Databeskyttelseskommissær: Hold dig langt væk fra Facebooks nye datingtjeneste

Illustration: Markus Hansen, ULD
Facebook har simpelthen ikke tilstrækkeligt styr på datasikkerheden til, at man bør gøre brug af deres datatingservice, som efter alt at dømme vil profilere brugerne i endnu større grad, lyder advarslen.

Hold dig langt væk fra Facebooks ny dating-tjeneste, der er lanceret i 20 lande og på vej til Europa i starten af 2020.

Sådan lyder advarslen fra databeskyttelseskommissær i Scheswig-Holstein Marit Hansen, i et nyt indlæg.

Argumentet er, at Facebook ligger inde med enorme mængder data om brugerne, herunder deres interesser og psykologiske profil.

Og med etableringen af en datingtjeneste forventes indsamlingen og anvendelsen af profileringsdata at tage endnu mere fart.

Eksempelvis kan Facebook-algoritmer allerede i dag afsløre brugernes personlighed og psykologiske egenskaber, f.eks. i forhold til depression, men også om de er nervøse eller usikre, Ligesom reklamer har været målrettet brugernes seksuelle orientering.

»Sikkerheds- og privatlivsproblemer«

Denne dataindsamling og stigende profilering er problematisk, fordi »skandalerne de seneste måneder og år omkring Facebook tydeligt har vist, at platformen igen og igen har store sikkerheds- og privatlivsproblemer«, siger hun.

Eksempelvis kom det frem for nylig, at en database med 419 millioner Facebook-bruger-id'er og telefonnumre lå frit tilgængelige på internettet.

Databeskyttelseskommissæren frygter også, at en stigende profilering vil blive anvendt i kommercielt øjemed til at ramme brugerne netop der, hvor de er svagest.

»Døren til manipulation af mennesker står åben, hvis man vil udnytte viden om menneskers usikkerheder og svagheder,« siger hun og advarer imod manglen på sikkerhed i dataopsamlingen:

»Hvis Facebook ikke kan håndtere persondata sikkert, har jeg heller ikke tillid til, at virksomheden vil beskytte de følsomme dating-oplysninger godt nok. Vi risikerer, at de første datasæt med 'Secret Crush'-lister eller psykologiske profiler på Facebook-medlemmer vil blive lækket til nettet,« siger hun.

»Mit råd vil være: Data i forbindelse med partnersøgning skal man kun give til tjenester, der er kompatible med databeskyttelse, og som ikke har sikkerhedsproblemer. Hold dig væk fra Facebook-datingtjenester og andre udbydere uden tilstrækkelig beskyttelse,« siger hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

, at der begynder at indfinde sig den slags kritisk klarsyn rundt omkring. Det jeg så bare ikke forstår, er, hvorfor i alverden myndighederne - når vurderingen er som denne - ikke stiller virksomheden til ansvar - hårdt og brutalt - men i stedet endnu en gang kaster ansvaret tilbage i hovedet på brugerne?

Hvorfor er denne app overhovedet lovlig? Er den lovlig? Hvis den er, så *hvorfor? * *Hvis den ikke er, hvorfor får den så overhovedet lov at gå i luften?

Hvorfor er myndighederne sådan nogle skvatmikler i disse sammenhænge? For mange bilderbergmøder med brune kuverter?

  • 2
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere