Dataetisk Råd er på jagt efter input for at danne holdninger
Når Dataetisk Råd i dag, onsdag 20. november, afholder debatmøde på CBS i Dalgas Have, så er det for at få input til, hvilke problemstillinger rådet skal beskæftige sig med.
»Vores kommissorium giver os to hovedopgaver. For det første skal vi skabe debat om dataetiske spørgsmål. Vi ønsker en offentlig diskussion om, hvad folk er bekymrede for. Hvad mener folk er fair og rimeligt, og hvad er ikke?« siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.
Rådet blev etableret i april i år, og der har indtil videre kun været afholdt et enkelt møde, så rådsmedlemmerne er ifølge formanden stadig i gang med at »finde deres ben«.
Han betegner debatmødet i dag som et startskud til at løfte den første opgave.
»Anden hovedopgave har vi ikke haft på programmet endnu, så der er vi noget mere fluffy og uklare. Vi skal understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse i erhvervslivet og den offentlige sektor. Her kan vi komme med anbefalinger og forslag på samme måde som Det Etiske Råd. Det kan vi ikke endnu med udtalelser og anbefalinger på det konkrete niveau,« siger Johan Busse.
Han påpeger, at de sidste medlemmer af rådet blev udpeget i starten af maj. Så kom der et valg, og derefter røg man ind i ferieperioden, hvilket betød, at det første møde i rådet blev afholdt 27. august.
Fire-fem møder om året
»Det er et råd med virkelig mange kvalificerede topfolk. Det er forudsat, at vi skal have fire eller fem møder om året, og da det er folk med travle kalendere, bliver det en udfordring, som vi allerede kæmper med i sekretariatet. Det er forudsætningen for at dykke ned i nogle emner og få taget konkret stilling og komme med anbefalinger, der kan bruges til noget og ikke bare er varm luft. Det er den praktiske udfordring for os,« siger Johan Busse.
Det betyder også, at rådet ikke bare er en meningsmaskine, der har svar på og holdninger til alle mulige dataetiske problemstillinger.
Eksempelvis forsøgte Version2 uden held i forrige uge at få en kommentar til, hvordan befolkningen sikres indsigt i helt eller delvise automatiske beslutninger
Har I en holdning til, hvordan det sikres, at mennesker kan få indsigt i beslutninger, som bliver truffet af algoritmer?
»Nej. Det kan måske lyde lidt underligt om et råd, der skal rådgive, men vi har ikke en holdning til noget endnu, fordi vi ikke er fremme ved den målstreg endnu, hvor vi er parate til at tilkendegive vores mening. Vi har ikke haft de drøftelser, så vi kan ikke svare på sådan et spørgsmål.«
OK, så I er stadig i gang med at finde ud af, hvad det er, I skal se på, og hvordan I skal forholde jer til de forskellige dataetiske problemstillinger. I har ikke en holdning til dem endnu.
»Ja, det er rigtigt. Det er to ting, vi har sat i gang, hvor vi har nedsat nogle arbejdsgrupper. Dels vores metodearbejdsgruppe, som er forudsætningen for, at vi udarbejder en metode, som er tilstrækkelig god til, at vi kan anvende den og udtale os kvalificeret om et emne. Det forventer jeg, at vi rimelig hurtigt kan nå frem til,« fortæller Johan Busse.
Derefter er det planen, at Dataetisk Råd skal se på samkøring af data i den offentlige sektor.
»Vi skal også have et bruttokatalog over alle de problemstillinger, som bliver drøftet løbende, og som man kan læse om hos jer og mange andre i dagspressen.«
Fritsvævende dataetik?
Tidligere har Johan Busse – med henvisning til Dataetisk Råds kommissorium – oplyst til Version2, at rådet ikke skal tage direkte eller indirekte stilling til enkeltsager, eller til om gældende ret er overholdt.
Hvis I ikke kan svare på spørgsmål, fordi det kræver en fortolkning af eksempelvis databeskyttelsesforordningen og dermed strider imod jeres kommissorium, hvilke dataetiske problemstillinger kan I så diskutere?
»Det, jeg sigtede til med det svar, er, at vi er afgrænset af kommissoriet over for Datatilsynet. Vi skal ikke tage stilling til specifikke spørgsmål, som er reguleret af GDPR eller anden lovgivning,« siger Johan Busse.
Han forklarer, at dataetikken er det, der ligger oven på lovgivningen.
»Jeg ser mange dataetiske problemstillinger i medierne, men uanset hvor meget vi gerne ville, og det ville være hensigtsmæssigt, så er vi et råd, der skal mødes og beslutte, at det her er noget, vi beskæftiger os med. Så skal vi finde ud af, hvordan vi kan have en kvalificeret mening om det. Det første, Rådet tager fat på, er at udvikle en metode, vi kan arbejde ud fra,« siger Johan Busse og fortsætter:
»Man kan hurtigt nå frem til, hvad man synes, og hvad man fornemmer er det rigtige, og det vil ofte også være en god ledetråd, men hvis vi skal sige noget med en vis vægt og autoritet udover det, at vi er udpeget til at sidde i det her råd, så skal vi også kunne kvalificere det på en eller anden måde og have en metode til at kvalificere det.«
Men der er vel ikke nogen dataetiske problemstillinger, som er løsrevet helt fra eksisterende lovgivning?
»Jo, det mener jeg godt, der kan være, men det skal ikke forstås sådan, at vi bare læner os tilbage og siger, at det må Datatilsynet klare,« fortæller Johan Busse.
Han fortsætter:
»Eksempelvis skal vi i gang med at se på, om der et dataetisk problem med samkøring af data i den offentlige sektor. Det er i høj grad også reguleret af GDPR. Så må vi finde ud af, hvor langt vores mandat rækker i forhold til eksisterende lovgivning, og finde ud af, hvor vores plads er i det,« siger Johan Busse.
En lynafleder for misfornøjethed?
Formanden ser etableringen af Dataetisk Råd som en politisk erkendelse af, at der er behov for at se på, hvad data bruges til i et digitaliseret samfund, og hvilke konsekvenser det får for det enkelte menneske og for samfundet generelt.
»Det er en erkendelse på politisk niveau af, at folk har fået øjnene op for brug og misbrug af data, og vi har set nogle væmmelige historier, som vi kan være nogenlunde enige om, at det går ikke, eksempelvis Cambridge Analytica og Snowdens afsløringer. Der er nok ved at rejse sig en bevægelse, der trækker i modsat retning,« siger Johan Busse og tilføjer:
»Der har politikere og virksomheder brug for et Dataetisk Råd, der blandt andet samler de bekymringer og får dem kvalificeret. Hvor er der etiske problemstillinger, og hvor skal der trækkes grænser?«
Nogle vil måske mene, at Dataetisk Råd er en slags lynafleder overfor mistillid og mistro i forhold til dataanvendelsen. Nu etablerer vi Dataetisk Råd, og folk kan sende deres bekymringer ind, men reelt kommer I ikke til at gøre en forskel ...
»Jeg kan godt forstå den holdning. Dataetisk Råd blev jo født ud af processen, hvor man nedsatte et Disruptionråd, som nedsatte en ekspertgruppe om dataetik, som blandt andet pegede på, at der burde være et mere eller mindre permanent Dataetisk Råd,« siger Johan Busse og fortsætter:
»Præsentationen af Disruptionrådet i medierne kom i høj grad til at handle om, at nu kommer teknologien og tager os alle sammen, og vi må bare finde ud af, hvordan vi kan leve med det. Der var kritik af, at der ikke blev taget stilling til, hvad vi egentlig vil som samfund. Når man ser det forløb, kan jeg godt forstå, at nogle mener, at Dataetisk Råd blot er slutproduktet af det: Rådet er dér, vi parkerer bekymringerne, og så går det nok.«
»Til det kan jeg kun sige, at det hverken er min eller medlemmernes ambition at fungere som lynafleder. Der er selvfølgelig kun én måde, vi kan bevise det på, og det er gennem vores arbejde.«
Dagens debatmøde er en del af det arbejde, og Johan Busse håber, at det kan engagere folk i dataetiske spørgsmål.
»Vi vil gerne skabe synlighed om vores arbejde og komme ud at fortælle om vores arbejde. En ting er, at der ligger et knastørt kommissorium på et ministeriums hjemmeside, noget andet er, at man får lejlighed til at møde rådets medlemmer, og vi kan fortælle noget om, hvordan vi ser vores opgave, og hvordan vi griber det an,« siger Johan Busse og tilføjer:
»Så vi vil gerne høre folk give deres mening til kende og fortælle om de ting, der bekymrer dem.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
