Database med ulovligt indsamlede patientdata skal spærres i 120 år

Databasen DAMD ser ud til at blive arkiveret i Rigsarkivet, hvor en særlov skal forhindre adgang til dataene, som formentligt er indsamlet på ulovlig vis.

Rigsarkivet ser nu ud til alligevel at få en kopi af den database med oplysninger indsamlet fra de praktiserende læger, som ellers stod til at skulle slettes, fordi indsamlingen var foregået ulovligt. Det rapporterer DR P1 Orientering.

Efter det kom frem, at indsamlingen til databasen DAMD sandsynligvis var ulovlig, skulle databasen slettes, men Rigsarkivet insisterede på, at en kopi skulle gemmes for eftertiden. Det ville kulturminister Marianne Jelved imidlertid forsøge at forhindre, men nu har hun skiftet mening.

Ifølge Marianne Jelved ville det nemlig også være principielt forkert, hvis en minister forhindrer, at der bliver gemt information om, at der er foregået ulovligheder i det offentlige.

Løsningen bliver derfor et lovforslag, som skal fremsættes i marts, hvor Marianne Jelved har samlet flertal i Folketinget til en særlov, hvor Rigsarkivet får udleveret databasen, men adgangen til databasen spærres i 120 år.

Argumentet for at bevare databasen trods den muligvis ulovlige indsamling er, at databasen indeholder omfattende oplysninger om danskernes sundhed, som kan være værdifulde for forskerne. Også selvom de ikke kan bruge oplysningerne lige nu, så vil det langt ude i fremtiden kunne bruges til eksempelvis forskning i, hvornår stress blev en folkesygdom.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenn Nielsen

Argumentet for at bevare databasen trods den muligvis ulovlige indsamling er, at databasen indeholder omfattende oplysninger om danskernes sundhed, som kan være værdifulde for forskerne. Også selvom de ikke kan bruge oplysningerne lige nu, så vil det langt ude i fremtiden kunne bruges til eksempelvis forskning i, hvornår stress blev en folkesygdom.

Med lidt 'held' vælger rigsarkivet en sky, så vi tilsikrer at vore samarbejdspartnere ikke føler sig afvist...

K

Peter Stricker

Ifølge Marianne Jelved ville det nemlig også være principielt forkert, hvis en minister forhindrer, at der bliver gemt information om, at der er foregået ulovligheder i det offentlige.

Så må vi godt nok også håbe, at misdæderne får en hård straf - om 120 år.

Lars F. Jensen

Der er da mange data, som netop burde gemmes til de involverede have været døde i en vis periode.

Det er helt normalt med fx personlige arkiver ol, der overgives til rigsarkivet, at man ikke giver adgang før en lang periode er gået.

Men 120 år er altså en uhyre lang tid, hvor selv den yngste person forlængst vil være afgået ved døden.

Det ville efter min mening være mere end rigeligt med et krav om fx 50-60 års binding, samt at frigivne oplysninger kun vedrører en afdød person.

Lars :)

Rasmus Rask

Hvorfor diskuteres det overhovedet hvor længe der skal gå, før data bliver offentlige tilgængelig, når det er fastslået at data er indsamlet ulovligt og på den (åbenbart) falske præmis om fortrolighed mellem læge/patient?

Jeg finder det dybt problematisk og arrogant at man væver og finder på julelege, for at få lov at beholde disse data, som man aldrig har haft hjemmel til at indsamle!

Hvis ikke man sletter det nu, kan det være man med en senere lovændring nedsætter de 120 år til 50, 20, 10 eller 0.

Men tanke på hvordan det offentlige Danmark formår at drive IT-projekter, og hvilket forhold lavestbydende serviceleverandører har til sikkerhed, så vil det sgu undre mig meget, om hele lortet ikke er lækket inden der er gået 10 år.

Og igen - vi burde slet ikke tale om perioder eller hvordan det sikres, da det bare skal slettes per omgående - det er ikke indsamlet ulovligt!

fnys

Log ind eller Opret konto for at kommentere