Database med ulovligt indsamlede patientdata skal spærres i 120 år
Rigsarkivet ser nu ud til alligevel at få en kopi af den database med oplysninger indsamlet fra de praktiserende læger, som ellers stod til at skulle slettes, fordi indsamlingen var foregået ulovligt. Det rapporterer DR P1 Orientering.
Efter det kom frem, at indsamlingen til databasen DAMD sandsynligvis var ulovlig, skulle databasen slettes, men Rigsarkivet insisterede på, at en kopi skulle gemmes for eftertiden. Det ville kulturminister Marianne Jelved imidlertid forsøge at forhindre, men nu har hun skiftet mening.
Ifølge Marianne Jelved ville det nemlig også være principielt forkert, hvis en minister forhindrer, at der bliver gemt information om, at der er foregået ulovligheder i det offentlige.
Løsningen bliver derfor et lovforslag, som skal fremsættes i marts, hvor Marianne Jelved har samlet flertal i Folketinget til en særlov, hvor Rigsarkivet får udleveret databasen, men adgangen til databasen spærres i 120 år.
Argumentet for at bevare databasen trods den muligvis ulovlige indsamling er, at databasen indeholder omfattende oplysninger om danskernes sundhed, som kan være værdifulde for forskerne. Også selvom de ikke kan bruge oplysningerne lige nu, så vil det langt ude i fremtiden kunne bruges til eksempelvis forskning i, hvornår stress blev en folkesygdom.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.