Datacenter kører med 400 volt jævnstrøm helt ud til serverne

Jævnstrøm i stedet for vekselstrøm kan spare på de elektriske installationer i datacenteret. Men datacenteret skal designes til det.

Lige siden elektricitetens barndom har der været en kamp mellem jævnstrøm og vekselstrøm. Begge dele har deres fordele og ulemper, og våbenhvilen i kampen har hidtil været, at elforsyningen giver os vekselstrøm i stikkontakterne, mens det meste elektroniske udstyr kører jævnstrøm.

Det betyder, at vi har en masse små strømforsyninger i hjemmet, og det samme gør sig gældende i datacentrene, hvor hver server skal omforme vekselstrømmen til den jævnstrøm, som RAM-chip, processorer og harddiske kræver.

Derfor har det flere gange været diskuteret, om man i et datacenter med tusindvis af servere skulle droppe de mange små strømforsyninger, der omformer vekselstrøm til jævnstrøm, og i stedet blot forsyne hele datacentret med jævnstrøm.

»I datacenteret kører størstedelen af udstyret, og ikke blot it-udstyret, på jævnstrøm, så hvorfor skal vi distribuere vekselstrøm i datacenteret og så konvertere det adskillige gange? Ved hver konvertering er der et tab, som bliver til varme, der skal fjernes med køling,« siger underdirektør for datacentersegmentet André Schärer fra ABB til Version2.

I samarbejde med den schweiziske udbyder af co-location-datacentre, Green Datacenter, har ABB designet et datacenter på 1.100 kvadratmeter, som forsynes med jævnstrøm i stedet for vekselstrøm.

»Vi bruger rigtig meget strøm, så vi har stor interesse i enhver teknologi, som kan hjælpe os med at reducere forbruget, og én af de teknologier er jævnstrøm,« siger administrerende direktør Franz Grüter fra Green til Version2.

400 volt jævnstrøm ud til serverne

Datacenteret har nu kørt siden april 2012 uden større problemer, ud over at jævnstrømsanlægget skulle designes fra bunden for at passe ind i datacentret, der oprindeligt var konstrueret til vekselstrøm.

»Vekselstrømmen på 16 kilovolt bliver omformet til 400 volt jævnstrøm i en stor ensretter, når det kommer ind i bygningen, og så distribuerer vi de 400 volt jævnstrøm ud i datacenteret. Det er ikke nødvendigt at konvertere strømmen yderligere i bygningen, så vi har færre komponenter, og derfor er der investeret mindre i de elektriske installationer,« forklarer André Schärer.

Det samme datacenter har også dobbelt så stort et areal, som forsynes med konventionel vekselstrøm. Den største forskel på de to elektriske systemer er, at batterierne i nødstrømsanlægget ikke kræver en ekstra konvertering fra jævnstrøm til vekselstrøm.

Samtidig kan strømforsyningen i hver server gøres lidt enklere, fordi den kun skal transformere fra 400 volt jævnstrøm til 12 volt jævnstrøm.

»Men udstyret skal være i stand til at modtage jævnstrøm. Vi havde et samarbejde med HP, som kunne levere en ren jævnstrømsforsyning i serverne, men i dag har de øvrige hardwareleverandører noget tilsvarende på vej,« siger André Schärer.

Med et jævnstrømskredsløb i datacenteret er der også mulighed for at udnytte jævnstrømmen til eksempelvis at bruge LED-belysning, ligesom det kan være muligt at have sin egen strømproduktion med brændselsceller eller andre strømkilder, som producerer jævnstrøm.

Det er nemlig enklere at transformere jævnstrømmen end at konvertere den til vekselstrøm og få den synkroniseret med den vekselstrøm, der kommer fra elværket.

10 procent mere effektivt

Green Datacenters jævnstrømsanlæg blev bygget som et enkeltstående forsøg. Det betyder, at anlægget ikke kan genbruges i andre datacentre. Samtidig er det ikke let at skalere det yderligere, fordi det blot består af én stor ensretter.

Derfor vil ABB nu lave en ny model baseret på erfaringerne fra Schweiz, som skal være opbygget i moduler og samtidig understøtte både vekselstrøm og jævnstrøm i samme anlæg.

»Vi tror, at der vil være kunder, som vil bruge vekselstrøm i den ene halvdel af datacentret og vekselstrøm i den anden som en del af at have redundans. Det vigtigste i dette projekt var at demonstrere, at hovedparten af serverne var den samme, og det kun var strømforsyningen, der var anderledes,« siger André Schärer.

Der er dog visse udfordringer for jævnstrøm i datacentret. Endnu er der ikke de samme standarder på plads, som der findes for vekselstrøm i de samme miljøer, selvom jævnstrøm allerede bruges mange andre steder i eksempelvis jernbanedrift.

Det kan også være lidt vanskeligere at sikre mod kortslutninger på 400 volt jævnstrøm, som kræver andre typer afbryderrelæer, der kan slå fra automatisk, end de typer, der kan beskytte vekselstrømsinstallationer.

»Jævnstrøm kommer ikke til at erstatte vekselstrøm. Det vil afhænge af brugsscenariet, men der vil komme flere jævnstrømsanlæg side om side med vekselstrøm. Det kan være den ene lille ting, der kan gøre dit datacenter lidt mere effektivt,« siger André Schärer.

Datacenteret hos Green Datacenter i Schweiz har vist sig at være cirka 10 procent mere effektivt på den del, der kører på jævnstrøm, i forhold til vekselstrømsdelen, men i praksis afhænger effektiviteten også af, hvor meget strømforsyningerne bliver belastet.

»Vi har reduceret strømforbruget med næsten 20 procent. Deraf er de 12 procent fra jævnstrømsanlægget og så yderligere tæt ved otte procent, fordi vi skal bruge mindre køling,« siger Franz Grüter.

Læs også: 3D-model af luftstrømmen i datacentret placerer serveren optimalt

Spændingstab er en stor udfordring

Et skift til jævnstrøm i datacenteret ligger dog ikke i kortene hos co-location-udbyderen Interxion, som lægger datacenterfaciliteter til mange virksomheder i Danmark og Europa.

»På papiret giver det jo mening. Vi har alt for mange spoler og transformere, så hvorfor ikke bare køre jævnstrøm i det hele? Men du får et kæmpe spændingstab med jævnstrøm, så du skal have nogle store kobberkabler for at modvirke det,« siger direktør Peder Bank fra Interxion Nordic til Version2.

Interxions datacentre har i forvejen en masse udstyr stående, som kører på jævnstrøm. Eksempelvis bliver meget udstyr til teleselskaberne forsynet med jævnstrøm. Omvendt vil jævnstrømsforsyning til alle kunder forudsætte, at kundernes udstyr får strømforsyninger til 400 volt jævnstrøm i stedet for de 400 eller 230 volt vekselstrøm, det er udrustet med som standard fra hardwareproducenterne.

»Man kan altid blive klogere, og der kan ske udvikling på området. Men lige nu er mit job at stille det til rådighed, som kunderne efterspørger,« siger Peder Bank.

Der er også en række alternativer til en central jævnstrømsforsyning i datacentret. Eksempelvis er der også forslag om at føre højspænding ud i serverracksene, hvor der i hver rack sidder en strømforsyning som deles mellem udstyret i racken.

Green er allerede ved at udbygge det nuværende datacenter med endnu en hal, hvor der også bliver installeret et jævnstrømsanlæg.

»Om 5-10 år tror jeg, det vil være standard. Det kommer til at vokse støt, men der er ingen, der går ud og skifter deres udstyr, blot for at gå over til jævnstrøm, så det vil tage 3-5 år, før det bliver almindeligt,« siger Franz Grüter fra Green.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Poul-Henning Kamp Blogger

Er der ikke en der kan forklare mig hvorfor energitabet er mindre ved konvertering fra 400 volt jævnstrøm til 12 volt frem for 230 volt vekselstrøm til 12 vollt jævnstrøm?

Fordi en 230VAC->12VDC switchmode forsyning starter med at lave 230VAC->400DC.

Hvis man kigger på et moderne datacenter ser hele kæden typisk således ud:

10kVAC

(transformator)

400VAC

(Styret ensretter i UPS)

x*100VDC (varierer efter UPS designet)

(Styret vekselretter i UPS)

230VAC/400VAC

(Ensretter i server PSU)

400VDC

(Switchmode converter i server PSU)

12, 5.0, 3.3 VDC

(Buck-converters nær CPU, GPU osv.)

1.0 - 1.8 VDC

Det man har gjort i Schweiz og som Goggle og Facebook også render og roder med, er at droppe vekselretteren i UPS'en og ensretteren i server-PSU'en ved at køre 400VDC direkte fra "batteri-bussen" i UPS'en til serverens switchmode converter.

Det er i princippet ikke forskelligt fra hvad teleselskaber har gjort med 48VDC i snart et århundrede, men fordi spændingen er ca. 10 gange højere er strømmen også ca. 10 gange mindre og effekttabet i kablerne derfor kun 1/100 del (P=I²R)

Ulemperne er primært at kortslutningsbeskyttelse er noget mere besværligt, fordi der ikke er nogen nulgennemgange at slukke lysbuer med.

  • 6
  • 0
#6 Hans-Åge Nielsen

Mit bud ligger i at der er en stor UPS i sådan et system, hvor der konverteres fra AC til DC (batteri) til AC igen. Det er formentlig den sidste konvertering der kan undværes, hvis de lokale PSU'er kan tage 400V DC i stedet for 230V AC - hvilket ikke burde være et problem.

  • 0
  • 0
#7 Martin Zacho

...som alt andet i denne verden er det et kompromis.

Hvis man kikker på det amerikanske marked, hvor det er normalt med at køre 3x480V/60Hz rundt til step-down transformatorer (480V til 208V eller 120V), kan det give mening at gå til DC, da man sparer tabet og omkostningen ved denne nedtransformering. De kunne også blot benytte 400V/415V (230V/240V) AC, hvorved de kan benytte udstyr der er bygget til europæiske spændinger.

Forskellen mellem at bruge ren DC ved 380V og 400V AC er så små at man skal have noget meget godt udstyr for at kunne måle den forskel.

Ulemperne er dog at man skal have DC brydere og DC sikringer til hele sin distribution. P.t. er det noget af en ekstra udskrivning.

Se evt.: Eaton WP153001EN Schneider Electric Blog Schneider Electric WP127

Et af de problemer man ofte overser, er at man stadig har behov for en isoleret strømforsyning i sit udstyr, da man ellers har stor risiko for uønskede stelsløjfer.

Det største enkelte tab ligger netop i denne AC/DC (eller DC/DC) konvertering, hvor der oftest tabes ca 10% uanset teknologien. Om en flyback eller anden isoloret strømforsyning bruger AC eller DC som input, ændrer næsten ingen ting ved pris eller ydelse.

Note: Jeg arbejder ved Schneider Electric med udvikling af nødstrømsudstyr, så brug jeres kildekritiske sans og gode fornuft :) Jeg er hverken for eller imod DC distribution, men synes nok at risikoen og ikke mindst udgiften ikke står mål med en mulig gevinst i effektivitet.

  • 5
  • 1
#8 Martin Zacho
  • 2
  • 0
#9 Poul-Henning Kamp Blogger

Forskellen mellem at bruge ren DC ved 380V og 400V AC er så små at man skal have noget meget godt udstyr for at kunne måle den forskel. [...] Det største enkelte tab ligger netop i denne AC/DC (eller DC/DC) konvertering, hvor der oftest tabes ca 10% uanset teknologien.

Med al ære og respekt for dig og din viden, så er jeg altså ikke enig.

Alle PSU'er er idag udstyret med en PFC kompensation i form af en styret boost-converter eller tilsvarende. Dem sparer du, ligesom du sparer UPSens DC->AC konvertering og det efterfølgende RFI filter.

Disse stumper giver et tab der er ganske måleligt, med helt almindelige multimetre, specielt når du ganger det op med 10.000 servere og regner besparelsen i køling med.

Om det er 5% eller 10% afhænger sikkert af hvor nærrig man var da man købte sit udstyr, men jeg tror ikke nogen kan reducere det tab til meget under 5% for et datacenter.

At højspænding DC så er noget stads at arbejde med, ikke mindst sikkerhedsmæssigt skal det ikke tage 20ms for os at blive enige om.

Men besparelsen er reel og det er meget store samlede effekter vi taler om, så det er værd at gå efter i store datacentre.

Google har experimenteret med at gå et tak længere: De dropper UPS'en og giver i stedet hver server et lille SLA batteri der kan holde den kørende i ca. 15 minutter.

Dermed bortfalder "no-break" kravet og UPSen, de kan nøjes med en kæmpe kniv til at koble generatoren ind med, det gør det billigere for dem at arbejde på elinstallationen (deres servere behøver ikke redundante strømforsyninger) osv.

Jeg har aldrig hørt hvordan de overvåger alle de SLA'er, eller hvad fejlraten er.

  • 4
  • 0
#10 Martin Zacho

Når man ser på effektiviteten i et moderne net -> CPU system vil det være noget i denne størrelsesorden:

AC net: 10kVAC -> 400VAC; eta = 99%

UPS: 400VAC -> +/-410VDC; eta = 98% +/-410VDC -> 230VAC/400VAC; eta = 98%

Distribution UPS -> Server eta = 99%

Server PSU 230VAC -> 12VDC; eta = 85% -> 95%

Buck-converters nær CPU, GPU osv. 12VDC -> 1.0 - 1.8 VDC; eta = 80% -> 90%

Så over 25% af energien tabes på vejen fra 10kV nettet til CPU'en og af denne del er der kun 1% - 2% der tabes i den DC/AC konvertering, der sker i UPS'en.

  • 3
  • 0
#11 Martin Zacho

Alle PSU'er er idag udstyret med en PFC kompensation i form af en styret boost-converter eller tilsvarende. Dem sparer du, ligesom du sparer UPSens DC->AC konvertering og det efterfølgende RFI filter.

På et princip diagram af en server PSU, er der ingen forskel om du tage AC eller DC ind. Den eneste forskel ligger i formen af strømkurven der optages. Der er i praksis ingen forskel. I begge tilfælde hakkes AC eller DC i stykker ved 100kHz og sendes igennem en stepdown transformator og ensrettes. RFI filteret er stadig nødvendigt - det har intet med AC kilden at gøre - der sidder der udelukkende til at tage sig af den switchstøj du har i begge tilfælde.

Men besparelsen er reel og det er meget store samlede effekter vi taler om, så det er værd at gå efter i store datacentre.

Det er din påstand - jeg mener ikke den tvivlsomme besparelse er risikoen værd. Når det er sagt, så laver vi da gerne DC distribution, hvis kunderne efterspørger det :)

Google og facebook er særtilfælde, som kunder som Interxion og lign. har svært ved at udnytte, da de i mange tilfælde ikke har en så homogen server masse som de to særtilfælde.

Goggle har et større standby tab til vedligeholdesladning af alle deres mange små batterier, da de sidder helt ude i serveren og derfor lider under alle de akkumulerede tab fra power distributionen. Når det er sagt, så ville jeg meget hellere have et Google bundkort i min private PC. Google og facebook har heller ikke behov for en rigtig UPS, da de er (næsten) ligeglade med om de mister et helt datacenter. Med de sowtware løsninger vi ser i andre high-computing miljøer, kan de ikke tillade sig det samme, da deres data/software ikke har den samme redundans/robusthed overfor udfald af enkelte servere. En kunde som Bank of America ville ikke for nuværende kunne benytte Googles stategi.

  • 3
  • 0
#12 Poul-Henning Kamp Blogger

Det er din påstand - jeg mener ikke den tvivlsomme besparelse er risikoen værd.

Martin, der er to spørgsmål:

  1. Sparer man noget.

  2. Er det risikoen værd.

Til spørgsmål 1 har jeg set dokumentation fra folk jeg fuldt ud stoler på med måleinstrumenter, der viser besparelser på over 5%. Jeg tror du er lige lovligt optimistisk med dine procentsatser ovenfor, jeg tror f.eks ikke meget på at kablingen i et større datacenter kan holdes under 1% tab. Du overser også at de fleste PSU'er idag indeholder to switchmodes efter hinanden: En til PFC og en til stepdown. SÅ vidt jeg husker kostede PFC korrektion 2-3% i effektivitet da man begyndte på det (sikkert bedre idag).

Til spørgsmål 2 er vi helt enige: Der skal rigtig gode grunde til. For nogle datacentre vil 2% besparelse på strøm og køling være rigelig begrundelse, for andre vil 10% ikke være nok. Det er en konkret vurdering.

  • 2
  • 0
#13 Poul-Henning Kamp Blogger

Når det er sagt, så ville jeg meget hellere have et Google bundkort i min private PC.

Googles primære effekt-besparelse er at deres bundkort ikke har USB porte, GPU'er og alt muligt andet skrammel de ikke har brug for, så jeg tror du ville blive rigtig ked af at have et sådant i din PC :-)

Men nogen burde tæve bundkortproducenter til at lave 12V only kort, som Googles, frem for det store spild der er i alle de underlige spændinger en ATX skal lave.

  • 0
  • 0
#14 Tom Bøjland

Lidt målinger fra den virkelige verden!

Under optimale forhold kan man lokke særdeles høje virkningsgrader ud af et UPS anlæg - ofte et sted mellem 94 & 97%, men virkeligheden i et datacenter er alt andet end optimal og derfor er tabet i AC/DC-DC/AC på et dobbeltkonverterende væsentligt større en producenterne stiller kunderne i udsigt.

I mit daglige virke måler jeg på energiforbruget på UPS installationerne i mange danske datacentre og den gennemsnitlige virkningsgrad ligger her ca. på 86-87% - dette er målt på et typisk udsnit af både dobbelt og delta konverterende UPS anlæg fra de gængse producenter repræsenteret på markedet og typisk i anlægsstørrelse fra 50 til 300 kVA (der er ofte tale om mange anlæg i parallel drift).

Den nemmeste måde (og billigste) at hente de 10 (eller flere %) er at opdatere sin UPS installation til en moderne energioptimeret en af slagsen, der under normale forhold netop ikke kører AC/DC-DC/AC men derimod er i standby for derefter hvis spændings kvaliteten svigter at kunne overtage driften indenfor mindre end 2 ms.

Det betyder at den gennemsnitlige virkningsgrad i UPS installationen hæves fra de 87% til 99%.

Denne teknologi har været tilbudt fra flere producenter de sidste 5 år og alene i DK er der adskillige hundrede installationer der benytter teknologien.(De samlede i besparelser i DK på de installationer jeg kender til ligger på ca. 25 MWt om året i forhold til den traditionelle UPS løsning).

Ligeledes benyttes denne teknologi af flere af de andre steder i tråden nævnte større datacenter kunder i deres nyeste centre.

I øvrigt hæfter jeg mig ved den opgjorte besparelse på køleinstallationen - som jeg læser det bruger 2/3 effekt på at fjerne den afsatte varme - burde kun være det halve ved et fornuftigt frikøle anlæg - selv i Schweiz.

  • 5
  • 0
#15 Martin Zacho

Du overser også at de fleste PSU'er idag indeholder to switchmodes efter hinanden: En til PFC og en til stepdown.

Det giver blot to konverteringer og dermed dårligere virkningsgrad. Lender ikke til nogen topologi, der øger antallet af konverteringer og samtidigt øger effektiviteten.

eg tror f.eks ikke meget på at kablingen i et større datacenter kan holdes under 1% tab

Tallet er i denne sammenhæng ligegyldigt, da det er det samme (stort set) uanset om du benytter dig af AC eller DC.

Til spørgsmål 1 har jeg set dokumentation fra folk jeg fuldt ud stoler på med måleinstrumenter, der viser besparelser på over 5%.

Før du mere specifikt kan sætte tal på hvor mine tal er forkerte, tillader jeg at stole på mine egne tal. De er nemlig fra folk jeg stoler på ;-)

Men nogen burde tæve bundkortproducenter til at lave 12V only kort, som Googles, frem for det store spild der er i alle de underlige spændinger en ATX skal lave.

Det var denne del jeg tænkte på - konceptet mere end deres fysiske kort :)

  • 2
  • 0
#17 Poul-Henning Kamp Blogger

"Det er nemlig enklere at transformere jævnstrømmen end at konvertere den til vekselstrøm og få den synkroniseret med den vekselstrøm, der kommer fra elværket."

Mnjae, det er ikke pokkers præcist udtrykt, men det er faktisk rigtigt.

En UPS der skal levere AC synkroniseret til elnettet (så by-pass switchen kan bruges) er mere kompliceret end en der bare leverer jævnstrøm.

I serveren er jævnstrøm en smule nemmere, fordi man slipper for ensretning og PFC korrektion.

Til gengæld mister man muligheden for en by-pass switch og som Martin redegør for, er elsikkerheden ikke noget at spøge med ved DC.

  • 0
  • 0
#18 Martin Zacho

Under optimale forhold kan man lokke særdeles høje virkningsgrader ud af et UPS anlæg - ofte et sted mellem 94 & 97%, men virkeligheden i et datacenter er alt andet end optimal og derfor er tabet i AC/DC-DC/AC på et dobbeltkonverterende væsentligt større en producenterne stiller kunderne i udsigt.

Vi har tredieparts certificerede målinger (TüV) på alle nyere anlæg. Jeg ved ikke hvor du mener at disse tal ikke holder. Hvis folk har en meget lille last (dårligt dimensioneret anlæg), kan de komme ud for en dårlig virkningsgrad, men de sidste 10 - 15 år, har vi (APC) ikke udviklet anlæg med virkningsgrader under 94% (ved last over 25%).

  • 2
  • 0
#19 Tom Bøjland

Martin - ganske enig med dig.

Imidlertid "mener" jeg ikke - jeg måler!

Der en verden til forskel på en fabrikstest med en kontrolleret last/spænding uanset hvem der certificerer og så den virkelige verden med varierende lastprofiler/spænding.

Dette uanset producent - dog skal jeg medgive dig at Schneider ligger i den bedre ende af skalaen, specielt de gamle Delta Conversion anlæg fra Silcon tiden er blandt dem som har en god virkningsgrad udenfor testfeltet.

  • 3
  • 0
#20 Martin Zacho

Imidlertid "mener" jeg ikke - jeg måler!

Det var nok heller ikke hvad jeg mente ;-) Jeg kan blot set at vores målte virkninggrad ikke ændrer sig mere en et par procent point i hele drift vinduet og derfor har jeg svært ved at genkende det billed du beskriver. Jeg kan selvfølgelig kun forholde mig realistisk til de produkter vi (APC) har produceret og vil da nødigt have at dette skal fremstå som en reklame.

Der en verden til forskel på en fabrikstest med en kontrolleret last/spænding uanset hvem der certificerer og så den virkelige verden med varierende lastprofiler/spænding.

Vi opgiver normalt kun med ren ohmsk last, da det er det, som folk kan reproducere alle steder og som derfor også kan bruges som sammenligning grundlag. Det er faktisk ikke der hvor mange af vores anlæg har bedst effektivitet. UPS normen forskriver også en standard switch mode last, hvor de første 100kVA er ren switch mode last og efterfølgende last er ohmsk. Dette kunne også bruges, men hvordan skal man så måle på en 500kW UPS, hvor modulerne er på 25kW hver? Det vi ser er at man i USA er begyndt med en Energy Star måling, hvor UPS'ens virkningsgrad måles ved 25%, 50% og 75%. Disse tal vægtes så med 25%, 50% og 25% og giver dermed et vægtet gennemsnit. Målingen skal være lavet/overværet af en godkendt 3. part (UL/Demko i DK). Denne måleform giver helt klart et bedre billed af virkeligheden en tidligere tiders "op til 96% effektivitet". Da den høje virkningsgrad altid har være et af vores designkriterier, gør det ikke den store forskel for os, men en del af vores konkurenter har det lidt svært ;-) Vil tro vi får samme krav til en vægtet 3. parts måling i EU også, men endnu er det ikke på plads.

Dette uanset producent - dog skal jeg medgive dig at Schneider ligger i den bedre ende af skalaen, specielt de gamle Delta Conversion anlæg fra Silcon tiden er blandt dem som har en god virkningsgrad udenfor testfeltet.

Det er jeg da glad for at høre :) Silcon serien er dog efterhånden en meget gammel topologi og lider af nogle relativt høje tomgangstab, som "ødelægger" virkninggradskurven ved de helt lave belastninger (<30% last).

Hvis du har input til hvor i "tabs" kæden jeg måske har forkerte estimater, må du meget gerne komme med input :)

  • 0
  • 0
#22 Martin Zacho

Bare af akademisk interesse, hvordan har de defineret "switch mode last" ?

Enfaset brokoblet ensretning ind i en kondensator parallelt men en modstand. PF = 0.7 og en seriemodstand der optager 4% af den nominelle effekt.

Det giver en strøm, der på mange måder kan simuleres med en tredie harmonisk halvbølge i hver halvbølge af grundfrekvensen.

For trefasede anlæg sættes der en på hver fase op til 33kVA.

Nu om dage burde switch-modes jo være tæt på ohmske takket være PFC ?

Korrekt - standarder er ofte blot en tidligere "best practice", som folk har nedfældet, men igen giver det en fælles målemetode. Er enig i at den ofte er uaktuel i dag. Den bruges primært til at dimensionere peak strømmen i UPS'en, da der er krav til THDV på output under ohmsk og SMPS (ikke lineær) last.

Lasten er beskrevet i IEC60950.

  • 0
  • 0
#25 Henning Svane

Blot en tanke kunne det være en ide at lade jævnspændingen være et firkantet pulstog hvor der er f.eks. er spænding i 999ms og slukket i 1ms. Eller en anden fordeling hvis slukke perioden ikke er lang nok til have den ønskede virkning. Hvordan flankerne lige skal være for de ikke støjer så meget har jeg ikke lige et bud på.

  • 0
  • 0
#27 Tom Bøjland

Den gennemsnitlige p.f. jeg måler før øjeblikket ligger på ca. 0,94.

Vi er enige om at det ville være en glimrende ting hvis der var en mere realistisk norm for måling af virkningsgrad, er som oftest ude for at kunderne får sig en "kedelig" oplevelse når de tror på de værdier sælgeren fra UPS leverandøren har opgivet, og de så ser med deres egne øjne hvad der reelt aflæses.

Men når vi så beder dem tænke lidt over hvor langt deres bil kører på literen i forhold til hvad den er opgivet til og hvorledes producenten er kommet frem til de teoretiske tal, så kan man godt forholde sig til problematikken.

Jeg havde opfattelsen af at I stadig brugte Delta Conversion i jeres største modulopbyggede anlæg selvom teknologien er fra starten af 90´erne?

  • 0
  • 0
#28 Martin Zacho

Jeg havde opfattelsen af at I stadig brugte Delta Conversion i jeres største modulopbyggede anlæg selvom teknologien er fra starten af 90´erne?

Det er korrekt. Symmetra MW er delta conversion, men p.t. er alle nyere UPS'er double conversion i traditionel forstand. SyMW er stort set en digital implementering af den tidligere Silcon serie. Udviklingsmæssigt blev grunden til den lagt sidst i 1990'erne. Ikke at Delta Conversion er skidt, den er blot anderledes og af den grund ofte sværere at sælge til kunderne. Da den så også benytter en forholdvis dyr 50/60Hz komponent (delta trafo'en) og vi i dag kan opnå samme høje virkningsgrad med mere konventionelle topologier, gør at MW'eren sansynligvis er sidste gren på den stamme - medmindre vi finder ud af noget nyt ;-)

Disclaimer: Synspunkterne her er udelukkende mine egen og reflekterer ikke nødvendigvis de officielle SE synspunkter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere