Data science-chef hos Lockheed Martin: »Jeg er blevet god til at gøre folk sure«

31. maj 2019 kl. 12:25
Data science-chef hos Lockheed Martin: »Jeg er blevet god til at gøre folk sure«
Illustration: Lockheed Martin.
Predictive maintenance sparer mandetimer og nedetid for Lockheed Martins kunder, men det er ikke sket uden kampe, fortæller data science-chef.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Lockheed Martin har hundredvis af sensorer installeret på fly, og de indrapporterer hver især 30 gange hvert sekund.

Det giver naturligvis en enormt datagrundlag. Men i årevis har ingen hos Lockheed Martin egentlig brugt de data til noget som helst. Det fortalte Mike Isbill, Chief Data Scientist hos Lockheed Martin Aeronautics, ved SAS' Global Forum-konference, der fandt sted i Dallas, USA, tidligere på måneden.

»Det blev gemt på en server et sted, og vi ville ikke se på det, medmindre vi havde en nødlanding,« fortalte han.

Over de seneste år har det ændret sig. Mike Isbill har stået i spidsen for et udviklingsarbejde, der skal gøre Lockheed Martin i stand til at forudsige, hvornår en reservedel skal skiftes. Og ikke - som tidligere - basere den beslutning på et meget simpelt regnestykke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den måde, vi altid har lavet vores arbejde på, har været baseret på gennemsnitstiden mellem nedbrud. Det vil sige, at du tager alle dine driftstimer og dividerer det med antallet af nedbrud. Det er det, vi har baseret vores salg af reservedele på, og det kan være ret skævt,« siger Mike Isbill og fortsætter:

»Det, jeg har brug for at vide, er, hvornår en del sandsynligvis vil fejle. Vil den fejle i de første ti timer eller de sidste ti timer? Så kan jeg sælge reservedele på det rigtige tidspunkt.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger