Dataetik: Ingen gør det 100 procent korrekt

Ny bog er en tendensanalyse af virksomheders dataetik.

Det spændende og udfordrende ved dataetik er, at det stadig er ret nyt land for borgere såvel som virksomheder, og det opfattes og håndteres derfor meget forskelligt. Som privatperson kan det være meget vanskeligt at gennemskue, hvor megen kontrol man har og bør have med sine egne data online.

En ny bog, 'Dataetik - den nye konkurrencefordel', præsenterer en række eksempler på, hvad vores data kan bruges til af virksomheder, og sammenfatter forskellige dataproblematikker.

Bogen præsenterer en overflod af eksempler på, hvordan data håndteres og bruges af virksomheder – fra hvornår skraldespande skal tømmes til at sætte målrettede, 'personlige' annoncer på hjemmesider. Desuden gives der en række tips, værktøjer og eksempler på best practices.

Og årsagen til, at debatten om dataetik skal tages - og tages - alvorligt, illustreres med dette eksempel fra amerikanske fængsler:

’Det siger sig selv, at der kan være mange forskellige etiske implikationer i forhold til individers rettigheder forbundet med algoritmernes analyse og brug af data. Mange amerikanske fængsler arbejder med algoritmer, der på baggrund af forskellige sociale og adfærdsdata om fangerne udregner sandsynligheden for, at en person vil begå kriminalitet efter prøveløsladelse. Her har algoritmernes design og kriterier direkte betydning for den enkelte fanges frihedsmuligheder. Der er talrige eksempler på de etiske dilemmaer, når algoritmer analyserer og skaber muligheder eller begrænsninger for den enkelte.’

På Version2 har vi skrevet om et lignende tiltag i det amerikanske politi, der floppede fælt. Læs artiklen her.

Ifølge forfatterne, Gry Hasselbalch og Pernille Tranberg, er bogen ’skrevet som inspiration til en bred målgruppe af professionelle, som ikke nødvendigvis arbejder med it og data', og bogen kan derfor sagtens være en brugs- og debatbog for virksomhedsledere og privatpersoner, der gerne vil have mere viden om den nye store verden af data, og hvad den betyder for vores privatliv og hverdag - og ikke mindst for virksomheder.

Forfatterne skriver:

’Vi befinder os i en eksperimentel fase, hvor ingen endnu har fundet de optimale løsninger. Vi har samlet over 50 cases på virksomheder og organisationer, der i en eller anden udstrækning arbejder med dataetik. Ingen gør det 100 procent korrekt. Nogle er kun lige i opstartsfasen, andre er langt fremme. Men al begyndelse er svær, og det er bedre at gøre lidt end intet.’

'Dataetik - den nye konkurrencefordel' af Gry Hasselbalch og Pernille Tranberg, 149 kroner på papir og 99 kroner som epub/PDF.

Bogen kan købes via www.libris.dk.

Den udkommer også på engelsk den 28. oktober.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017