Miracle-direktør i grineflip over statslig annoncehaj: Tilbyder gratis drift af millionopgave

... og sådan får man gratis reklame på version2!

En aftale af den størrelse skal have været igennem et offentligt udbud - hvorfor har Miracle ikke budt på den, når nu det kan laves og drives for en brøkdel ? Sover Miracle i timen, eller... ??

Gratis reklame? Han tilbyder at holde en løsning til 2.1 million om året i luften gratis ... det kan da ikke være gratis reklame.

Alle kan få gratis reklame i medierne ved at udtale sig, når de bliver spurgt om noget af en journalist :-). Faktisk er der en satans masse gratis reklame i alle medier dagen lang på den måde. DSB får enormt meget gratis reklame for tiden. Socialdemokraterne får en masse gratis reklame. Brian Sandberg ligeså. Det er helt vildt, så nemt det er at få gratis reklame på den måde...

Men jeg går ud fra, at du bruger betegnelsen "gratis reklame" om mine udtalelser og indholdet i artiklen, fordi du er uenig med mig? Eller bruger du konsekvent det udtryk i kommentarer til alle artikler, hvor en person udtrykker sig?

Hvis det er fordi du er uenig, så sig hvorfor - så har jeg en chance for at svare :-).

Venlig hilsen,

Mogens

Det pudsige ved denne artikel er, at den snildt kunne laves lødig uden at lyde som gratis omtale for Miracle.

Pointen med at selve løsningen er for dyr og at der evt. burde have været et udbud på området er jo ganske valid!

@Christian: Nemlig. Det er sgu' da et flot tilbud! Og jeg kan også godt smide en enkelt studerende eller lign. ind i det til at lave dette ekstremt komplekse system baseret på en gratis Oracle-database (MySQL eller Oracle Express) :-))).

Derudover fik jeg totalt grineflip, da jeg fik at vide, at oplysningerne skal bruges til at trykke 450 1000-siders bøger kaldet "Hof & Stat", som dernæst uden tvivl sendes ud med Posten til diverse underlige ministerier og styrelser (og naturligvis Hoffet), der har råd til at have et så enestående værk stående på hylden.

For anvendt bliver det nok IKKE, tror jeg :-).

Tænk, at man stadig laver rigtige telefonbøger. De tre første sider eller så er i øvrigt dedikeret til Kongehusets stamtræ. Meget vigtigt at have samlet i en fysisk telefonbog, synes jeg. Det ændrer sig jo også hele tiden med alle de prinser og prinsesser, der fødes rundt omkring.

Og nej, omkostningerne til trykningen og uddelingen (og arkiveringen på støvede hylder, må man formode) af Hof & Stat er IKKE medregnet i de 5+ millioner.

Derudover var jeg igang med en længere, rablende monolog om, at offentlige data tilhører os (skatteyderne), og at skatteæderne bare har at lægge dem frit ud til os alle, og at man sagtens kunne forestille sig nogle fede, gratis løsninger baseret på disse datafeeds fra de offentlige institutioner, osv osv osv - da den udmærkede journalist blidt fik mig tilbage til Jorden og forklarede, at der var tale om et skærmbillede, hvor de enkelte, offentlige instanser og underlige ting skulle logge sig ind og manuelt inddatere alle disse oplysninger... Det troede jeg fan'me var løgn, og jeg forudså (mens jeg var ved at køre galt af grin på Jagtvej) grandiøst følgende:

1. Den vil blive stærk forsinket, hvis man da ikke vælger at nøjes med dele af det tænkte input.
2. Den vil aldrig være opdateret.
3. Men for at kompensere for disse to ulemper vil systemet til gengæld aldrig blive anvendt til noget som helst.

Hvem der dog bare arbejdede i TV2 eller DR og kunne tage et TV-hold med ud og spørge rundt om i ministerierne og departementerne, hvad de egentlig bruger dette pragtværk til. Vi har brug for Jon Stewart på dansk!

Mvh Mogens

Det koster kassen, at deltage i sådan noget udbuds-halløjsa. Den investering skal man jo have dækket.

@Rasmus: Eller at man slet ikke skal lave sådan en løsning, der bl.a. skal indeholde den vigtige oplysning om departementchefens fødeår....

Derudover er en artikel, hvor journalisten ikke indhenter en second opinion, selvfølgelig en mulighed, men der er også en række gode grunde til at gøre det. Om det så skal være mig eller en anden er underordnet.

Mvh Mogens

@Niels Jørgen: Ja, det er efterhånden helt ude i hampen. Man skal indlevere OTTE ringbind (man kan IKKE gøre det elektronisk), og hvis blot ét fjollet bilag ikke er med, så ryger man ud. Det var vi ude for i et udbud, hvor vi satsede et par mandmåneder eller mere... og så havde vi glemt ét af de mange bilag, hvor man skal skrive under på en erklæring om, at man har skrevet under på en del af udbuddet, og at en underskrift står man ved...

Vi var også ude for at at aflevere et udbud til Skat helt korrekt sammen med tre andre - og så blev det annulleret dagen efter indleveringsfristen pga nogle uspecificerede, tekniske problemer med udbuddet (læs: dem, som Skat foretrak, havde lavet et dårligere tilbud end os andre) - uden, at man bliver kompenseret for det på nogen måde.

Det betyder, at det kun er de største bikse, der har råd til at byde - og de får så større og mere sikker indtjening fra det offentlige - og så kan de få råd til at byde på flere... ad nauseam. Det er ikke et godt system.

Det er heller ikke et ordentligt system: Man skal angive de seneste tre års regnskaber, og de skal være positive. Dvs. at hvis biksen er under tre år gammel kan man ikke komme i betragtning. Og hvis man har underskud kan man ikke komme i betragtning. Alligevel kan IBM (STIGENDE underskud i de sidste seks år eller så) og CSC (den historie kender vi) vinde en masse udbud. Hvordan det lige kan lade sig gøre, dvs. hvilket trick de benytter til at gøre Minus til Plus (TM Shubidua) ville jeg gerne lære :-).

Mvh Mogens

Jeg mener der skal en SLA, en kravspec, og et konkret regnskab eller en omkostningskalkyle på bordet, før man kan udtale sig om, hvorvidt prisen for den leverede ydelse er høj eller ej.

Hvis staten har tilpas eksotiske krav til løsningen, løber det jo nemt op - og så er første skridt i en besparelse at se på alle de konkrete forhold, og evt. justere dem ud fra en cost-benefit-betragtning.

Når noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel også tilfældet.

@Lars Roark: Jeg har ikke set dette udbud. Det kan være fordi jeg sover (jeg er jo direktør, og vi sover altid længe), men det kan også skyldes, at det er lavet som et (stærkt) begrænset udbud eller at det er blevet splittet op i små dele for at komme uden om udbudsreglerne.

Jeg er også bange for, at vi ikke havde kunnet vinde udbuddet, hvis vi a) havde fået tilbud om at deltage og b) havde besluttet at anvende en helvedes masse kræfter på at skrive tilbuddet, da jeg har svært ved at se, hvordan man kan skrue tilbuddet op på flere millioner om året til drift. Jeg har ikke helt slugt den (bitre) lærepille, at man aldrig vinder udbud i det offentlige, hvis man tilbyder noget, der er billigt og/eller simpelt.

En gut, der har arbejdet i IT- og Telestyrelsen fortalte mig, at når han eller andre foreslog en billig løsning på et landsdækkende problem, så blev det aldrig til noget - før IBM eller en anden stor biks kom med et forslag på et tre-cifret millionbeløb. SÅ fik man gang i projektet.

Fint skal det være. Og dyrt.

Mvh Mogens

Mogens: Jeg vil foreslå, at du angriber udbudsreglerne i stedet for at tilbyde gratis service. Jeg kender også til det omfang af arbejde, der kræves for at fremstille et tilbud i en udbudsrunde, men det egentlige problem er vel, at VKO har indført krav om, at (næsten) alle offentlige udviklingsopgaver skal i udbud.

Jeg har talt med IT- og Telestyrelsen igen for at høre, om de kunne hjælpe med at kaste lys over de krav, der stilles, i form af en kravspec eller lignende. Det ønskede de ikke - så jeg vil nu prøve at skaffe de oplysninger ad anden vej.

Og ja, opgaven var i udbud tilbage i 2006 eller deromkring. Og selve FOA-ideen stammer tilbage fra mindst 2003.

vh.

Jesper, Version2

PS: Som Mogens også selv nævner, var baggrunden for denne artikel, at han blev ringet op af Version2 for en vurdering af, hvad det koster at drive en database.

Lidt mere research viser i øvrigt, at der er en REST-webservice til FOA, hvor man kan trække data ud.

http://digitaliser.dk/resource/1074206

vh.

Jesper, Version2

@Ole Wolf: Vi er helt enige. Jeg angriber også udbudsreglerne rigeligt (og har gjort det i mange fora a la disse og i klummer og videoer gennem årene), fordi jeg synes de er socialt skævvridende og sænker effektivitet og hæver priser alle steder, hvor de viser deres grimme hovede. Jeg har også gjort det i andre kommentarer til denne artikel.

Næste idé bliver at udrydde de sidste, små bikse ved at lave SKI om til noget SI-lignende, dvs. at højst syv gigantforetagender på landsplan får lov til at levere til kommuner, regioner og Moder Stat. Det kommer lige om lidt fsa både rådgivende ingeniører, rågivende arkitekter, revisorer, IT-ydelser... you name it.

Bedst som man troede, at det ikke kunne blive værre - finder de på noget, de DJØF'ere :-).

Jeg forudså, da en DJØF-dame fra SI blev udnævnt til chef for SKI, at nu ville det ikke blive spor bedre - blot mere a la SI. Og det ser ud til, at jeg får ret i dét.

Så farvel til muligheden for, at kommunen hyrer et lokalt firma med indsigt og prisbillighed ind til rådgivende opgaver. Nu kan de henvende sig til f.eks. Rambøll, kan de. Med alt det overhead det medfører.

Rock'n'roll.

Og det har intet med Blåt Parti eller Rødt Parti at gøre. Det har at gøre med alle de DJØF'ere og AC'ere vi har i fedtlaget. De gør det, som de er uddannede til, nemlig konklusioner, undersøgelser og rapporter (i den rækkefølge) i en stadigt stigende mængde, og det skulle jo gerne udmønte sig i stadigt flere regler og love og forordninger og påbud og forbud.

Mit favoriteksempel er et møde, hvor DJØF'ere fra Skat sagde, at de ville have lavet et system til at sammenkøre to registre, så de kunne knalde (på den ufede måde) nogle enlige fædre. Det blev oplyst på mødet, at en sådan registersamkøring var forbudt iht registerloven, hvorpå én af dem sagde de berømte ord: "Så får vi ændret loven", og ganske rigtigt: Kort tid efter vedtog man med et meget bredt flertal i Folketinget at ændre loven, så samkøringen kunne blive en realitet.

Det er vognen foran hesten og hjulene smidt i pløret foran vognen, hvorpå man beder hesten skubbe hårdere.

Der kommer en ny regel/lov hver femte time døgnet rundt, året rundt, hvis man regner på dén måde. Og det er vores pligt som borgere og erhvervsfolk at kende til alle de relevante love og ændringer. Ellers kan vi straffes.

I love it.

Mogens

Jeg synes det er fint at Mogens kommer med en udtalelse. Så lad ham da få den reklame der følger med der, der er ingen der takker en for at lade være. Jeg sad selv som udvikler og følte mig til grin, føler mig generelt ofte til grin over at have åbenlyst inkompetente folk til at sidde og forvalte mine skattekroner til overbetalte IT projekter.

Kan godt forstå Micrale reagerer, det er jo helt hen i vejret at tage så meget for at drifte en simpel database. 150 virksomheder kunne jeg da snilt have i en MySQL database på et webhotel til under en halvtredser om året...og ja jeg vil da gerne hjælpe staten helt gratis...ha ha ha ..det er da helt til grin og det er da utroligt at NNIT har samvittighed til at snyde staten på den måde, det er jo skatteyderne som i sidste ende betaler for det...Peter ZXNET.DK

Det er lidt billigt, at Version2 ringer for at høre, hvad det koster at drive en database. Hvis ikke det er mere end 500 firmaer, kan man jo nærmest sætte en gammel computer op på en almindelig netforbindelse. Men der ligger jo også andre ting i det: Er firmaet DS484-certificeret? Lever databasen og de omkringliggende foranstaltninger omkring adgang op til datatilsynets retningslinjer? Er terrorlovene overholdt? Er der en garanteret oppetid - og levetid for den sags skyld - for databasen? Osv.

@Martin Andersen: Ja, det er fucking irriterende (undskyld at jeg bander), at se, hvor meget spild der er i det offentlige, og hvordan de aldrig tænker på kunderne, men kun på, hvordan de selv har det i maven i dag. Og det er gået for vidt i en grad, så det er os, der skal tjene dem...

Mht reklame kan jeg røbe, at det absolut ikke er en fordel for Miracle, at jeg får omtale af denne art. De store af vore kunder (som vi efterhånden får, fordi vi har eksisteret i lang tid og er blevet lidt større, osv osv) bryder sig IKKE om, at Miracle omtales i kontroversielle sammenhænge. De har nervøse jakkesæt opadtil i organisationen og de har nervøse og nogle gange fornærmede fagforeningsfolk/medarbejdere nedadtil. Det er de (dejligt danske) dyne-agtige mekanismer, der gør, at vi aldrig rigtigt får en åbenhjertig dialog om noget som helst herhjemme. Der bliver tysset og dæmpet på mange måder.

At jeg så vælger at sige det jeg mener, og også bruger humor oveni, har nogle andre fordele: Individer får øje på os og har nogle (få) gange lyst til at arbejde for os. Medarbejderne har en sjov historie at fortælle om den skøre direktør, når de er hjemme i familien eller i vennernes kreds (og så bliver de lidt længere i biksen :)) og selvom man måske ikke liiige kan huske sammenhængen, så kan det udmærket være, at man husker på navnet Miracle en anden god gang, hvor man står og skal bruge noget IT-hjælp.

Så der er fordele og ulemper ved at være dissident og provokatør - jeg tror ulemperne er større end fordelene nu, hvor vi er blevet 130-140 fastansatte og 100 freelancere. Da vi var små tror jeg fordelene var større end ulemperne.

Mvh Mogens

Man skal indlevere OTTE ringbind (man kan IKKE gøre det elektronisk)

Kære Mogens. Det er jo ikke helt korret. Man skal indgive sit tilbud på den måde, som det er angivet i udbuddet. Den måde kan sagtens være digital - typisk gennem en eller anden portal.

Det er vel ikke helt urimeligt, at kunden kan bestemme, hvordan de ønsker at modtage det?

Også skal det da lige nævnes, at hvis man forsøger at indlevere et tilbud på dødt træ i et udbud med elektronisk tilbudsgivning - så er det en af de teknikaliteter, ens tilbud kan blive diskvalificeret på .

Mvh. Thomas

Jeg synes det er tankevækkende med alle disse forholdsvis bastante udtalelser, når det faktisk ikke er nævnt i artiklerne hvad systemet kan og skal, udover et par korte summeringer. Jeg er ikke i tvivl om at nogen har sat sig ind i systemets egentlige funktioner og kravene hertil; men har alle det?

@Thomas Nielsen: Jeg ved godt, at nogle tilbud kan indleveres på en joystick eller uploades, men mange af dem skal stadig afleveres på tryk i otte ringbind, og det synes jeg bør forbydes. Hvorfor otte? Og hvordan kan de søge effektivt i en 15 cm høj stak papir? Det er da superineffektivt, og det er skatteæderne der bruger skatteydernes penge på det. Derfor :-).

@Ole Wolf: Jo, men det er jo de argumenter, der også blev anvendt, da Rambøll Management fik 300 (trehundrede) millioner for at lave den elektriske kirkebog (som kunne have kørt på en laptop og være lagret på min mobiltelefon). Og det var UDEN de enorme beløb, der bagefter blev brugt på, at alle præster og sognegårde og embedsmænd skulle have nye computere :-).

At sikre ordentlig drift af en fuldstændig ligegyldig database (den kan selv med mine mest positive briller på næsen ikke kaldes hverken 'kritisk' eller 'vigtig') er ingen kunst. Kunsten er derimod at puste noget helt almindeligt og nemt op til gigantiske propertioner.

• som dengang IBM ville have 50 timer a 1500 kroner for at lave en komplet standard Oracleinstallation på trods af, at de INTET andet skulle gøre end at trykke Next-Next-Next plus vente i sammenlagt 20 minutter - her er videoen om det iøvrigt: http://www.youtube.com/watch?v=CHzV4LZnvHc :-).

• som dengang CSC ville have 15 timer a 1300 kroner for at oprette to FTP-accounts.

• som dengang IBM tog otte timer for at lave en Oracle-bruger i en test-database (det tog 15 minutter, fordi DBA'en ikke lige kunne finder sit brugernavn/password).

Sådanne vanvittigt opskruede ting ser jeg alle vegne, hvor "forretningen", dvs. hvidskjorter uden indsigt, har fået lov at være mellemled.

Langt de fleste systemer kan ganske udmærket tåle at være nede mens man kører en backup ind. Selv de mest vanvittigt livsvigtige systemer kan tilsyneladende godt være nede i flere døgn, uden at Danmark dør i en atomvinter. Og den kompleksitet man anskaffer sig for at sikre højere oppetid er præcis dét, der giver større NEDEtid. Kompleksitet er tilgængelighedens største fjende.

Mvh Mogens

@Ole Wolf: Man kan jo aldrig vide, om man dummer sig, når man lover noget. Det er den slags små stød livet giver.

Henrik Q måtte æde en stråhat forleden, og det er muligt, at jeg får en kæmpegigantiskmotherfuckerudgift ud af at love at køre dette megavigtige statslige system - men så må jeg jo æde den udgift og få skældud af min meddirektør, bestyrelsen og medarbejderne og være til grin i hele Danmark.

Sådan er det med risici: Hvis det går godt synes danskerne, at det fan'me var godt set. Hvis det går skidt, så kunne enhver jo have sagt sig selv, at det ville gå galt :-).

Mvh Mogens

Hvis du kommer til at æde din virtuelle stråhat, så har du i hvert fald mit ord på, at jeg godt vil hjælpe dig med eventuel bistand omkring persondatalov og krav fra DS484. :)

borger.dk/foa er det noget at se , man kan feks se der er en borgmester i en by med et navn og parti men ingen yderlige kontakt info.

I min optik er essensen her spørgsmålet om, hvorfor mange offentlige IT løsninger ofte bliver løst på en så omkostelig måde? Eksemplet lyder helt vanvittigt - og selvom databasen måske er mere kompleks end den lige lyder (sådan er det jo tit), så kan det være uhyre vanskeligt at forestille sig, hvordan det kan løbe om i så store årlige omkostninger.

Netop den måde udbud bliver håndteret på tror jeg er med til at øge priserne. Som det bliver nævnt, er det temmelig omstændeligt og meget dyrt at byde ind. Det giver sig selv, at hvis man skal bruge f.eks. to mandemåneder på et udbud og forventer en succesrate på f.eks. 1 ud af 5 - så skal der i virkeligheden lægges timer svarende til 10 måneder oven på prisen til hvert projekt.

I sidste ende kan det vel næppe gøre andet end fordyre det samlede billede og give os mindre IT for kronerne?

De højere priser viser sig ikke blot i en højere projektsum, men også I at leverandøren efterfølgende kan tage ublu priser for simple ting. Mogens Nørgaard nævner nogle eksempler. Men resultatet er det samme: De udbud som skulle sænke priserne ender med at øge dem.

Det er et problem for de offentlige finanser (og derved os alle), men sandelig også for de små og mellemstore IT virksomheder, som har svært ved at konkurrere i de meget dyre og risikable udbud.

Jeg tror de fleste (som ikke lige er fedtet ind i systemet) er enige i, at vi har et problem her.

Men hvordan får vi gjort opmærksom på det, og hvad kunne være en god løsning?

@Ole Wolf: LOL! Jeg tænkte nu, at det skulle være en rigtig stråhat ligesom Henrik Q's forleden. Den blev lagt i blød i 12 timer og fik så en ordentlig omgang i ovnen omgivet af rodfrugter. Vi kan vel forbedre retten med lidt udskrifter fra DS484 og persondataloven. Det må være muligt at gøre papir spiseligt eller ihvertfald synkbart. Måske i små stykker i en kraftig chili con carne? Det har jeg en del erfaring med:

http://vibrugerikkeblogs.blogspot.com/2006/11/team-chili-opskriften.html

Mvh Mogens

Journalisten har været nødt til at bede om aktindsigt i kravspec'en, og det tager nogle uger. Typisk offentligt at forhale tingene, selvom det &#%"#/ er os skatteydere, der finansierer de der skatteædere og deres våde drømme om gigantmotherfuckerbudgetter til småsystemer :-).

Og så endda i IT- og Telestyrelsen, hvor man vel for pokker kunne have håbet på, at de gik ind for elektrisk sagsbehandling, komputere og måske endda det der nymodens elektisk mail?

I morgen (tror jeg) har jeg i øvrigt en klumme i Computerworld, hvor jeg anbefaler, at vi nedlægger IT-branchen, inkl. IT-ordførerne i partierne, IT-interesseorganisationerne og IT- og Telestyrelsen.

Når alt er IT, så må det være på tide at føre Carr's anbefaling fra artiklen "IT doesn't matter" (Harvard Business Review, 2003) ud i livet: http://what.csc.villanova.edu/~cassel/2500/S2008/carr2003HBR.pdf

Hæhæ.

Mogens

Hvor stort er omfanget af offentligt spild? Somme tider får man fornemmelsen af, at det er reglen snarere end undtagelsen, og vi kun ser, når en journalist tilfældigt falder over et eller andet.

Vi trænger måske til en Wiki, hvor offentligt spild kan indberettes af enhver, der oplever det i sin hverdag.

@Kristian: Der har ikke været nedgang i det offentliges forbrug af penge siden engang i 30'erne. Beløbet stiger i gode tider, men til gengæld stiger beløbet så også i dårlige tider. Det stiger.

I 2007 brugte vi f.eks. 100 milliarder på det (syge)husvæsen. Tre år senere, i 2010, var det steget til 125 milliarder (ud af et totalt, offentligt budget på 1000 milliarder). Dertil kom iøvrigt, at de så også besluttede at bruge 41 milliarder (det burde selvfølgelig have været 42) på to nye superduperkæmpestoremotherfuckersygehuse, der ligger optimalt langt fra ALLE.

Det næste, og meget naturlige skridt, i denne udvikling henimod stadigt større og mere ineffektive sygehuse bliver, at vi får ET sygehus, og det kommer til at ligge i Hamburg. På den måde bliver ingen forskelsbehandlet, og antal besøg på skadestuen går drastisk ned i løbet af kort tid. Det bliver nok også dér vi kan hente postpakkerne til den tid.

Det offentlige budget for 2010 blev reelt lidt højere end 1000 milliarder (det gør det HVERT år), og derfor var budgettet for 2011 da også - yderst overraskende - endnu højere. Der har med andre ord aldrig været nedskæringer i det offentligt som sådan. Der omfordeles mellem forskellige områder - typisk hyrer man folk ind i fedtlaget (dem, der ikke rører kunderne) og fyrer nedefra (dem, der rører kunderne).

Det giver den forbløffende fordelskombination, at man kan kombinere højere omkostninger med dårligere service (hvad Anders Samuelsen så rigtigt kalder Dødens Gab). Den udvikling vil fortsætte indtil én af fire ting sker:

1. Vi får en RIGTIG, ødelæggende, kæmpestor og frygtelig landkrig - så kan vi begynde forfra.
2. Vi får en statsbankerot - så kan vi begynde forfra (måske - fedtlaget sætter sig sgu' nok også på dét).
3. Jeg bliver diktator (http://Søndagstalen.dk).
4. Vi finder olie på Grønland.

Jeg mener at vide, at begge partier (blåt parti og rødt parti) satser på 2. og håber på 4.

I mellemtiden breder erkendelsen og håbløsheden sig hos alle danskere. Alle ved, at den er rivende gal, og alle holder sig for ørerne og siger "lalalalalalalalalalala" og håber på 4. eller et tilsvarende mirakel (!).

Der er intet som helst incitament i offentlige bikse til at spare på kundernes penge, endsige tænke på kunderne. Al den tid du bruger på kunder skader din karriere af to grunde:

1. Den forbrugte tid kommer aldrig igen, og du kunne i stedet have brugt den på at slikke opad og sparke nedad og anbefale nye, underlige tiltag, som kunne beskæftige dig og dine.

2. Det bedste du kan håbe på, når du laver noget direkte med kunder, er at det går GODT. Men før eller siden går det jo skidt, og så kommer alle de fem admiralen-på-Pinnafore-typer, der er over dig, og spørger dig, hvorfor det gik galt og placerer ansvaret hos dig.

Derfor gælder det for alt i Verden om ikke at have direkte kontakt til kunderne.

Det er livsfarligt for din karriere, og bliver kun påskønnet i skåltaler ved dit 25-års jubilæum som front-slave.

Så alle prøver desperat at blive flyttet op i fedtlaget, hvor man kan generere CO2 sammen i mødelokalerne og få fede idéer på andres bekostning og gå på avancerede konferencer om fremtidens udfordringer for offentlige virksomheder.

Og derfor har det aldrig konsekvenser at sige NEJ, for man kan jo altid sige JA senere, hvis man bliver tvunget til det, og alle dine overordnede forstår så ganske udmærket, hvorfor de siger NEJ til f.eks. aktindsigt med det samme.

Det er noget af det mest fascinerende ved superbureaukratier, synes jeg, at det aldrig har konsekvenser at sige NEJ, men sagtens kan have frygtelige karrierevirkninger at sige JA og være positiv overfor kunderne.

Det offentliges variation over konsulentbiksenes "Up-or-out"-princip er "Brug flere penge eller dø".

En forsker på syddansk universitet kiggede for nogle år siden på samtlige store, offentlige anlægsprojekter siden 30'erne, og undrede sig over, at de alle som én var gået rigeligt over budget (min. 30%, gennemsnitligt vist 50 eller 70%). Hans konklusion var, at det skyldtes en uhellig alliance mellem de offentlige udbydere, der gerne vil have skidtet lavet, og de private bikse, der gerne vil have ordren.

Så skatteæderne vælger det billigste, så skatteyderne hopper på den (Storebæltsbroen: 12 milliarder..... næh, det blev sør'me 18 milliarder!), og tillader samtidig, at der står ting og sager i kontrakten, som tillader tilbudsgiveren at hæve prisen.

Det véd tilbudsgiveren så ganske udmærket, så han giver et for lavt tilbud og skriver så forskellige ting i kontrakten, der tillader ham at hæve prisen undervejs.

Disse evige cost overruns skyldes bestemt ikke, at man ikke kan budgettere og planlægge og styre i det offentlige. Det skyldes, at den uhellige alliance findes.

Det er blandt andet også derfor, at motorveje altid startes fra BEGGE ender samtidigt. Så løber pengene ud, og man står med to stumper ubrugelig motorvej, og er så nødt til at bevilge ekstra penge til at få dem ført sammen.

Da man for et par år siden satte et tysk firma til at lave et stykke motorvej i Sønderjylland blev de færdige til tiden og til budget, men det havde man aldrig prøvet før, så man kunne ikke betale dem. Man havde nemlig - helt i vanlig stil og efter Best Practices - regnet med, at det blev forsinket og gik over budget, hvorfor man kunne give dem pengene i det følgende finansår. Og så er det ikke engang løwn.

Mvh Mogens

Jeg har tidligere hævdet, at jeg synes at en bugtracker til 'det offentlige' ville være en løsning. Bugs skal kunne assignes til rette instans (evt. flere hvis man/de er i tvivl), have prioritering og kan evt. angives som "wontfix" hvis der er tale om en nødvendighed (og så kan den nødvendiggørende lov gøres til en ny bug).

Måske noget Miracle vil hoste?

@Niels: Fed idé. Jeg har i mange år været irriteret over, at det overhovedet er tilladt med offentlige gabestokke, hvor private bikse kan blive svinet til offensivt af skatteædere, der er ude på at score billige points (og få flere penge). Man får ikke mulighed for at forsvare sig. Man får ikke mulighed for at ændre på det forkerte - de almægtige kontrollanter går bare direkte til Ekstra Bladet for fortæller DETALJERET og med slet skjult fryd, at de har fundet en muselort bag komfuret i restaurant XYZ, som ejes af Jørgen fra Ubehage. Og det har megastore konsekvenser for skatteyderen, der prøver at skabe beskæftigelse og vækst i Danmark, både selve det, at han hænges offentligt ud, og selve det, at hvis han ikke gør noget, så tvangslukkes hans biks bare. Det er ren Stasi, og det må jo i sidste ende være drømmen for hele fedtlaget i det offentlige... den totale og stadigt mere detaljerede kontrol med skatteyderne.

Til gengæld findes der ikke gabestokke for offentligt ansatte og offentlige instanser. Det synes DJØF'erne og AC'erne af én eller anden grund ikke er en supergod idé, og det er sgu' nok også forbudt at gøre.

Men jeg hilser din idé velkommen og hjælper gerne, hvis jeg kan.

Mvh Mogens

I så fald bør det fremgå, hvad det er for private leverandører, der står for den dyre eller besværlige "service".

@Niels @Mogens Jeg ligger også gerne nogle timers kodning i det hvis det er...

Kunne vi ikke starte her på version 2.dk eller måske på ida.dk. Jeg taler om at lave et skema, hvor vi hver især kan indberette vores personlige tab som følge af manglende rettidig omhu i den offentlige sektor.

Igen en historie om åbenlyst og sjofelt spild af resurser i det offentlige, der understreges af, at Mogens tilbyder at løse opgaven gratis. Det er en afsporing at emnet handler om udbudsregler, selvom det også er en diskussion værd.

Jeg glæder mig til V2 får aktindsigt, så vi kan harmes endnu mere. Herefter vil historien gå i sig selv og det er business as usual. Desværre kan den slags ting ikke laves om i Danmark, så Mogens profeti ovenfor skal nok blive en realitet.

Jeg tilbyder gerne et logo, layout og diverse grafisk design til sådan et projekt :)

www.davidchristensen.dk

En aftale af den størrelse skal have været igennem et offentligt udbud - hvorfor har Miracle ikke budt på den, når nu det kan laves og drives for en brøkdel ? Sover Miracle i timen, eller... ??

Nu har lige denne sag åbenbart været i offentlig udbud, men der er mange andre sager der aldrig kommer i udbud, da de meget behændigt er kanaliseret ind i SKI klubben, så den konkrete sag kan klares under rammeudbuddet.

Det kommer aldrig offentligheden for øre hvad tingene reelt koster, dvs. vi har et ikke transparent system, som skatteborgerne blindt skal betale for.

Jeg støtter 100% op om Mogens' udtalelser i denne sag, og jeg håber at det kan være startskuddet for at V2 vil føre lidt mere terrier journalistik, hvor man ikke bare lader sagen fise ud i sandet.

Hvilket minder mig om, kunne V2 ikke også få aktindsigt i DanIDs sidste nedbrud, så der kan komme en bedre forklaring på hvordan et projekt det har kostet samfundet over en milliard kan brække sammen fordi der installeres noget snagesoftware?

Nu var det ikke tænkt som gabestok, men rent faktisk som et værktøj til problemløsning. Problemet er nok at kommentarerne til de enkelte bugs ville oversvømme i brok og "politik".

Derudover, så synes jeg ikke at du kan direkte kan sammenligne den enkelte AC'er ved bureaukrati-samlebåndet med restaurant-ejeren, der ikke kan sørge for at få gjort rent. Departementschefer og direktører, derimod...

Eksempel:

Bug #2049: Udgifter til adressedatabase urimeligt høje

Indberettet af: Statens Værksteder for Kunst (via Version2.dk)

Beskrivelse: Alle statslige institutioner skal betale 27.000 kroner om året for at være med i en fælles adressedatabase. ’Kunderne’ kalder ordningen, der indbringer 5 millioner kroner årligt, for absurd.

Status: Åben

Instans: ITST

Aktiviteter:

ITST skiftede status til "wontfix" Det kan ikke gøres billigere med alle de kvalitetscheck vi er tvunget til at lave, og kompleksiteten er større end som så.

Ole Wolf skiftede til "invalid", peger istedet på "Bug #154: Udbudssystemet er fucked"

Miracle A/S foreslår patch

Jeg peger nok i stedet på "Bug #1: Borgerlig regering". Ny version heldigvis på trapperne.

Jeg peger nok i stedet på "Bug #1: Borgerlig regering". Ny version heldigvis på trapperne.

Sikke noget ævl - regering har intet med hvordan det Kafkaske embedsmandsvælde fungerer at gøre.

Den skyggestat i staten vi har er fuldstændig uafhængig af hvilken farve der er mest dominerende i børnehaven, og det vil være naivt at tro at "bare" fordi HTS er blevet udpeget som kongelig forhandlingsleder vil der ske de store samfundsændringer.

Sådan fungerer det ikke, og faktisk, før man giver den borgerlige regering skylden for tabte landskampe i fodbold, vulkanudbrud på Island, regn i sommerferien osv., så skal man huske på at de fleste ting der gennemføres på borgen faktisk er resultat af brede forlig.

Hvis bare det var Bug #1, så var jeg også glad. Der er så meget mere flere og mere dybereliggende bugs end hvilken kontrolfreak der sidder på ministerposterne i øjeblikket.

... Den udvikling vil fortsætte indtil én af fire ting sker: ...

Hvordan skulle det, at vi finder olie på Grønland ændrer på situationen? Giver det ikke bare de offentlige myndigheder endnu flere penge at spilde af?

/ Carsten

Det er vel "bare" en udvidelse til www.hulivejen.dk

hulivejen.dk er iøvrigt en SUPER ide som man kunne ønske sig indført i Frankrig hvor jeg residerer...

HC

@Carsten: Sandt. Men vores status som OPEC-land, der bruger oliemilliarderne så hurtigt (og så længe) de kommer ind til endnu flere fjolleriet kunne fortsætte et par år mere. Så behøvede det offentlige ikke at ekspropriere vore pensioner for at finansiere det konstant stigende frådseri, eller de kunne bare vente nogle år før de beslaglagde dem, som de er godt igang med.

Nye, store, urentable, offentlige investeringer skal nemlig nu finansieres af vore pensionspenge i stedet for at sikre vores alderdom. Man må elske dem for det på én eller anden måde.

@Mogens ...Derudover var jeg igang med en længere, rablende monolog om, at offentlige data tilhører os...

Det er jo en bindegal tanke du kom med .... tænk man kunne bruge det offentlige vejkort til sin GPS.

Stemte du også på enhedslisten?

Specielt i IT-branchen burde vi lære at sætte os ind i konteksten og lade vær´ med at tro at alt kan løses på en eftermiddag.

Jeg har dog selv den last.

Skal det så ind og stå i dit "host ingscenter"? eller under skrivebordet :)

som dengang ...

... eller dengang jeg (svjh i februar 2010) kontaktede VIRK for at fortælle at deres 10$'s certifikat var udløbet 3-4 uger forinden og de burde få det fornyet.

Joo ..., fortæller den kære medarbejder, de kendte da godt til problemet og havde selv fundet ud af en workaround (her fulgte en beskrivelse af hvordan man kunne acceptere det udløbne certifikat).

Da, jeg påpegede at det burde tage mindre end en halv time at få løst problemet, gik den rare medarbejder imidlertid helt i spin og oplyste at deres IT-leverandør såmænd havde kæmpet ihærdigt i 14 dage med at løse problemet, så det kunne umuligt være rigtigt hvad jeg fortalte hende.

Et par uger senere var certifikatet udskiftet, men det kunne da være interessant se den regning VIRK har fået for det.

Hej,

Kunne man tænke sig en række helt simple forholdsregler implementeret i forbindelse m. udbud af offentlig IT.

Alle i branchen kender til skrækhistorier om uhyrlig prissætning og ineffektivitet hvor agendaen mere er, at få en snabel ned i en pengekasse end at levere et sobert produkt med en grad af faglig stolthed.

Forslag 1) Virksomheder som byder på offentlig IT må ikke afleverere tilbud som overstiger summen af deres egenkapital divideret med deres skattemæssige underskud fra seneste regnskabsår.

Det er i min optik ganske betænkeligt at firmaer som kan sige så store tal der skal til for at vinde offentlig udbud ofte ikke kan få butikken til at hænge sammen. Jeg ser umiddelbart kun mulige forklaringer

A) som organisationer går de ikke på kompromis hvad angår inkompetence. Organisationerne består typisk, af ganske mange meget dygtige enkeltpersoner - det forunderlige er at summen af alle medarbejdernes spidskompetencer giver en negativ effektivitet.

B) de er gemene skatteunddragere som ikke bidrager med de så savnede skattekroner i det her samfund.

Som indkøber ville jeg ikke vide om jeg skulle vælge forklaring pest eller kolera - jeg ville nok gå helt radikalt til værks og kigge på hvorledes det kan ske igen og igen og begynde at undersøge selve processen omkring indkøb.

Forslag 2) Når en offentlig IT-leverandør afleverer sit tilbud skal det ske face til face. Øvelsen går ud på at se om sælger kan holde masken når de siger et beløb som ret beset er fremkommet ved at tage lokalnummeret til kantinen + nummerpladen på den senest indkøbte kongeblå Audi på direktionsgangen.

Man skal dog være varsom ved kun at indkalde den salgsansvarlige - vi ved alle på baggrund af flere tyske undersøgelser - at denne teflonpersonage har en anløben moral, som resultat af barske oplevelser i hans barndom og desværre kun forstærket af virksomhedens bonusprogram. Det kan evt. anbefales at inviterer en af af de ansatte med som ellers aldrig kommer ud. Er det en af IT-folkene nede fra kælderen vil det være fint - tropper han op i sandaler m. hvide sportsstrømper er det interessant at aflæse hans ansigtsudtryk når han bliver fortalt at hans daglige ydelser bliver prissat til en fantasillion.

Hvad angår prissætning på den konkrete leverance er det naturligvis vanskeligt at prissætte uden adgang til kravspec. Alene det faktum at kravspec er hemmelig antyder at der foregår noget fordækt, ja nærmest logeagtigt... for nu ikke at sige SKI.

Men vi lever i en tid hvor overbudspolitik er en trend, så vi skal gerne trumfe Mogens' tilbud og tilbyde at betale 10K pr. mdr. for at få lov til at løfte opgaven. Vi stiller os kun to betingelser.

1) det bliver ikke på hverken Oracle, DB2 eller MS Sql (en diskussion af det offentliges forbrug af softwarelicenser kan vi tage en anden dag) 2) Vi vil have lov til at fratrække omkostningen i vores regnskab så vi næsten kan komme til at betale lige så lidt i skat som de store drenge.

vh Thomas Jensen

Den skal da ind i hosting centeret .... http://miraclehosting.dk/

I forbindelse med opbygning af RDAF-TRS for nogle år siden skulle vi bruge en externharddisk. Det skulle være COTS,billigt og nemt at udskifte, samt kunne fås på det lokale marked i den nærmeste storby hvis den gik ned medens vi var udsendte. Vi aftalte med den ledende ingeniør fra FMT hvad vi skulle have , pris ca 1500 kr. Desværre gik der på et eller andet punkt i kindkøbs proceduren DJØF iden. Pludselig ringer TERMA for at høre hvor mange TB vores nye 19" rackmonterede 12 disk SUN hotswap raiddrive skulle være på!!!! Det vi havde aftalt var nogle LaCie 500mb usbdiske. Vi fandt desværre aldrig ud af hvor indkøbet var blevet ændret fra 1500 kr til over 150.000 kr. Heldigvis kan man ikke købe en sun scsi harddisk på markedet i Jalalabad, så vi fik lov at få det vi faktisk skulle bruge, men det var vanskelig, da aftalen var indgået.TERMA købte dog tilsidst de hardiske vi bad om ,men der var vidst nogle der mente at vi var åndssvage ikke at tage det store dyre system.

Specielt i IT-branchen burde vi lære at sætte os ind i konteksten og lade vær´ med at tro at alt kan løses på en eftermiddag.

Specielt i IT-branchen burde vi stoppe med at gøre opgaver mere komplekse end de er og vi burde i høj grad fokusere meget mere på den simple løsning istedet for at hælde et hold af "specialister" på størrelse med en dansk provinsby for at løse en opgave som denne.

Hvis der er noget vi er gode til i IT-branchen så er det at finde på nye tåbelige udtryk og pseduo teknologier for derefter at presse dem alle ned over et projekt - Det eneste vi får ud af det er at projektet ender med at koste mange gange ekstra.

KISS!

Det kræver ikke et hold specialister at løse komplekse opgaver. Det vil ofte sænke kvaliteten af produktet og forsinke processen.

Det er ikke kompleksiteten af opgaven der er problemet, men mere holdningen at et komplekst problem kun kan løses af den omtalte 'danske provinsby'-størrelse gruppe.

Det kan jo godt være at opgaven vitterligt inderholder komplekse problemer, jeg ved det ikke.

Hørt!

Men enkelhed kræver ofte dyb viden og erfaring i kombination.

Man skal VIDE (dvs. have oplevet i praksis), at en standalone-server/PC har en oppetid over et år på tæt på 99.9%, mens et to-node-cluster dropper til 98% (sådan er det også med mennesker før og efter indgåelse af ægteskab, i øvrigt).

Man skal VIDE (dvs. selv have oplevet smerte, aka PAL: Pain-Assisted Learning), at det stadigt er muligt bare at sætte diske direkte i en server, og at et SAN giver nye og forfærdende Single Point Of Failure (SPOF'er).

Hvis man har taget en hvidskjorte-kombinations-uddannelse, hvor man skal lære at "tale med forretningen" og "håndtere forretningsmæssige problemstillinger" og andet pseudo-snak, men "ikke skal bekymre sig om teknik", så er man et supernemt offer for folk, der vil komplekse systemer (og sælge alt muligt) - og det bliver næsten umuligt at de-komplekse det, der er på whiteboarden og Powerpointen.

Og dem, der faktisk ved noget sidder til møderne og holder deres mund, fordi de har opgivet at gøre noget i et scenarie, hvor S2S (Slips-To-Slips) gutterne har gang i at bruge og tjene store summer på fede dimser, og hvor man har penge nok til det. Det gælder ALTID i det offentlige, hvor man bare henter nogle penge henne på pengetræet, men det har også været tilfældet i mange private bikse i de fede tider. Nu er det så slut dér, mens det offentlige formentlig bare bliver ved eller skruer yderligere op for spildet og kompleksingen af alting.

Mvh Mogens

Fed historie :-). Tak for dén.

Vi havde en kunde, der havde hyret en trebogstavsbiks ind til at få styr på alt i deres i øvrigt meget lille biks (som gik forrygende godt, og hvor man kunne have nået at ordne alle deres indgående sager i hånden og på papir, men skidt). De skulle være elektriske fra start til slut. De skulle have det GUS (Great Unifying System), som alle drømmer om og ingen nogensinde får - skønt rejsen derhenimod kan være svært underholdende.

Da trebogstavsbiksen havde brugt alle de penge de havde tjent i fedtbiksen i de sidste mange, gode år, og havde rykket seks kæmpemaskiner ind i det meget lille firma... og det meget lille firma var truet af konkurs og stadig ikke havde set andet end fine rapporter og procesbeskrivelser efter 12-18 måneder... opgav de, smed kæmpebiksen på porten og gik ned i den lokale Aldi og købte to PC'ere, som deres system i øvrigt har kørt fint på siden.

Glem de amerikanske militærflytoiletter og forgyldte hamre. Vi kan også noget. Jeg har tit en fornemmelse af, at ting kan laves til 1/10 eller 1/20 af det, som de ender med at koste.

Her er den nogenlunde sandfærdige beskrivelse af en arbejdsgang i IT- & Telestyrelsen (og i mange andre ministerier):

1. Mand i ITST får en fed idé og foreslår den til sin chef.

2. Chefen siger, at det er en fed idé, men man skal liiiige have Gartner/McKinsey/Osv. til at kigge på det og komme med en vurdering i en rapport.

3. Luderkonsulenterne fra G/McK/osv. bliver tilkaldt og stiller to spørgsmål: Hvad skal konklusionen være og hvor mange penge har I?

4. Baseret på svarene på de to spørgsmål produceres der nu en luderrapport til nogle 100K'er (hvis man ikke har så mange penge, hvilket giver en rapport med tommelfingerregler, generelle betragtninger og alment kendte facts) eller nogle millioner (hvilket giver en tykkere rapport med samme konklusion, der også indeholder spørgeskemaundersøgelser, benchmarks, baselines, best practices og måske endda et referencebesøg i et andet land).

5. Manden med den gode idé giver rapporten til sin chef, som siger, at nu må han godt gå over til teenagerne med de store ure og hvidere skjorter i Finansministeriet og forelægge dem idéen.

6. Manden med idéen går derover og afleverer rapporten, som FinansKajDJØFeren synes ser rigtig fin ud - men han foreslår samtidig, at Finansministeriet/Økonomistyrelsen liiiige får G/McK/osv. til at kigge på det og komme med en vurdering i en rapport.

7. Nu gentager det sig så: G/McK/Osv. producerer på vegne af FinansKajDJØF'eren en luderrapport, der til det givne beløb og den absolut givne konklusion anbefaler, at man kører videre med idéen.

8. Nu kan manden med idéen så sætte gang i selve projektet.

9. Selve projektet har så en styregruppe, mange eksterne konsulenter, uvildige eksperter, chefer...

Officielt bruger STATEN alene over en milliard om året på disse luderrapporter. Men reelt kan tallet meget vel være 4-5 milliarder, selvom det skjules på forskellig, snedig vis.

Dertil kommer alle luderrapporterne ude i kommunerne og regionerne.

Så en ganske simpel idé kunne være totalt at forbyde luder-/management-/konsulentrapporter i et år i det offentlige og så se, hvad der sker.

Jeg synes jo egentlig vi har rigeligt med kloge mennesker ansat alle vegne i det offentlige, der kunne tage beslutninger. Men igen - det kunne jo skade deres karriere, hvis det gik galt :-).

Mvh Mogens

Ja da! Det er totalt sikkert og placeret under jordens overflade, så det bliver ikke bedre :-).

Mvh Mogens

PS: Jeg HADER serverrum. De larmer og er kolde, selvom temperaturen er 22 grader. Som slave i mine unge EDB-dage brugte jeg al for megen tid i den slags underlige hulrum. Men hvis man slukker alt lys og kigger på specielt disk-lysene, så kan man faktisk give sig selv den oplevelse det må være at stå på kommandobroen på Starship Enterprise. Dét er fedt!

@Thomas: LOL! Skidego' humor (eller galgenhumor vel i virkeligheden...).

Mht softwarelicenser er jeg totalt enig, men da jeg sagde gratis Oracle-databaser tænkte jeg på to muligheder:

• MySQL (InnoDB for at være præcis)

• Oracle Database Express Edition, som er gratis. Den har en begrænsning på 4 GB data, men hvis man gemmer data i såkaldte eksterne tabeller (som er filer, der behandles som tabeller - det virker rigtigt godt), så tæller de ikke med i de 4GB :-).

De 10K er sgu' også et fint nok tilbud, synes jeg. Du er også en sand patriot (har du også været Livgarder?).

Mvh Mogens

Hæ. Der findes mange vinkler og mange simple løsningsmuligheder :-).

Mvh Mogens

Officielt bruger STATEN alene over en milliard om året på disse luderrapporter. Men reelt kan tallet meget vel være 4-5 milliarder, selvom det skjules på forskellig, snedig vis.

Mogens, lige ét spørgsmål: Du lader til at gå benhårdt efter det offentlige i denne type sager - mener du så at den slags slet ikke foregår i det private?

@Christian: Nej, jeg BRÆNDTE fan'me mit valgkort under et iltert foredrag jeg holdt for en VL-gruppe på valgaftenen.

Jeg sagde til dem, at jeg for det FØRSTE ikke rigtig var med i Klub Danmark mere af tre grunde:

1. Jeg er en af de få, der arbejder i et privat firma.

2. Jeg er et af de meget få fjolser, der har startet egen biks. Når man starter en biks er man iværksætter, entreprenør, helt, cremen af dét, som vores nationalstat skal leve af - og meget andet godt. HVIS man så lykkes og får skabt en masse arbejdspladser (vi brødføder vel tæt på 250 nu), så er man noget HELT andet i samtlige partiers og i Velfærdskoalitionens øjne: Så er man en fæl kapitalist, der har RIGELIGT at dele ud af og give væk, man er et HELT legitimt mål for den stadige quest efter andres penge end deres egne, man er grådig, man er psykopat, og man går i Armani og deflorerer 11-årige.

3. Jeg er mand. Mænd er svin og kvinder er ofre. Så hvis man f.eks. har startet sin egen biks op ved at risikere alt og pantsætte huset og nogle af børnene - og hørt på ting som "De bliver aldrig flere end 12 pga den måde Mogens er på" ad omveje og lyttet til tusindvis af sindssygt gode råd fra en masse mennesker, der aldrig selv har prøvet at starte noget op - så er det vel kun rimeligt, at der nu skal være 40% kvinder i BÅDE bestyrelsen OG direktionen :-).

For det ANDET er 2/3 af vælgerne på støtten - 1 million i det offentlige, 2 millioner på overførsel - den såkaldte Velfærdskoalition. Hvis man vil have flertal skal man derfor foreslå følgende for at fedte for denne Velfærdskoalition:

Blåt Parti: Vi foreslår flere på støtten, og vi foreslår mere til dem på støtten. Og en mere effektiv offenlig sektor gennem mange flere store projekter.

Rødt Parti: Vi foreslår flere på støtten, og vi foreslår mere til dem på støtten. Og en stærkere offentlig sektor gennem mange flere store projekter.

Årsagen til at ordet "eksport" ikke kom ud af munden på en eneste politiker under denne valgkamp (det er vist første gang i min tid, og bestemt første gang i en krisetid) er, at det rager dem i Velfærdskoalitionen en papand.

Derfor snakkede de kun om "vækst" ved at bruge flere offentlige midler/øge forbruget, dvs. rent interne ting i Danmark, der bare gør ondt værre.

Villy kunne kun sige "flere praktikpladser, flere praktikpladser" i den afsluttende partilederrundt. Hvortil Naboens Kønne Datter Johanne sagde "Hvorfor sætter vi ikke bare alle de arbejdsløse til at isolere huse og lejligheder?".

Og så brændte jeg mit valgkort foran dem alle sammen. Det var sjovt.

Mvh Mogens

Bestemt ikke, og jeg har også et par gange i denne tråd nævnt, at private kan være ligeså tossede. Det stopper bare automatisk, fordi de ikke har pengetræer i baghaven. Og nogle gange er det jo også mine penge, når banker og pensionskasser og andre bruger løs af penge på en lige så åndssvag og ligeglad måde som det offentlige.

Mvh Mogens

Som familie PC supporter for en ægte DJØF'er (både af uddanelse Og arbejder i en statslig styrrelse i KBH) kom jeg sidste gang jeg skulle ordne en PC til at fortælle om dette fagudtryk ingenørder & IT folk har for alle porblemer i samfundet "DJØFFERE". Hvortil han grinte og fortalte at det udtryk bruger de også i styrrelserne og ministerierne for når tingene bliver for tåbelige, dyre og bureakratiske. Så måske kunne man spørge rundt omkring derude for at finde dem der kan hjælpe med at få lavet de smarte løsninger. Som konsulent ved jeg jo at : 1. der i enhver kaotisk overvægtig organisation sidder nogle meget dygtige individer der holder tingene i live. 2. Det gælder om at finde dem, for at kunne løse problemerne 3. Hold dig altid gode venner med receptionisterne

Fint skal det være. Og dyrt.

Ja, jeg har set det samme.

Jeg tror det skyldes, at større udgifter og dermed større budgetter giver mere prestige.

Der er ingen tvivl om det offentlige bruger mange penge på rapporter og konsulenter. Nogen gange er det godt og andre gange mindre godt og sjældent rigtigt skidt.

Det er nuanceret.

Udbud skal være retfærdige og må ikke favorisere nogen.

Når der laves udbud med mange firkantede regler og formalia, er det jo bl.a. fordi at såvel små, mellemstore og store virksomheder ofte klager over alt muligt hvis ikke de vinder opgaven.

For hver nyt anke punkt det offentlige modtager (validt eller ej), vil der i næste udbud forsøges at tage højde for den situation. De private bliver ved med at klage og det offentliges jurister forsøger at modgå den den samme klage næste gang. Før eller siden ender vi i en deadlock. Men turen dertil er lang, trang og støvet.

Det er kombinationen af markedet og det offentlige der ikke fungerer optimalt. Ikke bare det offentlige.

Hvis ikke det offentlige synes at en opgave skal i udbud, opgaven er måske lille eller vi har en intern ressource som lige kan fikse opgaven på Mirakuløse 2 timer, risikerer vi at blive anklaget for, at vi er konkurrence forvridende. Virksomhederne klager til ministeren og så falder der brænde ned.

De små nemme hack som ofte bliver nævnt her i debatten er ikke altid så nemme.

1) Der er altid en lovgivning/myndighedskrav som skal overholdes, 2) der er altid krav om gennemsigtighed set fra borgeren og 3) er der ofte urealistiske krav om oppe tider.

Især punkt 3 koster kassen. Når vi laver et program kan vi måske levere en SLA på 98% i et 7-17 vindue og 90% fra 17-7. Det kan de fleste mennesker godt leve med på de fleste programmer.

Men desværre er det sådan, at alle projektledere mener at deres program er det vigtigste i verden og beder højere SLA. Hver procent i SLA'en koster kassen - rigtig meget. Borgerne beder også om 24/7. Selvom det før kun var muligt besøge SKAT i 5-6 timer om dagen, vil vi nu kræve at kunne gøre det døgnet rundt.

Udgifterne til disses SLA'er er helt uden sammenhæng med den værdi den høje SLA tilfører. Der er ikke value-for-money.

Alene i licensudgifter til f.eks. Oracle, vil et 24/7 setup koste 6 gange mere end et 7-17 setup med best-effort mellem 17-7. Hertil kommer naturligvis personaleudgifter. Og som Miracle direktøren korrekt påpeger, er det ofte kompleksiteten i et 24/7 miljø der medvirker til nedbrud og lange startup tider.

Det er nuanceret.

Mogens Nørgaard lyder som en chef jeg ville være stolt af at arbejde for. Også selv om jeg kun var kampsoldat i Antvorskov ved Slagelse ;)

Keep it simple! Slank Staten! Ned med skatten! Skab noget! Husk humor!

@Mogens Nørgaard:

3. Jeg bliver diktator (http://Søndagstalen.dk).

Var det meningen at det link skulle virke?

........Jeg sad selv som udvikler og følte mig til grin, føler mig generelt ofte til grin over at have åbenlyst inkompetente folk til at sidde og forvalte mine skattekroner til overbetalte IT projekter.

@Martin Andersen

Lad os antage, at der er ialt 1000 opgaver hvor et par mio. er langt over målet eller unødvendige - vi har så måske ca. 2. mia. der kunne høstes ved en gennemgang.

Men det sker ikke af helt naturlige årsager. Fra hverdagen ved vi, at hvis der anvendes for store diæter til en rejse, for dyre hotelværelser eller 'ulden' repræsentation på nogle 2-10.000 kroner, så kan det give store bogstaver på forsiden i dagspressen, tiltale eller endda afsked - vi kender utallige eksempler (bilagsrod/frås/Ritz etc. etc.).

Hvorfor sker det aldrig med en tilsvarende edbskævert til 100.000 kr. eller 2. mio. kr ?

Helt enkelt fordi de fleste mennesker (også DJØF'er) ved hvordan man spiser, drikker, sover eller bliver transporteret. Modsat aner de færreste hvordan udvikling/drift sker og hvad edb koster - selv journalister kan jo ikke sætte en edbskævert på forsiden, da de er i samme situation.

Eksemplet viser blot - endnu engang - behovet for en statslig IT-virksomhed. Akkurat som alle CSC-sagerne mv dokumenterer. Det er hul i hovedet at man overhovedet lægger den slags små opgaver i udbud, det makismerer prisen og gør projektet langt mere vanskeligt og kompliceret end det er.

Som Kresten Poulsgaard vist sagde engang, så er Danmark for lille et sprogområde til at kunne have sin egen ballet (sikkert som en ufrivllig morsomhed, men dog med en dyb underliggende pointe) Danmark er for lille til at det kan betale sig at lægge IT-opgaver i udbud, både for staten og forleverandørerne. Alle virksomhederne ender jo med at skulle opfinde den dybe, varme tallerken forfra. Og de er nødt til at gøre det rigtig dyrt, for de kan jo ikke bagefter sælge systemet til en svensk kommune, en stat i USA eller lignende.

Danmark bør have en IT-virksomhed, der i tæt samarbejde med universiteterne udvikler

• et styresystem
• et sagsbehandlingsystem
• et dokumenthåndteringsystem
• et patientjournalsystem
• et kalendersystem
• et emailsystem

osv osv

Det er jo hul i hovedet at de enkelte små kommuner skal gå ud og sætte systemer - ofte ganske store - der burde være standard, i udbud. Det ville være meget smartere hvis man havde et offentligt styresystem, man kørte et fælles sagsbehandlingssystem på, og når der skete en lovændring eller blev skabt et nyt behov, lavede man bare ændringen og rullede den ud til kommunerne og regionerne om natten. Småopgaverne såsom at lave lille f***** database med lidt sikkerhed og nogle specielle udtræksmuligheder kunne man så lave ganske gratis, når behovet opstår. Problemet er jo ikke at det er dyrt eller svært, og det tror jeg er Nørgaards pointe - problemet er, at der er nogle der simpelthen har en kerneforretning ud af at bruge staten som cashcow på den slags idiotiske udbud. Og ingen er jo i sidste ende tilfredse.

Øh, lidt for meget copy paste fra nogle af dine tidligere skriverier i din punktopstilling, men ellers har du jo en rigtig fin pointe :-) Det var direkte begrædeligt at se en hel valgkamp kun handle om hvordan vi bruger flere penge - ikke hvordan vi tjener dem, som du helt rigtig skriver, gennnem eksport. Jeg ved ikke helt om (især de røde) politikerne er dumme eller blot lyver, men det kræver altså ikke en hjerne der kører med mere end 4.77mhz at regne ud, på et splitsekund, at for overhovedet at få nogle penge staten kan bruge, skal man også tjene nogle - og den eneste måde Danmark kan tjene nogle penge på er ved at eksportere nogle varer. Det er jo ikke raketvidenskab. Det var rystende at se Villy "Fort Bragg" Søvndal foreslå fremrykningen af bygningen af en havvindmøllepark. "Det skaber vækst", som han sagde, og ville være helt gratis. Nærmest win-win i hans optik. Sandheden er, at det ikke ville være gratis, også selvom pengene nominielt kom fra "forsyningssikkerheds-puljen" og det skaber jo ikke vækst eller varige arbejdspladser at vi betaler hinanden for at klippe hinandens hår. Hvis det var sådan havde vi -0% arbejdsløshed og var ved at gå til i rigdom og vellevned. Selv hvis man lånte alle midlerne kunne de arbejdere der fik et arbejde i den korte stund vindmølleprojektet stod på så bare gå direkte hjem til arbejdsløshed og en forhøjet elregning.

Præcist. Eller som Lars Goldschmidt fra DI formulerede det: "Der produceres skam en masse i det offentlige - det er bare ikke noget man tjener penge på, så man kan købe ting i udlandet. Dét kræver eksport." :-))).

Ja, det var det :-(. Undskyld. Jeg checker det lige.

Mvh Mogens

Prøv denne her: http://vimeo.com/18878027

Mvh Mogens

Det er sgu' nok bare så simpelt :-). Mit budget er større end dit...

Mvh Mogens

Hahaha. Godt at vide, at djØFFERI ikke kun er forbeholdt skatteyderne :-)).

Udover receptionisterne (jeg er HELT enig), så har jeg også altid været venlig overfor lagerfolk og sekretærer. Så kan man - ved hjælp af den kendte, danske disciplin 'loyal civil ulydighed' opnå meget til fordel for kunderne og biksen, når processer og systemer står i vejen.

Mvh Mogens

Kampsoldat i Antvorskov er også HELT i orden! Alle sort-baretter er velkomne :-)).

Mvh Mogens

Det er altid fabelagtigt at læse dine indlæg, der påpeger det afklædte koncept, som dette land er styret efter. Desværre er kejseren i dette eventyr blevet så fed, døv og blind, at han skal dø af en hjerte/kar-relateret sygdom, før vi kan få en ny kejser, der er bevidst om opgavens omfang og indhold.

Men tak for dine ihærdige forsøg. Selv om det sikkert ikke hjælper, er det helt abnormt underholdende. Du burde i øvrigt blogge på 180grader.dk ...

@Martin: Hahahahaha. Det er da en sjov, mental øvelse at forestille sig, hvordan Kejserens Nye Klæder ville tage sig ud idag.

Han ville stadig ikke have noget tøj på, og han ville nok lide af overvægt og være blevet advaret af sin kommunale sundhedscoach om, at hans BMI-index var højt.

Til gengæld vil der nok være et HAV af rådgivere fra McKinsey og Accenture omkring ham, der skriver rapporter om, at det går godt, og at hans fine tøj er fantastisk - og selve "syningen" af hans usynlige klæder er naturligvis outsourcet (out of sight...) til Kina, hvilket har medført, at han så også har tre outsourcing-konsulenter ved sin side, hvis den ene da ikke hele tiden er i Shanghai.

Summa Summarum har han stadig ingen klæder, men det koster nu 42 gange mere end dengang han bare aflønnede to svindlere i stedet for rigtigt mange :-).

Mvh Mogens

... og det er vel at mærke EFTER, at han har haft en LEAN-proceskonsulent i gang i et stykke tid med at slanke organisationen.

at hans BMI-index var høj

BMI eller IBM index?

Jeg kunne godt tænke mig at se regnestykket, der gi'r 43 for årlig cloudhosting af den db. Det kan umuligt være specielt sikkert eller redundant.

Hej Kasper,

De 43 var bare et tilfældigt tal, som skulle illustrere, at det er billigt at cloud hoste nu om dage. Normalt ville jeg have sagt 42, naturligvis :-).

Selvfølgelig er det meget dyrere end 43 kroner - det var et forsøg fra min side på at bruge underdrivelse til at fremme forståelsen :-).

Jeg kan i øvrigt ikke se, hvorfor dette system overhovedet skal være sikkert eller redundant.

Det er et KOMPLET ligegyldigt system, som ingen nogensinde kommer til at bruge, og skulle det - oh skræk og ve - være ude af drift i en uge eller to, så er jeg helt sikker på, at Verden kører videre, og at man kan ringe til hinanden i det offentlige ligesom man gør nu uden systemet.

Faktisk tror jeg roligt man kan sige, at systemet f.eks. kunne være ude af drift i et års tid eller så uden at nogen led voldsomt under det.

Skulle vi være uheldige og miste noget data om en departementschefs fødselsår, så går det sgu' nok også...

Mvh Mogens

Skulle vi være uheldige og miste noget data om en departementschefs fødselsår, så går det sgu' nok også.

Dem har skattevæsenet. Plus hvor mange børn hun har og med hvem.

Kasper Bergholt

Jeg kunne godt tænke mig at se regnestykket, der gi'r 43 for årlig cloudhosting af den db.

Jeg tror Mogens lægger den hos Google, se http://www.google.com/apps/intl/da/group/index.html Så er der OK oppetid - bedre end hos CSC, og så er det cloud.

På ovenstående link kan man også købe en "small business" løsning, men jeg tror ikke det giver højere oppetid, så spild ikke dine penge dér.

De kr. 43 forstår jeg ikke lige. Er det ikke kr. 45 det koster pr. dk-domæne om året? Anyway, det er tilgiveligt hvis Mogens har lavet en regnefejl på kr 2 - jeg gi'r! På den anden side er det vel ikke strengt nødvendigt med et dk-domæne? Vores baby-spejderklub klarer os fint med dot-com : https://sites.google.com/site/haletudsespejder/ Som koster 0 kroner om året.

Nuvel, det er lidt for sjov at jeg foreslår denne gratis løsning hos Google, men alligevel. Den brugerflade der er på https://www.borger.dk/foa/Sider/default.aspx er ikke specielt imponerende, så hellere bare en lang tabel, og den kunne laves med Google-spreadsheet. Vil man bruge flere penge kan man programmere alt muligt med Google-Apps.

Dem har skattevæsenet. Plus hvor mange børn hun har og med hvem.

Jeg tror efterhånden kun at STASI vidste én ting om mange østtyskere, som SKAT ikke ved om ALLE danskere idag (de arme østtyskere skal nok prise sig lykkelige for, at STASI ikke havde den computerkraft og samkøringsevne, som SKAT har idag). Tag f.eks. når SKAT rykker ud for at checke om alt er i orden i en privat biks - så inviterer de aktivt pressen med, så de kan filme live, mens SKAT går til den. De er helt ude af kontrol efterhånden i deres magtfuldkommenhed.

Den ene ting, som STASI samlede om et par hundrede tusinde dissidenter (dvs. borgere, de havde fået øje på) er lugten. Man skulle sidde på sine hænder under afhøringerne i STASI's kontorer, og så skar de stolestoffet af efter endt afhøring og gemte det i et syltetøjsglas, så man havde lugten til hundene en anden god gang.

Den er de ikke kommet på i SKAT endnu, men andre steder er man langt fremme med biometrisk halløj, og SKAT kan få adgang til alt dét, så måske er de faktisk foran STASI'erne nu.

Mvh Mogens

Spøg til side, så har jeg fulgt debatten her lidt på sidelinjen, og jeg er forfærdet over den mængde pengespild, der foregår herhjemme. Nu er dette jo kun ét eksempel, men hvor mange af den her slags "projekter" mon der findes? Og hvor mange milliarder bliver der smidt ud af vinduet på det?

Det er værre end man kan forestille sig. Jeg har også fået fantastiske historier ind via email på baggrund af denne tråd, og det er fan'me ikke for tøsedrenge, som Arne Jacobsen sagde, da han afslørede den hæslige jernting ved siden af cirkusbygningen for mange år siden :-).

Jeg er også helt vild med Statens Indkøb og SKI. Når man koncentrerer magt og penge i dét omfang, så medfører det korruption. Punktum. Ikke den tydelige korruption, som vi kender det fra film fra mongo-bongo-lande, men den skjulte, som er værre. Til gengæld - for ligesom at kompensere for at det hele bliver dyrere og langsommere - har indkøberne ingen indsigt i det de indkøber, så de ender tit med at blive narret af de smarte.

Det var da f.eks. fantastisk, at en IT-biks, der iøvrigt gik ned, havde fået SKI-aftaler på ALT IT-relateret skønt de ikke havde en eneste tekniker eller ikke-sælger ansat. De fór ud hver gang for at skaffe nogen fra andre steder...

Eller tag mit gamle felt: Oracle. SKI-aftalen giver 30% rabat, hvilket er præcist den rabat enhver forhandler (og almindelig sælger i selve Oracle) kan give på hvad som helst, uanset størrelse. Hvis vi taler om private bikse ville man hurtigt være på 50-70% rabat, når der købes ind for mange penge. Men det kræver sør'me et mini-udbud, hvis en kommune skal have mere end 30% rabat, og det gider de ikke - så nu er de offentlige indkøbere låst fast på en dårlig rabatsats, som de der fantastiske centralforhandlere efter megen sved og smerte har forhandlet sig frem til.

Som en tidligere kontorchef i ITST engang sagde til mig: "Når vi kom med et forslag til nogle (meget) få millioner kroner, der kunne løse noget IT-halløj på landsplan blev det ikke til noget. Men hvis IBM så foreslog noget til flere hundrede millioner - så var der interesse fra ITST for projektet".

De har ingen forståelse for brug af andres penge og de har ingen forståelse for kunderne. De har sådan set heller ikke brug for disse to ting, idet de snildt kan leve inde i systemet fra start til slut. Jeg aner ikke, hvad man kan gøre ved det andet end at nedlægge hele dynen og begynde forfra - men det er jo også lidt vel drastisk for alle involverede, må man sige.

Hans Schous meget billige (nærmest gratis) forslag andetsteds til løsning af den konkrete opgave er et godt eksempel på, hvad "deep smarts" (kombinationen af rigtig meget erfaring og evnen til at tænke utraditionelt) kunne gøre for mangt og meget i Danmark.

"Deep smarts" er formentlig svær at have i et system, der hylder generalister og ustandselig jobrotation...

Men det kunne være sjovt at have en oversigt over offentlige systemer (eksisterende, døde, kommende) og så ved siden af have nogle bud fra folk som Hans Schou på, hvordan det kunne gøres anderledes og bedre - men til gengæld hurtigere og billigere.

Mvh Mogens

Mvh Mogens

Men det kunne være sjovt at have en oversigt over offentlige systemer (eksisterende, døde, kommende) og så ved siden af have nogle bud fra folk som Hans Schou på, hvordan det kunne gøres anderledes og bedre - men til gengæld hurtigere og billigere.

Ideen er dødfødt fra starten af; hvordan skulle alle departement- og kontorchefer retfærdiggøre horden af chef- og specialkonsulenter, hvis mængde afgør antallet af kontorchefer, såfremt det viser sig, at personer uden platoniske og teoretiske (læses politiske) kompetencer, kan påvise løsninger, der faktisk løser problemerne til en brøkdel af budgettet uden at skabe behov for nye projekter. Tanken virker blasfemisk, da resultatet er nedrivningen af utallige babelstårne, og selvsamme bureaukrater ville være hensat i en situation, hvor de pludseligs skulle forholde sig til ganske almindelige menneskers ganske almindelige problemer, og ligefrem vende sig til at tale med dem!