig. Rådet har allerede sovet i timen i mere end et halvt år og nu siger formanden at man først skal til at finde sine egne ben og finde ud af hvad man tror man skal se på. Tro mig, det er og bliver en sovepude, hvor politikerne mener, at de kan parkere og passificere befolkningens bekymringer. Johan Busse og rådets medlemmer er blevet taget som gidsler og blevet magthavernes velvillige redskab og skødehund, der skal sikre ro på bagsmækken og bilde befolkningen ind at de bekymrer sig om deres ve og vel. Desværre er Rådet allerede blev den sutteklud og hold-kæft bolsje, som vi alle frygtede, og som nu er blevet til virkelighed. Mange af os forudså dette og især Ida Auken satte ord på og fortalte at Rådet ville blive tandløst og uden reel magt til at kunne gennemføre noget som helst. Hun og mange andre med hende fik desværre ret, det dokumenterer denne artikel og formanden selv i interviewet.
Hvil i fred Dataetisk Råd og hold de 4-5 møder om året, med gode frokoster, og klappen hinanden på skuldrerne. Jeres bestræbelser og indsats vil intet ændre og kun give samfundet og befolkningen en falsk tryghed og tro på at I kan gøre noget som helst for Danmarks ve og vel og befolkningen stigende mistro til magthavernes evne og vilje til at hjælpe dets befolkning.

  • 9
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Dataetisk Råd konkluderer:

  • som sandt er, at menneskeretten til privatliv - netop er en menneskeret!
  • Man konkluderer, at denne menneskeret selvfølgelig !!!! også er gældende i den digitale verden, som jo blot er en del af den øvrige verden
  • og at det derfor er det enkelte menneske, der har råderetten over sine private data.
  • Man konkluderer og udtaler, at denne ret skal respekteres, og kun kan fraviges i de særlige undtagelsestilfælde, som der i forvejen er råderum til ved force majeure. I ingen andre tilfælde kan denne menneskeret fratages borgere, trædes under fode, eller bemægtiges af magthavere af både økonomisk og politisk art.
  • man stadfæster dermed, at retten til privatliv er en grundlæggende menneskeret, som skal respekteres, og som ikke kan underlægges kommerciel, videnskabelig og politisk udnyttelse.

NEJ VEL? Det ville være langt, langt, langt uden for rådets underforståede kommisorium - svarende til det Zuboff kalder "skyggeteksten" - at nå til den konklusion. Det vil føre til øjeblikkelig nedlæggelse af rådet.

Og det viser jo med al tydelighed, at Dataetisk Råd er et uetisk figenblad, og at rådets egentlige kommisorium er at hjælpe med at bane vejen for afskaffelse af retten til privatliv - også kaldet "modernisering af", "tilpasning af" eller "opdatering af" retten til privatliv til en påstået særlig digital sfære) - således at denne ret ikke står i vejen for overvågningskapitalismens og dennes håndlangeres yderligere bemægtigen sig verdensherredømmet.

Jeg vil bede de enkelte medlemmer, hvoraf der er enkelte, som jeg normalt opfatter sin havende hjertet på rette sted (jeg håber ikke, at I skuffer mig nu), om at tænke sig grundigt om, og stille sig det overordnede spørgsmål, om rådet har frihed til at konkludere, at retten til privatliv faktisk er en menneskeret? Den konklusion forenkler nemlig problemstillingerne betydeligt, i det de allerfleste etiske problemstillinger så kan overlades til den enkelte borgers afgørelse vedr. eget privatliv. Der er så kun force majeure-situationerne tilbage - men virksomheders bundlinjer, forskeres nysgerrighed og ambitioner, og magthaveres ønsker om evig magt og kontrol er ikke force majeure-situationer!

Hvis svaret er, at det ikke vil være en mulighed at konkludere det, så bør de pågældende rådsmedlemmer tage konsekvensen, tage deres gode tøj og gå, og smække højt med døren. Også selv om det koster på privatøkonomi, karrierer, spændende rejser og konferencer osv. . For ellers falder de ind under den kategori af eksperter og meningsdannere, som simpelthen går overvågningskapitalismens og andre totalitære kræfters ærinde, og gør deres beskidte arbejde ved at i praksis afskaffe retten til privatliv, og frarøve borgerne deres ret til en privatsfære.

Kort sagt: Disse rådsmedlemmer havner selv - uanset hvor hjertet ellers befinder sig i den sag - i gruppen med lakajer for overvågningskapitalismen, og andre, som øver overgreb og menneskerettighedskrænkelser mod verdens befolkninger. De er så selv med til at skabe en umenneskelig, totalitær verden.

Man kan ikke "fifle" med retten til privatliv, og påstå, at den stadig består. Det lader sig simpelthen ikke gøre.

  • 10
  • 1
Bjarne Nielsen

Formanden siger jfr. artiklen bl.a. flg:

Vi ønsker en offentlig diskussion om hvad folk er bekymrede for. Hvad mener folk er fair og rimeligt og hvad er ikke, ...

Hmm. Så man ønsker en diskussion om hvad "folket" mener, men ikke med "folket".

Og man forstår godt, at man føler sig noget ude af kontakt med virkeligheden. Dataetisk Råd er født med voldsom slagsside, når man kigger på dets medlemmer og deres baggrund (med undtagelser, men det ændrer ikke på at der er voldsom slagside) - se f.eks. her.

Men det er måske måske til at forstå, hvis man kigge på, hvem som bistår med det praktiske: "Dataetisk Råd er nedsat af regeringen, og til at betjene rådet er der blevet oprettet et nyt tværministerielt sekretariat med repræsentanter fra Finansministeriet ved Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet ved Erhvervsstyrelsen og Justitsministeriet." (fra faktaboksen i den foregående artikel).

Det siger jo alt om, hvem som har sat det skib i søen, og den som betaler for musikken, bestemmer jo også, hvad der skal spilles.

Derfor er vel også kendetegnende at man vælge CBS til at lægge rammer til "debatmødet". Det er et godt sted at tage en offentlig diskussion om folket, uden at risikere at få det alt for meget i tale. Det kunne så nemt komme til at køre af sporet ...

Det er forståeligt, at nævnet ikke har så meget at sige, og ønsker sig input, for man skal lede længe efter et lignende ekko-kammer. Så jeg tilslutter mig John Foley:

Hvil i fred Dataetisk Råd og hold de 4-5 møder om året, med gode frokoster, og klappen hinanden på skuldrerne.

I kommer ikke til at gøre anden forskel end at være syltekrukke for vigtige og nødvendige diskussioner om, hvor vi som samfund er på vej hen. Jo mindre vi hører til jer, jo bedre. Og sørg nu for i det mindste at få nogle gode frokoster, så har det da ikke været helt spildt.

PS: Nævnet navnebror, Etisk råd, har også voldsom slagsside. Men det er en snak til en anden dag.

  • 8
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Vi ønsker en offentlig diskussion om hvad folk er bekymrede for. Hvad mener folk er fair og rimeligt og hvad er ikke, ...


Allerede der har man jo afskaffet retten til privatliv! Man kan ikke sætte det ud til offentlig debat, om vi skal overholde menneskerettighederne, uden at man i praksis allerede har afskaffet disse. Det særlige ved menneskerettigheder er jo, at de er fundamentale - det er ikke op til offentligheden at stemme om/diskutere, om de nu også skal gælde, for så har man allerede afskaffet dén menneskeret. Det er jo så indlysende og logisk, at det kan undre, at nogen hopper på spinnet om, at man arbejder med "etik".

Det er ganske vist en udbredt sportsgren på tinge i øjeblikket at afskaffe menneskerettigheder og retssikkerhed - men så kan man ikke påstå, at man arbejder med "etik". Det man arbejder med, er "Afskaffelse af menneskerettighederne", og hvis samtlige medlemmer af DataUetisk Råd accepterer den opgave, er vi for alvor på ski......, både som samfund, som borger og som verden.

Deltagere i den slags frihedskrænkende opgaveløsning er i mine øjne forbrydere mod menneskeheden, og eftertiden - hvis vi har en - vil dømme jer hårdt og ubarmhjertigt, ganske som andre totalitære styrer i historiens lys er blevet gennemskuede.

  • 9
  • 1
Louise Klint

Hold da op, det er kryptisk og langhåret.

Hvis man har en reel ambition om, at skabe offentlig/folkelig debat
(og ikke ”bare” skal opfylde sit kommissorium)
så foreslår jeg at Rådet:

1) Tager ud på folkebibliotekerne.
(Hvor enhver kan komme, uden at tilmelde sig først).
2) Læg debatmødet lidt senere på dagen, så folk har en chance for at deltage
(efter arbejde).
3) Formulér en lille håndfuld spørgsmål, 4-5 f.eks., der tager udgangspunkt i ganske almindelige menneskers hverdag.
(Det kunne inkludere private aktører (SoMe og sundhedsapp, fx) og de offentlige myndigheder).

Sæt Christiane Vejlø eller en anden ikke-akademiker til at formidle i øjenhøjde. (Bedre; hyr en kendt, god formidler).
(Lad seniorforskerne og professorerne mv. blive i baggrunden, eller blive hjemme.
Hvis du lægger ud på akademisk niveau, hvor mange ”almindelige mennesker” tror du så, du får med/når ud til...?
Det bliver en smal, akademisk diskussion, frem for en folkelig debat).

Hold et kort oplæg.
Med problemstillinger, dilemmaer eller konkrete cases.
”Har I tænkt over...”
Og så tag udgangspunkt i det.

Det skal være en debat om dataetik!
IKKE om, hvad Dataetisk Råd er, og hvordan det skal agere/fungere. Suk.
(Ellers bliver det lidt svært at dirke folks bekymringer ud af hr. og fru Jensen, når udgangnspunktet er et smalt, fagligt og akademisk råd).

Dataetik er, for mig at se, et emne og et område, som
gennemsyrer vores samfund og dagligdag.
Det har bred, folkelig relevans.

Alle bøvler vi med det, eller møder det i vores dagligdag:
Når vi downloader en app (og der er alenlange vilkår, hvor vi ikke aner, hvad vi siger ja til), er på Facebook (eller andre sociale medier, hvor vi lægger vores privatliv, personlige oplysninger og billeder ud), slår op på vores sundhedsdata via sundhed.dk, indsamling af vores børns data i skolerne, trivselsmålinger, automatiserede afgørelser (algoritmer), differentierede forsikringspriser og bankgebyrer på baggrund af sundhedsdata, etc.

Hvad er rimeligt, hvis...?

Prøv at komme folk i møde. I øjenhøjde.
Oplys og sæt tanker i gang.
(Man kan ikke bare forudsætte, at folk møder op
med lommerne fulde af problemstillinger).

Gør emnet spiseligt, forståeligt, inkluderende, engagerende.
Ellers strander det hele som en småakademisk diskussion i et lille nicheforum.
Som er hvad, jeg synes, man inviterer til i dag.

^^ Dette er hvad, jeg kunne komme op med på 10 minutter...
(Uden vederlag).

  • 7
  • 0
Bjarne Nielsen

Med fare for at igen at gøre en grundlæggende rettighed til en flertalsdiskussion, så finder jeg flg. interessant:

https://www.pwc.dk/da/publikationer/2019/09/tillidsbarometeret.html#/

De fleste tal ligger tæt på hinanden, så det er nok svært at sige noget om, hvorvidt der er reelle forskelle, men der er vist en generel tendens til, at nordjyder har mere tillid til hinanden og samfundet end hovedstadere. Og at tallet generelt ligger noget lavere end jeg havde forventet udfra skønsagen om verdens lykkeligste folk.

På spørgsmålet "Jeg har tillid til, at mine personlige oplysninger kun opbevares så længe, det er aktuelt" i kategorien "Tillid til offentlige myndigheders databehandling", kan vi se at ca. en 1/4-del af sjællænderne er meget uenige.

Et spørgsmål om etik? Næppe. Men der da vist noget at tage fat i her.

  • 5
  • 0
Snurre Jensen

... at tale ind i det der er Version2s ekkokammer på området.

Det er ikke en misundelsesværdig opgave DER har fået. Et råd uden myndighed på et område hvor grænsen mellem etik og moral er uklar.

Forsøge at sætte sig ind i et område og opfordre til en debat der ikke skal være elitær, men som heller ikke skal ende i en "for-eller-imod dronningen på vores ti kroner" diskussion - uden sammenligning i øvrigt.

Jeg er ikke ekspert men min forståelse af menneskerettigheder måske er universelle i den forstand at de er formuleret indenfor rammerne af FN, men at det til enhver tid er den gældende nationale lovgivning der angiver hvordan menneskerettighederne effektueres i det enkelte land - jf. www.menneskeret.dk

  • 0
  • 0
Jens Hansen

Artiklen kan så vidt jeg kan se koges ned til at med alle de begrænsninger for rådet i forhold til hvad de må beskæftige sig med, med de lovgivnings områder de ikke må røre, er kommet frem til at der ikke er noget at beskæftige sig med inden for det kommissorie rådet er nedsat under.
Så er det jo logisk at indkalde til et møde og få offentligheden til at komme med gode forslag, for så går tiden jo med det og man skjuler behændigt at rådet er ubrugeligt til mange ting.
Var der i øvrigt nogen de nåede at tilmelde sig mødet, artiklen kom samme dag som det skulle holdes på CBS så man skulle være hurtig ?

  • 3
  • 0
Henrik Biering Blogger

Var der i øvrigt nogen de nåede at tilmelde sig mødet, artiklen kom samme dag som det skulle holdes på CBS så man skulle være hurtig ?


Ja, mødet var slået op på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside for over 3 uger siden og boosted på bl.a. Twitter og LinkedIn af nogle af rådets medlemmer. At oplysning om mødet er bragt for sent eller slet ikke af de traditionelle medier kan rådet ikke lastes for.

Mens jeg er enig med de ovenstående betragtninger om at kommissoriet er særdeles tvivlsomt og uklart formuleret, synes jeg ikke kritikken af deltagerne er berettiget endnu. Ud fra det, der blev præsenteret på mødet, tror jeg deltagerne forsøger at få det bedst mulige ud af opgaven. Og jo bredere samspil de kan få med en bred gruppe af interessenter om hvordan man kan kombinere dataetik med innovation, jo større gehør vil deres anbefalinger kunne få. Det er det, de bl.a. forsøger med disse #DataetikDebat møder, som der skulle komme flere af.

Jeg tror også at adskillige deltagere i rådet har tilstrækkelig integritet til at trække sig fra rådet, såfremt det på et tidspunkt skulle vise sig evident at rådet, som det antydes i denne debat, kun får en rolle som cover-up eller folkelig sutteklud for en anden bagvedliggende dagsorden hos regeringen.

  • 0
  • 0
John Foley

Tak for dine kommentarer Henrik Biering og klarificering af det med annoncering af arrangementet.
Langt hen ad vejen er jeg enig i dine betratninger om at give Rådet en chance, men allerede af kommissoriet kan ses, at det er særdeles begrænset, hvad de har lov til at blande sig i og kan udrette. Derfor min pessimisme og manglende tro på at Rådet kan gøre en forskel og udrette noget som helst, til trods for at der er flere gode kræfter repræsenteret.
I en anden artikel i Version2 kan læses, at Rådet allerede er overhalet indenom, og slet ikke involveres, i en sag man ellers kunne forvente var indenfor Rådets område. Jeg refererer til artiklen med denne overskrift:
"Stor AI-satsning på danske sygehuse: Finansministeren afviser at vente på Dataetisk Råd". Måske har du læst den og har en holdning og kommentar?

  • 2
  • 0
Bjarne Nielsen

Hmm.

Ja, så mødet på DJØF-højborgen CBS var slået op i ugevis på en styrelses hjemmeside? Jeg kommer til at tænke på Arthur Dent og hans udfordringer med kommunal informationspolitik i starten af The Hitchhikers Guide.

Og efter en intensiv promovering på Twitter og LinkedIn, så regner man med at have fået fat i "folket"?!? Folk, som dem, der bliver berørt direkte af initiativer som dette:

  • Intelligent rehabilitering og målrettet tilbud til borgere (Aalborg Kommune)
  • Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere (Frederiksberg Kommune)
  • Målrettede beskæftigelsesindsatser til ledige borgere (Odense Kommune)

Eller håber man bare at møde en, som kender en, som engang sad ved siden af en fra "folket" til en familiefest?

Det kan godt være, at jeg er uretfærdig, men når jeg kigger ned over forsamlingen, så ligner det altså mere en VL-gruppe end et etisk råd. Jeg er derfor ikke bange for, at de er ude af kontakt med virkeligheden, men at de er helt ude af kontakt med virkeligheden. Specielt, når der tale om iøvrigt travle folk (det indrømmer de selv), som skal håndfodres af Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Der er gode chancer for, at de ikke engang læser hele oplægget, men kun opsummeringen.

Og populært sagt, så vil en stor del af gruppen kun se forretningsmuligheder, når de møder sager som ovenstående eksempler, og en anden stor del af gruppen vil kun se besparingsmuligheder. Jeg frygter, at vi få udtalelser i stil med "hvis man er sulten, fordi man mangler brød, så spis dog mere kage!"

  • 3
  • 0
Henrik Biering Blogger

I en anden artikel i Version2 kan læses, at Rådet allerede er overhalet indenom, og slet ikke involveres, i en sag man ellers kunne forvente var indenfor Rådets område. Jeg refererer til artiklen med denne overskrift:
"Stor AI-satsning på danske sygehuse: Finansministeren afviser at vente på Dataetisk Råd". Måske har du læst den og har en holdning og kommentar?


Hvis du ser på titlerne til de 15 signatur projekter, som tilsammen støttes med 60 MDKK i 2019-2020 har de generelt et meget lavpraktiske formål omkring forbedring af ret specifikke processer. Så det virker ikke som hverken de mest sprængfarlige eller svært justerbare projekter. Samtidigt fremgår det også af ministerens svar:

Ligeledes er parterne enige om, at Dataetisk Råd skal inddrages, når der foreligger konkrete erfaringer og problemstillinger fra projekterne. Da Dataetisk Råd er uafhængigt, er det naturligvis op til rådet selv at beslutte, hvorvidt og hvordan, de vil forholde sig til projekterne.

Tværtimod har rådet jo netop behov for at få konkrete projekter at tage stilling til for at kunne opbygge en fælles referens-ramme.

Et af de rådsmedlemmer, der gav oplæg på mødet udtrykte derimod klart et behov for at sætte visse ny teknologier som f.eks. ansigtsgenkendelse på pause indtil der har været en bredere debat og afklaring af vilkår for brugen af disse. At det er aktuelt ses jo f.eks. af denne artikel om NETS forsøg med ansigtsgenkendelse.

  • 0
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Ud fra det, der blev præsenteret på mødet, tror jeg deltagerne forsøger at få det bedst mulige ud af opgaven. Og jo bredere samspil de kan få med en bred gruppe af interessenter om hvordan man kan kombinere dataetik med innovation, jo større gehør vil deres anbefalinger kunne få.


Ja, det er jo netop her, de allerede har solgt ud. For hvis det er det bedste, de kan gøre, så har de ingen reel beskyttende effekt ift. vores ret til privatliv - de kan højst forhale overgrebene lidt - "få det bedst mulige ud af det", og så agere pyntestempel på alle de områder, som besluttes af andre, skjulte kræfter.

Jeg tror også at adskillige deltagere i rådet har tilstrækkelig integritet til at trække sig fra rådet, såfremt det på et tidspunkt skulle vise sig evident at rådet, som det antydes i denne debat, kun får en rolle som cover-up eller folkelig sutteklud for en anden bagvedliggende dagsorden hos regeringen.


Så er de allerede for sent på den...De har allerede ladet sig spænde for en vogn, hvis opgave er at cementere privatlivets undergang. For som jeg skriver i en kommentar ovenfor: Det er jo ikke en reel mulighed for rådet simpelthen at beslutte, at privatlivet er privat, og det derfor er borgeren, der skal spørges - ikke DataUetisk Råd. Det er den eneste etisk holdbare konklussion - men den er ikke mulig for rådet.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

at det til enhver tid er den gældende nationale lovgivning der angiver hvordan menneskerettighederne effektueres i det enkelte land - jf. www.menneskeret.dk


"Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed”Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8, stk. 1"
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgiv...

Ja, det er rigtigt, at de implementeres indenfor hvert lands lovgivning. Men hvis begrebet overhovedet skal give mening, så er der grænser for, hvor meget den nationale lovgivning kan tillade sig at udhule dem. Ellers gå det menneskerettighderne som dataUetisk Råd - nemlig at de blot bliver et skalkeskjul/et figenblad for forbrydelser mod menneskeheden.

Der er tale om, at man i tilfælde af omfattende trusler kan lave undtagelser fra denne menneskeret. Men hvis man begynder at indbygge økonomiske vækstplaner og mere luftige løfter om/ønsker om at forebygge alle trusler, så giver begrebet simpelthen ikke mere mening, og så har man reelt simpelthen afskaffet retten til privatliv. Og det betragter jeg som en langt, langt, langt større trussel mod samfund, demokrati og frihed, end at der selvfølgelig engang imellem vil ske en forbrydelse, eller at der kommer en influenza-epidemi eller et dyk i BNP og beskæftigelse.

Bag al digitalisering, uanset om det kaldes terrorbekæmpelse eller forskning eller noget andet, ligger der nu overvågningskapitalisme - bagal digitalisering! Og overvågningskapitalisme er ikke en gyldig og legal grund til at fratage verdens befolkninger menneskeretten til privatliv. Det er netop ift. dødsensfarlige fænomener som overvågningskapitalisme, at menneskerettighederne skal tages i brug og stå deres prøve som universelle rettigheder.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere