Datacentre i tørkeramte Californien bruger dyrebart drikkevand

25. juni 2015 kl. 16:159
Datacentre i tørkeramte Californien bruger dyrebart drikkevand
Illustration: Google.
Millioner af kubikmeter drikkevand bliver brugt til afkøling af enorme datacentre i Californien, som er ramt af alvorlig tørke på fjerde år.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Med et årligt vandforbrug på anslået knap 400 millioner kubikmeter udgør de mange store datacentre i den tørkeramte amerikanske delstat Californien en ikke ubetydelig del af problemet med at få de knappe vandressourcer til at slå til. Det skriver Wall Street Journal.

Californien er ramt af tørke på fjerde år. Størstedelen af vandforsyningen kommer fra snefald i bjergkæden Sierra Nevada. De seneste fire år har snefaldet imidlertid været langt under det normale, og derfor er vandreservoirerne flere steder næsten tømte. Det har fået delstaten til at indføre restriktioner på husholdningernes vandforbrug, men erhvervslivet er foreløbig sluppet for strenge krav.

Landbruget er sammen med energisektoren den største forbruger af vand, men datacentrene er kommet i fokus, fordi køleanlæggene ved datacentrene i de fleste tilfælde er koblet på drikkevandsforsyningen, mens landbruget i højere grad kan bruge vand fra søer og vandløb.

Et datacenter i 15 megawatt-klassen kan have et vandforbrug på op mod 500.000 kubikmeter om året. Når firmaerne bag datacentrene har arbejdet på at mindske miljøbelastningen, har fokus som regel været energiforbruget. Nu får tørken imidlertid også datacenterejerne til at se på forbedringer i vandforbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan eksempelvis ske ved at kunne anvende vand fra forsyningsselskaberne, som ikke er egnet til drikkevand. Det er dog ikke alle forsyningsselskaber, som har infrastrukturen til at forsyne datacentrene med de egnede typer oprenset spildevand, og derfor kan det tage tid, før sådanne forbedringer vil give en effekt.

Datacentrene i Californien er særligt udfordret af, at det varme klima i store dele af delstaten gør det umuligt at anvende frikøling, hvor forskellen mellem lufttemperaturen og temperaturen på kølevandet i lukket kredsløb i datacentret er tilstrækkelig til at holde temperaturen i datacentret nede. For at spare energi i forhold til kompressorkøling bruger datacentrene derfor vand.

Det betyder imidlertid også, at datacentrene især i sommermånederne er afhængige af en stabil vandforsyning. For at undgå nedlukning i tilfælde af udfald i den kommunale vandforsyning har flere af de større datacentre derfor sikret sig ved at opføre store vandtanke eller lave deres egne grundvandsboringer, skriver Wall Street Journal.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
27. juni 2015 kl. 08:54

Historien er udmærket at tænke videre til det kommende Apple datacenter i Foulum. Her kan vi lave en state-of-art løsning med genbrug af energi (og måske bruge ikke-drikkeligt vand) o.a. bæredygtige løsninger.

Udfordringerne er p.t., er de danske beskatningsregler for virksomheder, der genbruger varme o.a. at de ikke får godskrevet deres ekstra investeringer til den nødvendige teknologi. Det er synd for miljøet, men er endnu mere synd for de danske cleantech virksomheder, der kunne få et fantastisk demonstrations projekt med Apple som en business case, der ses internationalt.

Lad os håbe, at der kan skabes politisk vilje til at ændre på de snævre skatteregler og i stedet for få banebrydende teknologi i Danmark som et foregangsland.

10
28. juni 2015 kl. 11:45

Udfordringerne er p.t., er de danske beskatningsregler for virksomheder, der genbruger varme o.a. at de ikke får godskrevet deres ekstra investeringer til den nødvendige teknologi

Ja det var også det jeg skrev, bare mange som åbenbart ikke fatter den pointe. "Så hver er selv ude om det, og hvem sviner med vand, varme og el ?"

Vi er kun grønne så længe det skærper i statskassen, eller vi har "tilskud's" betalte arbejdespladser i Vindindustrien, til en milion stykket.

Hvis man ser på noget som virkelige virker, men også vil blive dyr eller besværligt, så bliver det fravalgt, især på affaldsområdet. Det er meget "nemmere" at brænde det af, og hvor skulle alle byerne ellers få deres varme fra.

I andre lande bliver mælkekartoner, plast, metal, og alt muligt andet sorteret og genbrugt. Så at kalde os forkantland, og miljøvenlig er noget fis. Det er kun når en industri kan betales med afgifter, hvor en del også ender op ved staten, at vi kalder os grønne.

Hvis vi gerne vil være rigtigt grønne så mangler vi.

  • Helt at få lukket for reklame i postkassen.
  • Elbiler, gratis - ladning, p-plader, broafgift kørsel i busbanner.
  • Meget støre genanvendelse/indsamling, især af plastik, pap, batterier.
  • Ingen afgift/moms på isolering til huse, og alt andet energibesparelser, måske bedste 10%
  • Højere benzin/dissel afgift
  • Trængsel afgift eller andet der fjerne trafik, især transport fra vejene til Jernbanner(EL).
  • EL drift på alle større Jernbanner.
  • Få sat flere solceller op, med en ordning der er tilpasset.
  • Få flyttet mere EL forbrug, til når det er grønt, det vil sige også mindre afgift om natten eller som vinden blæser.

Og sikkert mange flere, men de er ikke billige, heller ikke for staten, og nogen løsninger er upopulære, og giver ikke stemmer. Men så skal vi bare ikke kalde os grønne, og ser at fjerne glorien.

8
26. juni 2015 kl. 19:29

Disse datacentre bør simpelthen på sigt flyttes til Alaska.

Så er de stadig under amerikansk jurisdiktion ...

7
26. juni 2015 kl. 11:47

Nye datacentre burde lægges steder, hvor klimaet er køligere end i Californien. De har vel oprindeligt valgt det af hensyn til de mennesker, der skulle arbejde der, dejligt klima osv. Ikke af hensyn til afkøling eller energiforbrug. Mærkeligt at indføre restriktioner for husholdningerne (bortset fra vanding af græsplæner og lignende), men ikke for industrien. Mon industrien må vande græsplæner?

6
26. juni 2015 kl. 10:33

Amerikanerne elsker bare deres köletårne. Ud over vandforbruget er man også nödt til löbende at hälde kemikalier i vandet for at forhindre en god bakterie / algesuppe i at opstå og de skal alligevel hele tiden renses, testes og inspiceres for farlige bakterier. Dette giver arbejde til en masse mennesker og ordrer til virksomheder.

Det ville ikke undre mig overhovedet hvis en väsentlig grund til at man anvender drikkevand er at kvaliteten af det vand man hälder på skal dokumenteres i så nidkär grad at man slet ikke har tid & råd til andet. Ligesom når nogen i USA vil sälge öko-kyllinger som ikke er dunket i klorin eller lave skolemad af rigtige råvarer pludseligt render ind i en mur af dokumentationskrav som man nästen kunne tänke er indfört for at forhindre den slags konkurrence.

5
26. juni 2015 kl. 08:57

Så er der alle tiders mulighed for at kombinere tidligere års buzzword; Grøn IT med sidste års Sustainability (hvad er hype pt.??), og bygge et køleanlæg der kan køre på mosevand og spildevand, og samtidig rense det. Kom frisk!

4
26. juni 2015 kl. 04:17

Se det ville jo være rigtig smart, hvis den varme der var i overskud blev ledt bort på en måde som gjorde den anvendelig til opvarmning af brugsvand i de Californiske byer.

Det kunne måske lade sig gøre hvis man afsatte varmen i jordvarme boringer, hvorfra varmen kunne transporteres videre ved lav temperatur til forbrugssteder hvor en varmepumper laver varmt vand og derved køler væsken.

Problemet er selvfølgelig at det koster væsentligt flere penge at etablere end grundvandskøling og så skal man jo være indstillet på at det er en kollektiv løsning.

I Danmark er grundvandskøling også ved at blive mere populært, men jeg håber virkelig at vi med vores forkærlighed for kollektiv forsyning og for vores grundvand forstår at gøre det her på en fornuftig måde!

3
25. juni 2015 kl. 23:22

Prisen for opstilling af Vindmøller betales også for størstedelen af private, hvor man bare hensynløs hæver afgift uden omtanke, lige som med vand og Kloark. Det rammer de fattigste hårdest, og det kan sende dem under fattigdoms grænsen. Mens de ikke har råd til energi forbedringer eller lidt solceller på taget under en god ordning, da banken ikke vil låne dem penge. Mens landbrug og andet erhverv bare kan bruge løs, næsten uden at betale noget for det. Halvdelen af Danmark vandforbrug bruges i gennemsnit til markvanding, og der betales ikke afgift for dette forbrug. Elforbruget er samtidig meget stor op til 1000 kW per hektar, hvoraf der heller ikke betales den store afgift, eller man laver selv strømmen på en el-generator, med diesel hvor der heller ikke er betalt afgift.

Her i området er netafgiften, altså terriften for at transportere el, steget med 16%, med den begrundelse at der kommer mere sol og vind. Selv om det måske er et opkøb af Stofa der har tømt kassen, er det igen en stor udgift der bare sendes til private.

Det kan jo ikke betale sig for et firma at spare på el, vand eller varme. Skiftet til en elvsparepære, da den var meget dyre end en normal, kunne ikke betale sig, da det var billiger at bruge el, end at bruge penge på at spare på strømmen.

Så hver er selv ude om det, og hvem sviner med vand, varme og el ?

2
25. juni 2015 kl. 20:42

Så er de sku da også selv ude om det når man kan svine med vandet på den måde. For helvede da. :D